Pædagog til §83 tilbud i Birgitte Gøye Børnehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Er du pædagog, og brænder du for at arbejde med børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? Vil du være en del af et team hvor der samarbejdes om at skabe det gode børneliv for børn med særlige og individuelle behov? Vil du være med til at udvikle på rammerne i et §83 tilbud hvor børnene trives, og har gode muligheder for udvikling?

Hvis ja, så er det måske lige netop dig vi leder efter. Birgitte Gøye børnehus søger netop nu medarbejdere til vores §83 afdeling. Vi søger pædagoger eller personer med erfaring inden for området til opstart 1.juli 2024 eller hurtigst muligt.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år der er visiteret til §83 tilbud. Det er børn med varige fysiske og mentale funktionsnedsættelser, men kan også være børn der vurderes til at have særlig brug for specifik støtte til at kunne indgå i en hverdag i et dagtilbud.

Opgaven er bl.a. at skabe gode rammer for udvikling i et trygt og roligt miljø, samt afsøge deltagelsesmuligheder for det enkelte barn. Alle børnene i afdelingen har brug for struktur, tydelighed, forberedelse, støtte til selvregulering og guidning i samspil med andre børn og voksne. Der arbejdes systematisk med forskellige aktiviteter, som støtter den sproglige, kognitive, personlige, fysiske og sociale udvikling, hvor relationsarbejde og det gode udbytte for barnet konstant er i fokus.

Der arbejdes struktureret og individuelt med børnenes udvikling. En del at opgaven er bl.a. også at udarbejde individuelle handleplaner, som løbende justeres og tilpasses i samarbejde med vores PPR-team og forældrene. Derudover skal der også arbejdes med DPU’er, observationer, referater m.m. Erfaring inden for dette vil være en fordel, men er ikke en forventning. Der er indlagt ugentligt forberedelsestid i vagtplanen.

Hvem er vi?


Birgitte Gøye åbnede den 1. august 2022 og vi er derfor et forholdsvist nyt dagtilbud. Birgitte Gøye har pt. 1 vuggestue med 12 børn, 1 børnehavestuer med plads til 20 børn på hver stue, og 2 §83 stue med plads til 8 børn på hver. Vi har også en stor og rummelig legeplads med mange muligheder.

I Birgitte Gøye er fællesskaber, venskaber og medejerskab højt på dagsordenen og er derfor en naturlig del af vores og børnenes hverdag. Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af Birgitte Gøye Børnehus og ikke som bare et barn i Birgitte Gøye Børnehus.

Vi er en del af område Trollesminde, som har følgende fælles forventninger til medarbejderne - at de
  • evner at sætte sig selv i spil i pædagogiske aktiviteter, med barneperspektivet i centrum og den styrkede læreplan i baghovedet
  • evner at udvikle sin pædagogiske praksis i samarbejde med kollegaer
  • evner selvstændigt at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og tænker leg og læring over hele dagen
  • Er interesseret i at deltage i kompetencenetværk på tværs af institutioner inden for området samt i hele Hillerød Kommune.

Om dig


Vi ønsker, at vores nye kollega
  • brænder for arbejdet med børn med særlige behov
  • har en stærk pædagogisk indsigt og tålmodighed
  • kan indgå i teamsamarbejde og evner at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
  • kan reflektere over egen praksis og andres, på en konstruktiv måde
  • ser forældre som en essentiel samarbejdspartner
  • gerne har erfaring med at lave handleplaner, DPU’er samt skriftlige beskrivelser af barnets udvikling og læringsmiljøet omkring barnet
  • har erfaring med skriftlig dokumentation i form af statusbeskrivelser og konferenceoplæg.
  • er god til at kommunikere i skrift og tale, med fokus på en positiv og konstruktiv kommunikationsform
  • vil fællesskabet på tværs af stuerne og afdelingerne, og kan håndtere uforudsete udfordringer i hverdagen

Vi tilbyder


Birgitte Gøye har et stærkt fagligt miljø, hvor du skal indgå i et team omkring specialgrupperne.

Der er gode muligheder for samarbejde med pædagogerne i almen delen, samt det tværfaglige personale som fx psykolog, logopæd og fysioterapeut m.m.
Vi har gode forudsætninger for at være med til at opbygge og videreudvikle afdelingen, samt være medskaber af rammer, nye strukturer og arbejdsgange i en, i forvejen, fantastisk arbejdsplads.

Derudover vil der være mulighed for at deltage som medskaber og medudvikler af kulturen og fællesskabet i hele Birgitte Gøye Børnehus – både for børn og voksne.

Praktisk information


Stillingen er i vores specialgruppe, men da vi er en integreret institution, er der en forventning om, at alle medarbejdere skal være med til at løfte opgaver i hele huset, hvis behovet opstår.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller hurtigst muligt, og er på 37 timer.
Arbejdstiden fordeler sig inden for institutionens åbningstider, og aftenmøder, som fx personalemøde, skal medregnes.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest, på den kandidat som anbefales til stillingen.

Ved ansættelse hentes der referencer fra tidligere ansættelsessted.

Vil du vide mere?


Du er velkommen til at skrive via mail til daglig leder Tue Aabo på mail [email protected] eller ringe til mobil 72 32 43 81, hvis du har spørgsmål omkring jobbet eller om os.

Frist


2. juni 2024.
Ansøgningen skal sendes elektronisk. Ansøgninger skal uploades via linket 'Søg stillingen'.
Ansøgninger på mail tages ikke i betragtning.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 30.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nordsjælland
  • Søndag den 02. juni 2024

Lignende jobs

  • Pædagog i Nordsjælland

    Den 15. april 2024 åbnede Aktivitets- og Samværstilbuddet Egedammen for første gang for voksne brugere med særlige behov. Nu er vi godt i gang og har brug for endnu en engageret medarbejder, der ha..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagog i Nordsjælland

    Er du god til at skabe nære relationer samt sætte dig i børnehøjde og sammen med børnene gå på opdagelse – så er det lige dig vi mangler.Vi søger en pædagog, som i samarbejde med sine kolleger .
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagog i Nordsjælland

    Har du viden om eller interesse for neuropædagogik og vil du gerne være vejleder for pædagogstuderende? Så kig på Botilbud Vingen i Hillerød, hvor vi mangler dig.Om stedetVingen er et blivende bo..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagog i Nordsjælland

    Børnehuset Elva søger engageret, nærværende og fagligt funderet pædagog i børnehaven 37 timer i en fast stilling Så er du vild med at skabe det gode børneliv for børn i alderen 0 til 6 år?Bliver .
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
3. juli 2024 120
2. juli 2024 107
1. juli 2024 107
30. juni 2024 99
29. juni 2024 102
28. juni 2024 110
27. juni 2024 106
26. juni 2024 107
25. juni 2024 108
24. juni 2024 110
23. juni 2024 122
22. juni 2024 124
21. juni 2024 136
20. juni 2024 144
19. juni 2024 151
18. juni 2024 148
17. juni 2024 147
16. juni 2024 150
15. juni 2024 160
14. juni 2024 160
13. juni 2024 157
12. juni 2024 153
11. juni 2024 154
10. juni 2024 161
9. juni 2024 171
8. juni 2024 170
7. juni 2024 175
6. juni 2024 181
5. juni 2024 172
4. juni 2024 165
3. juni 2024 150