Socialkoordinator søges til det specialiserede børne- og ungeområde.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringe

Vores nye kollega skal sikre at koordineringen af vores opgaver sker på et højt fagligt niveau og i en god dialog med de kommuner, som vi samarbejder med. Samtidig skal du som koordinator være i tæt dialog med vores eksterne medarbejdere, der udfører opgaver med samvær, § 54 støttepersoner, familiearbejde, praktisk pædagogisk støtte og observationsopgaver, som du vejleder og superviserer i forhold til de opgaver, de løser. Du skal samtidig sikre kvalitet i opgaverne og være med til fortsat at udvikle vores metoder.

Som socialkoordinator vil du både have koordineringsopgaver og selv være udfører af socialt og pædagogisk arbejde. F.eks. samvær og arbejde med familier.

Vil du være med til at videreudvikle CESA’s ydelser med fokus på:

- Barnets/den unges ressourcer og behov.

- Inddragelse af barnet/den unges perspektiv

- Barnets og familiens udviklingsmuligheder.

- Helhedsorienteret indsats.

- Systemisk tænkning, der søger bag om barnets adfærd.

- Finde de styrker, der er til stede i familien og netværket.

- Respekt for barnets forældre og øvrige familie, uanset individuelle forskelle, kultur, etnisk baggrund og familieform.

- Høj faglig kvalitet.

Så er du måske vores nye kollega.

Du vil have ansvaret for vores aktiviteter i Jylland med udgangspunkt i vores kontor i Vejle, hvorfra en væsentlig del af arbejdet skal udføres. Du er samtidig den, der har kontakt til henvisende kommune og skal deltage i markedsføring af vores ydelser overfor kommunerne i Jylland.

Kvalifikationer:

Vi lægger vægt på at den kommende medarbejder har:

- Grunduddannelse som socialrådgiver, pædagog, eller anden relevant uddannelse.

- Erhvervserfaring indenfor området børn og unge med behov for særlig støtte og gerne med myndighedserfaring.

- Fagligt orienteret indenfor det systemisk og kognitive terapeutiske område.

- Gerne efter- eller videreuddannelse indenfor området børn og unge med særligt behov for støtte.

Vi ser gerne en person som:

- Evner at samarbejde internt og eksternt med børnenes og de unges familier, kommuner og andre professionelle samarbejdspartnere.

- Kan arbejde selvstændigt og engageret.

- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.

- Har gode analytiske evner.

- Er ansvarsbevidst og fleksibel.

- Er teamplayer.

- Har et stort personligt engagement

- Er psykisk robust

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, der er i gang med at udvikle nye tilbud og arbejdsmetoder på det sociale område. Vi er samtidig en arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling samt kollegial og ledelsesmæssig støtte. Vi tilbyder supervision 6 gange årligt af ekstern supervisor.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Det forventes at man er i Vejle 3- 4 dage om ugen. For at sikre sammenhæng med CESA´s øvrige konsulenter/koordinatorer er man i Ringe hver torsdag.

Lønnen aftales i forhold til medarbejderens kvalifikationer.

Det praktiske

Ansøgningsfristen til stillingen er onsdag den 28. september 2022 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til [email protected]

Samtaler om stillingen forventes afholdt mandag den 3. oktober 2022. Forventet tiltrædelse for stillingen er den 1. december 2022.

Du kan læse mere om os på https://CESA.dk/ Du kan også ringe til souschef Rikke Holme tlf. 61163952 eller centerchef Kristian Viskum tlf. 21834791, for at få yderligere oplysninger om stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringe.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Ringe
  • Onsdag den 28. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Ringe

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Ringe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Ringe over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2