Pædagogisk assistentelev (PAU)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Nordsjælland

Hillerød Kommune søger elever til den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)


Hvis du ønsker en uddannelse, hvor du kommer til at arbejde med menneskers udvikling og trivsel, og hvis du har lyst til en arbejdsdag, hvor du har stor betydning i andres liv, så er den pædagogiske assistentuddannelse måske noget for dig.

Hillerød Kommune søger pædagogiske assistentelever med optagelse til hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse med start 29. juli 2024.

Pædagogisk assistentuddannelse i Hillerød Kommune


Med den pædagogiske assistentuddannelse får du et teoretisk fundament og en faglighed, som du kan anvende i praksis til at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter. Uddannelsen har fokus på både teori og praksis og veksler mellem skoleforløb på SOSU H, Milnersvej 40 i Hillerød og oplæring (der tidligere hed praktik) på Hillerød Kommunes daginstitutioner, skolefritidsordninger og specialiserede tilbud på voksenområdet.

Under oplæringen hos os bliver du en del af positive og tværfaglige arbejdsfællesskaber, hvor vi sammen sætter vores fagligheder i spil til gavn for borgerne. Mindst en af dine oplæringsperioder skal være i en daginstitution for børn i 0-6 års alderen, samtidig har vi også gode muligheder for at tilbyde oplæring i et af vores tilbud på specialområdet, hvis dette har din interesse. Sammen tager vi en snak om, hvor du har mulighed for at gennemføre dine oplæringsperioder og vi vil forsøge at matche dine eventuelle ønsker, hvis vi kan.

Dette kommer du med, og dette tilbyder vi


Du skal være i gang med eller have bestået Grundforløb 2 på en erhvervsskole for at kunne ansøge. Du kan læse om grundforløb og adgangskrav på www.sosuh.dk. Hvis du er over 25 år og har minimum to års relevant erhvervserfaring, kan det være, du kan få afkortet dit uddannelsesforløb. Du skal kontakte Uddannelsesvejledningen på SOSU H for en nærmere afklaring af dette.

Du skal have mod på en uddannelse, hvor du i høj grad selv er ansvarlig for din læring og dit udbytte. Det betyder blandt andet, at du er mødestabil og tager aktivt del i undervisning og oplæring. Du er fleksibel og klar på et aktivt studieforløb hvor sundhed, bevægelse, udeliv og digital kultur er centrale elementer i oplæringsperioderne.

Vi søger for, at du får en oplæringsvejleder, der selv er pædagogisk assistent eller pædagog og som vil være med til at tilrettelægge rammerne for din oplæring sammen med dig.

Løn og ansættelsesforhold


Arbejdstiden er 37 timer om ugen og dine arbejdstider bliver aftalt med dit oplæringssted.

Du får elevløn under hele uddannelsen. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med FOA for elever. Ansættelsen er tidsbegrænset, hvilket betyder, at du er ansat som elev, så længe du er i gang med uddannelsen. Samlet er uddannelsesforløbet som udgangspunkt 2 år og 6 uger, medmindre du har en personlig uddannelsesplan.

Uddannelsen til pædagogisk assistent er kompetencegivende i forhold til at læse videre på bland andet pædagoguddannelsen, hvis du senere skulle få lyst til det.

Ansættelsesprocessen
Du skal søge stillingen via Hillerød Kommunes hjemmeside, hvor du skal skrive en motiveret ansøgning om, hvorfor du gerne vil tage uddannelsen til pædagogisk assistent. Sammen med ansøgningen skal du uploade følgende dokumenter:
  • Afgangsprøvebevis for 9. eller 10. klasse.
  • Dokumentation for at du har bestået eller er i gang med Grundforløb 2 eller din personlige uddannelsesplan, hvis du er over 25 år og har relevant erhvervserfaring.
  • Dokumentation for eventuel relevant erhvervserfaring inden for sundhed, omsorg og pædagogik.
  • CV


Vi skal have din ansøgning senest den 14. april 2024.

Du vil modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis vi gerne vil se dig til en ansættelsessamtale kontakter vi dig. Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 30. april 2024 på Hillerød Rådhus.

Hvis du vil vide mere


Du kan læse mere om uddannelsesforløbet på SOSU H´s hjemmeside på www.sosuh.dk og du kan læse mere om Hillerød Kommune på vores hjemmeside www.hillerod.dk

Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Dorthe Merete Andersen på mail [email protected].

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nordsjælland
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. december 2024 142
23. december 2024 142
22. december 2024 136
21. december 2024 136
20. december 2024 135
19. december 2024 131
18. december 2024 128
17. december 2024 126
16. december 2024 127
15. december 2024 130
14. december 2024 131
13. december 2024 134
12. december 2024 141
11. december 2024 144
10. december 2024 146
9. december 2024 150
8. december 2024 153
7. december 2024 152
6. december 2024 153
5. december 2024 156
4. december 2024 152
3. december 2024 150
2. december 2024 141
1. december 2024 139
30. november 2024 141
29. november 2024 137
28. november 2024 136
27. november 2024 132
26. november 2024 135
25. november 2024 136
24. november 2024 156