Ledige stillinger på Møllebakkeskolen pr. 1. oktober eller snarest muligt.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Ledige stillinger på Møllebakkeskolen

Møllebakkeskolen er en et-sporet folkeskole, der ligger naturskønt midt i Horreby med masser af god plads til elever og undervisning. En god del af familierne har valgt Møllebakkeskolen til, selv om vi ikke er deres distriktsskole. Vi har et godt og positivt forældresamarbejde og god opbakning til skolen i lokalsamfundet. Der er pt. 210 elever på skolen og 32 medarbejdere, heraf 24 lærere og pædagoger. Vi har SFO samt et specialskoletilbud på matriklen. Vi har på skolen 2 teams: indskoling og udskoling. Der er pædagog med i undervisningen i mange lektioner og ”alle kender alle” på skolen.
I Guldborgsund Kommune er vi sammen om udvikling. Der er flere gode spor at følge: læringsmakkere, fokus på elevernes dannelse, praksis- og aktionslæringsforløb og anden spændende læringsudvikling. En del af dette kan også ses på Møllebakkeskolen og vi forventer, at du er positiv over for at se på din egen praksis og at lære af andre. Vi har fokus på UDEskole som pædagogisk og metodisk værktøj og er certificeret ved DGI. Vi har fokus på god trivsel for både børn og voksne og vi arbejder til stadighed med at udvikle undervisningen og læringskvaliteten mest muligt på Møllebakkeskolen. Vi har dermed også fokus på sprog ”om og til hinanden”.

Stillingsopslag 1
Pædagog på fuld tid søges til Møllebakkeskolen pr. 1. oktober 2021 eller snarest muligt
Da en af vores dygtige pædagoger har valgt nye udfordringer, har vi brug for en ny engageret medarbejder med flair for pædagogens rolle i undervisningen og i særlig grad med fokus på elever, der har brug for en ekstra opmærksomhed på læringsvilkår og individuel struktur. Stillingen er på fuld tid og indeholder opgaver med specialpædagogisk fokus inden for almenområdet, helt konkret i ”nr. 17”.
Skolens elever har mulighed for at komme i betragtning til vores interne satellit-tilbud ”nr. 17”. Her undervises eleverne i rolige omgivelser sammen med en lille elevgruppe og faste voksne, der kun arbejder her. Undervisningsmaterialet har relation til klassetrinnets materialer og målet er at eleven arbejder sig ind i et mere positivt selvbillede og at eleven dermed får mulighed for et større læringsudbytte, selvtillid og opgradering af sociale kompetencer.
Vores generelle forventning til dig er, at du er
  • fagligt velfunderet,
  • erfaren med inkluderende undervisning, også for elever med behov for særlig opmærksomhed
  • klar på din klasserumsledelse,
  • nysgerrig på læringsaktivitet og -metode
  • ambitiøs på elevernes vegne,
  • motiverende og tillidsskabende,
  • opmærksom på, at forældre er eksperter i deres barn
  • teamorienteret og fleksibel,
  • afklaret med, at forandringer er hverdagskost.


Stillingsopslag 2
Pædagog til barselsvikariat i specialtilbud Møllehuset på fuld tid søges til Møllebakkeskolen pr. 1. oktober 2021 eller snarest muligt. Barselsvikariatet løber frem til september 2022
Da en af vores dygtige pædagoger i Møllehuset går på barsel, har vi brug for en engageret medarbejder, der har lyst til at indgå i et lille intenst team på 4 medarbejdere om en elevgruppe på ca. 7 elever. Viden om elever, der har brug for helt særlig struktur i forhold til læringsvilkår og individuel struktur er nødvendig. Stillingen er på fuld tid og udløber september 2022.
Møllehuset er et kommunalt specialtilbud omhandlende ”skole og behandling”, der rummer elever fra 0.-6. klasse. Tilbuddet har sit eget hus i nærheden af den almene undervisning og eleverne mødes med hinanden på legeplads og i skolegården.
Møllehusets elever har udfordringer svarende til autismespektrumforstyrrelser i mere eller mindre udpræget grad. De kan have svære tilknytningsproblematikker. Eleverne er udfordrede på rammer, struktur, sociale spilleregler og på, at de voksne bestemmer. Ikke to dage er ens – og eleverne møder ind med en dagsform, der hver dag kan være meget forskellig fra dagen før. Man skal som medarbejder være indstillet på at være omstillingsparat og at kunne levere fornuftigt samspil og tydelige rammer uanset, hvordan elevens humør og indstilling er til skolerammen.
Jobbet kræver erfaring med elevgruppen af børn med udfordringer inden for autismespektrum forstyrrelser og kendskab til behandlingsorienteret skolestruktur samt forståelse for det samværsdilemma, der på samme tid indeholder stor fleksibilitet og meget faste regler. Det er nødvendigt at have erfaring med at skabe struktur i en undervisningssituation med disse elever, ligesom kompetencer inden for beskrivelse af eleverne, bl.a. i forhold til handle- og udviklingsplan (HUP) er vigtige.
Personlige egenskaber, der er nødvendige i denne jobsammenhæng, er
  • rummelighed,
  • resiliens i forhold til sprogbrug,
  • samarbejdsvillighed og lydhørhed over for andres viden på området
  • og selvfølgelig en grundlæggende glæde ved at hjælpe et barn med særlige behov på vej i livet med anerkendelse og respekt.


Stillingsopslag 3
Støtteperson til elev med diabetes søges til Møllebakkeskolen snarest muligt
Da vi har en elev i 0. kl. med diabetes med overvågningsbehov, søger vi en støtteperson til denne opgave. Der er pt. 25 timer pr. uge, som følger eleven i undervisningstid og evt. også i SFO. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til skoleåret.
Der vil være sundhedsmæssig oplæring omkring håndtering af diabetes og forståelse af elevens hjælpemidler. Der er allerede viden på området i medarbejdergruppen, så der er også mulighed for sparring.
Gældende for alle tre stillinger
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og retningslinjer i Guldborgsund Kommune. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter med ansøgningsfrist 23. august. Vi afholder samtaler i uge 34. Referencer ønskes. For yderligere information kan du kontakte skolens kontor 54733430.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nykøbing Falster
  • Søndag den 22. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nykøbing Falster over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1