Pædagoger til Bifrost Børnehus - Genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SØ

Bifrost Børnehus, som er en del af Børneinstitution Kragsbjerg, søger 2 pædagoger med børnehaveerfaring til 35 og 37 timers stillinger.
Ansøgere, der har viden og erfaring i Arbejdet med flere kulturer; Natur, science og udeliv; sprog og kommunikation eller Krop, sanser og bevægelse foretrækkes.


Begge stillinger er til besættelse pr. 1. oktober 2021 og er som udgangspunkt placeret i børnehaven, herunder også vores udflyttergruppe i Elverhaven Børnehus.
Stillingen på 35 timer/uge er en fast stilling.
Stillingen på 37 timer/uge er tidsbegrænset til den 31.12.22.

GENOPSLAG - vi genopslår for at tiltrække et bredere felt af kvalificerede ansøgere

Om Børneinstitution Kragsbjerg
Børneinstitution Kragsbjerg består af fem børnehuse: Bifrost, Den Blå Planet, SkatteØen, Elverhaven og Tryllefløjten.
Kragsbjergs børnehuse er sammen og hver for sig.
Sammen i et forpligtende fællesskab og samarbejde på tværs af børnehusene med udgangspunkt i et fælles fagligt og pædagogisk grundlag, hvor mangfoldighed, forskellighed og ordentlighed er centrale værdier, der fungerer som ledetråde i tilgangen til børn, forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Hver for sig i forskellige kulturer, fysiske rammer og løbende pædagogiske fokusområder.

Om Bifrost børnehus
Bifrost børnehus er et integreret børnehus med 1 vuggestuegruppe på 15 børn og en børnehavegruppe på ca. 41 børnehavebørn aldersopdelt i tre læringsfællesskaber.
Bifrost børnehus har et tæt samarbejde med Elverhaven børnehus, da vi dagligt sender vores ældste gruppe i Elverhaven, der er et udflytterhus for de ældste børnehavebørn fra tre børnehuse i Kragsbjerg.
Bifrost børnehus er beliggende midt i Korsløkkeparken og består af en børnegruppe, hvor den demografiske sammensætning dækker alle samfundslag og mange forskellige etniciteter.

Vi er et visionært børnehus i udvikling, som tør forandring og som sætter en ære i at være fagligt engageret, nytænkende, ordentlige og gode rollemodeller for børnene og hinanden.
Vi arbejder ud fra fælles forståelser om at give alle børn de bedste forudsætninger for trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvor alle børn støttes bedst muligt i at være blomstrende individualiteter i værdsættende fællesskaber, og hvor der tages udgangspunkt i mangfoldighed og barnets perspektiv.

Vi ved, at barnet har mange intelligenser, hvorfor vi sørge for at skabe lege- og læringsmiljøer, der tilgodeser, udvikler og sidestiller alle intelligenser, og vi ved, at alle børn har gode grunde til at handle, som de gør, og at personalet skal interessere sig for disse grunde – der er altid noget på spil.

I Bifrost børnehus vægter vi, at alle børn lærer med både hjernen og hjertet – hjernen skal stimuleres, og der skal være kontakt til hjertet, samt at alle børn lærer af hinanden og af voksne, der forstår at give plads, støtte og motiverer til handling.

Derudover arbejdes ud fra en koordineret forståelse for:
  • At der altid skal være fokus på kerneopgaven, så der hele tiden udvikles på børnenes leg og læringsmiljøer til gavn for det enkelte barn og de betydningsfulde fællesskaber.
  • At fagligheden skal være funderet i en mangfoldig, inkluderende tankegang og den fællesskabende pædagogik.
  • At man som pædagog skal arbejde i fælles retning omkring den røde pædagogiske tråd på tværs af børnehuset og differentieret i forhold til det enkelte barns behov.
  • At de udendørs lege- og læringsmiljøer vægtes lige så højt som de indendørs, både i tid og sted.
  • At man som pædagog har et stort ansvar for, at børnehuset fungerer som en helhed.

Om dig
Vi forventer, at du som pædagog er faglig robust.
Vi forventer ligeledes, at du vil kunne arbejde med hele målgruppen i Bifrost, der spænder fra 0-6 år.
Ansøgere, der har viden og erfaring i Arbejdet med flere kulturer; Natur, science og udeliv; sprog og kommunikation eller Krop, sanser og bevægelse foretrækkes.

Desuden ønsker vi:
  • At du har en tydelig kommunikativ faglighed både på skrift og i tale, så du kan være i en professionel dialog med børn, forældre, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • At du besidder en faglighed, hvor du kan reflektere, gennemføre og evaluerer, så du har viden og kompetencer til at tilrettelægge og skabe optimale lege-, lærings- og udviklingsbetingelser for alle børn.
  • At du har indsigt i og kompetence til at anvende grundlæggende teorier og evidensbaseret viden i daglig praksis, samt holde dig opdateret på den nyeste viden.
  • At du ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke, hvor nuancer og flere perspektiver bidrager til at kvalificere arbejdet med kerneopgaven.
  • At du er i stand til at flytte dig selv og kontekst for at møde barnet.
  • At du har en legende tilgang, er modig, nysgerrig, udadvendt og kan lede læringsrum.
  • At du har overblik, kan koordinere og har blik for praktiske opgaver, såvel som de faglige.
  • At du ser dig selv som medansvarlig for et godt arbejdsmiljø og kollegial udvikling og sparring, og dermed tør gå i dialog – også om det, der er svært.
  • At du er omstillingsparat, arbejder stabilt og kontinuerligt, så hverdagen omkring dig er forudsigelig.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Begge stillinger med tiltrædelse den 1. oktober 2021.Stillingen på 35 timer/uge er en fast stilling.
Stillingen på 37 timer/uge er tidsbegrænset til den 31.12.22.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om os på Bifrosts hjemmeside.
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Christina Gørlev Hansen på [email protected], hvis du har brug for yderligere informationer.

Grundet Covid-19 er det desværre ikke muligt at komme på besøg i børnehuset.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 8. august 2021

Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 23.august 2021.
Ved ansættelser i Bifrost børnehus anvendes Vækstmodellen. Derfor vil ansættelsessamtalen have en anden form end den mere traditionelle samtale.
For at sikre det bedste match til gavn for begge parter, afholdes ligeledes en 2. samtale for de kandidater, der kan komme i betragtning til stillingen.

Odense Kommune følger sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger i forbindelse med samtaler, og det betyder, at vi sikrer afstand, håndsprit m.v. Indkaldes du til samtale skal du ved eventuelle symptomer på Covid-19 ikke måde op til samtalen, men melde afbud til Christina Gørlev Hansen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Odense SØ
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Odense SØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Odense SØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Odense SØ over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1