To pædagoger til dagbehandling og specialundervisning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Har du lyst til at arbejde med udsatte børn og unge på en kommunal dagbehandlings- og specialskole? Har du lyst til at udvikle din pædagogiske praksis, mens du lærer mere om neuroaffektiv udviklingspsykologi og professionelle læringsfællesskaber?

Vestervejs Skole vokser, og vi har fået en række nye spændende opgaver på kommunens folkeskoler. Derfor søger vi nye kollegaer.

Om jobbet
Som pædagog på Vestervejs Skole bliver du en vigtig spiller i vores bestræbelser på at give eleverne en aktiv og meningsfuld hverdag i genkendelige rammer.

Du bliver en del af et tværprofessionelt team. Her løser vi sammen med psykolog og ledelse undervisnings- og behandlingsopgaven for skolens elever. Samarbejdet er præget af respekt for hinandens faglighed og en enighed om, at opgaver og vilkår er forskellige, men alle er ligeværdige og gensidigt afhængige. Din primære opgave bliver at fastholde og udvikle det høje faglige niveau i undervisningen med respekt for den pædagogiske retning og det daglige behandlingsarbejde i samarbejde med dit team.

På Vestervejs Skole arbejder vi med at udvikle professionelle læringsfællesskaber og en medarbejderinvolverende organisation. Det betyder, at du skal have lyst til at tage ansvar for alle elevers læring og udvikling ved at arbejde med hele skolens organisation og ressourcer.

Hvem er du
  • Du er en eksemplarisk dygtig praktiker
  • Du forstår din rolle som en del af en samlet skole. Sandsynligvis har du kompetencerne til at være vejleder eller koordinator - og ville være det på enhver anden skole/institution. Her bliver du en af mange, der sammen tager ansvaret
  • Du er vant til at arbejde med mål, progression, læring, udvikling og et krævende forældresamarbejde
  • Du kender til low arousal, neuroaffektiv udviklingspsykologi, Theraplay og autismepædagogiske greb – og du har lyst til at udvikle din praksis på disse områder
  • Du kan sætte hele din faglighed i spil i et tværprofessionelt samarbejde


Hvem er vi
Vi er en lille skole. Vi er ca. 45 elever og 22 medarbejdere.
Vi er et af Ringsted Kommunes dagbehandlings- og specialundervisningstilbud. Målgruppen er børn og unge i sårbare og udsatte positioner, der aktuelt ikke kan inkluderes på egen skole, og som derfor går hos os i en kortere eller længere periode. En del af eleverne er i adfærdsmæssige og sociale udfordringer, og deres erfaringer med folkeskolen er præget af oplevelsen af ikke at slå til.
Vi arbejder aktivt på, at eleverne vender tilbage til det almene område, fordi vi ved, at det giver dem de bedste fremtidsmuligheder. Vi gør det ved nænsomt og insisterende at skubbe elever, forældre og folkeskolen i den rigtige retning.

Vi stiller store krav, fordi vi har høje forventning til vores elever, os selv og vores samarbejdspartnere. Hver dag forsøger vi at gøre det, der skal til, og ikke bare det vi skal.

Skolen har gennem de seneste to år gennemgået en stor faglig udvikling, og vi er nu blevet bedt om at drive kommunens Pædagogiske Task Force, hvor kommunens øvrige skoler skal have glæde af vores specialpædagogiske kompetencer.

Vi lærer stadig, og vi er midt i en spændende proces, hvor vi både udvikler organisationen, undervisningen, behandlingen og pædagogikken. I dette skoleår har vi særligt fokus på neuroaffektiv udviklingspsykologi og professionelle læringsfællesskaber.

Hvis du har lyst til at præge dit fremtidige job på en skole, hvor forandringer er en del hverdagen, og genkendelighed for eleverne er et krav, så håber vi at høre fra dig.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk- og minoritetsbaggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Ringsted
  • Torsdag den 23. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 5
11. november 2024 9
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1