To socialpædagoger til bofællesskab 2 på Bocenter Harridslev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers NØ

Vi søger dig som socialpædagog til udvidelse af opgavesættet

Da en af vores dygtige medarbejdere overgår til stilling i anden afdeling på Bocenter Harridslev og der samtidigt er en udvidelse af opgavesættet, søger vi to socialpædagoger til bofællesskab 2 med 37 timer om ugen.

Der er tale om stillinger med blandede arbejdstider dag/aften og arbejde hver 2. weekend. Timetallet er til forhandling.

Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt og senest pr. 1. januar 2025.

Vi søger 2 fagligt stærke socialpædagoger, der kommer med masser af gåpåmod og faglige ambitioner. Du må gerne have erfaring med målgruppen, men det er ikke et must.

Om Bocenter Harridslev:.
Bocenter Harridslev er en del af ”Botilbuddene i Randers” under Center for Handicapindsats i Randers Kommune.

Bocenter Harridslev består af 25 handicapvenlige lejligheder og en aflastningslejlighed. Bocenter Harridslev er inddelt i 3 afdelinger med Bofællesskab 1, Bofællesskab 2 og Kernen.

Bocenter Harridslev er godkendt efter Almenboliglovens §105. Borgerne får bostøtte efter Servicelovens § 85 og praktisk hjælp i lejligheden, hjælp til personlig pleje og hjælp til kost efter Servicelovens § 83.

De ledige stillinger er i Bofællesskab 2, hvor der bor 8 borgere alderen 23-49 år. De har alle forskellige former for fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. De har alle behov for pædagogisk støtte, pleje og omsorg. Samtidig har de brug for kontinuitet, struktur og tryghed i hverdagen, og vi skal sikre, at de får den rette pleje og omsorg, samtidig med at vi hele tiden har fokus på at vedlige holde deres færdigheder i forhold til at mestre så meget som muligt af eget liv.

Borgerne kan udfordres i sociale relationer til andre borgere, og kan derfor have brug for pædagogisk støtte, hvor der bl.a. arbejdes med struktur, anerkendelse, reducerede sanseindtryk og stimuli.
Vi arbejder relations orienteret med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og støttebehov.

Vi forventer af dig, at du har respekt for den enkelte borger og udviser en høj etik og moral. At du er nærværende i samværet med den enkelte og formår at følge de pædagogiske anvisninger der er. At du er loyal men samtidig også nysgerrig. At du tager ansvar for de opgaver du tildeles samt beder om hjælp, hvis der er brug for dette. Du skal kunne understøtte en hverdag med tydelige rammer og struktureret pædagogik og være klar til at varetage sundhedsfaglige opgaver, som du selvfølgelig vil blive oplært i.
Der vil være et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere som myndighedsrådgivere, pårørende, aktivitetstilbud, praktiserende læger mv.

Vi søger 2 kollegaer, der kan arbejde struktureret og med det enkelte menneske ud fra nærmeste udviklingszone. Vi forventer, at du kan samarbejde og agerer i et hus, hvor vi i fællesskab skaber de bedste udviklingsbetingelser for borgerne.

Vi tager afsted på koloni/ferieture og andre aktiviteter som gavner borgernes livskvalitet.

Et vigtigt element i dagligdagen er arbejdet med total kommunikation. Vi forventer, at du kan formulere dig på skrift og dokumenterer den pædagogiske indsats. Der dokumenteres i Sensum One og arbejdet med mål og delmål, er en del af indsatsen.

Vi tilbyder, at du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling. I Bofællesskab 2 er der plads til at være forskellige og vi tilbyder et afvekslende job med dygtige og engagerede kollegaer, der har borgeren i centrum. Der er mulighed for stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.

Vi arbejder med en neuropædagogisk og relationsorienteret tilgang med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og støttebehov. Vi er desuden i gang med at uddanne alle medarbejdere i KRAP(Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis), hvilket du også vil blive en del af.

Vi vægter en høj grad af etik i samværet med borgerne, vi sætter en ære i at møde borgerne i øjenhøjde og vi ser det tværfaglige samarbejde som det bedste fundament for indsatsen med borgerne. Vi vil også gerne have det sjovt.

Vores forventninger til dig og dine kvalifikationer er, at du
  • Har sunde samarbejdsevner – også med pårørende
  • Er solidt funderet i eget fag og at du har evnen til at reflektere over egen praksis
  • Har evnen til at arbejde struktureret og at du kan arbejde med det enkelte menneske ud fra nærmeste udviklingszone
  • Kan formulere dig på skrift og dokumentere den faglige indsats. Vi arbejder med mål og delmål som en naturlig del af indsatsen
  • Har kendskab til at arbejde med en neuropædagogisk tilgang eller lysten til at lære det
  • Har lyst og evne til at arbejde i IT-systemer, bl.a. Sensum
  • Har erfaring med området og ellers en lyst til at arbejde med vores borgergruppe


Vi ønsker, at du
  • Har personligt engagement og evnen til at gøre en forskel
  • Lysten til at formidle din viden til leder og kolleger
  • Har evnen til at håndtere balancen i problemstillinger, eksempelvis mellem borgerens selvbestemmelsesret og faglige ambitioner
  • Har forståelsen for, at pårørendesamarbejde er essentielt
  • Ser det tværfaglige samarbejde som bedste fundament for indsatsen til borgerne


Du skal være indstillet på, at
  • Varetage basale plejeopgaver og komplicerede problematikker, og at du kan finde glæde ved dem
  • Arbejde hver anden weekend
  • Der er blandede vagter, hverdage mellem kl. 6-22 og weekender kl. 7-22
  • Deltage i koloni, ferieture og andre aktiviteter som gavner borgernes livskvalitet
  • Have kontaktpersonfunktion for en eller flere borgere
  • Arbejde analyserende og systematisk i hverdagen og på skrift


Vi tilbyder
  • Et livfuldt hus med 8 borgere og 17 naboer i alt i de to øvrige afdelinger på Bocenter Harridslev
  • At du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling
  • Grundig introduktion til borgerne og arbejdet
  • Egen mentor i afdelingen
  • Gode kolleger i hele Bocenter Harridslev
  • En arbejdsplads, hvor vi har faglighed og trivsel i fokus
  • Supervision med ekstern supervisor
  • Uddannelse i KRAP, hvis du ikke allerede har denne uddannelse
  • En faglighed, der bygger på Randers Kommunes Handicapplan, tydeligt udvalgte metoder og fællesskab om opgaverne
  • Indflydelse på timeantal

Du skal have kørekort samt lyst til at køre vores bus.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carlo Regnarsson Mains på mail [email protected] eller telefon 21 14 60 54 i tidsrummet kl. 8.00 til 16.00 på hverdage.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest søndag den 17. november 2024 kl. 23.59.

Ved ansættelse indhentes der straffeattest og kopi af kørekort.

Der afholdes samtaler torsdag den 21. november i tidsrummet kl. 8-15 og du vil blive indkaldt både via mobil og mail.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers NØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Randers NØ
  • Søndag den 17. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Randers NØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Randers NØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Randers NØ over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
22. november 2024 1