Bliv en del af vores rejse – med hjertet forrest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

#STEINERMEDHJERTET

Vi er på udkik efter en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, som kan bringe kreativitet, nærvær og skønhed ind i vores dagtilbud. Er det din passion at få små hjerter og sind til spire i et varmt og inspirerende miljø, så er det dig vi søger.

Vi er et Rudolf Steiner-dagtilbud med plads til 84 børnehavebørn fordelt på fem stuer. Vi har også en vuggestue med plads til 34 børn. Sammen udgør vi Skovstjernen, der er en del af Rudolf Steiner-skolen i Silkeborg.

Vi ligger smukt placeret i skovkanten ved foden af Gødvad Bakker med let adgang med bus og motorvej.

Vores pædagogiske medarbejdere udgør rygraden i dagligdagen for de mange [xxxxx] og børn, som har deres daglige gang på matriklen. De udgør både stedets ansigt, hjerte og hænder i det daglige, og samarbejdet med forældregruppen er tæt og levende.

Om Os

Vores dagtilbud er et sted, hvor børn blomstrer og modnes gennem fantasifuld leg og en nærende atmosfære. Ledt af Rudolf Steiners pædagogiske tanker forsøger vi at fremelske glæden ved at være og at lære i børnene.

Vi er optaget af at være i ro og bevægelse på samme tid. Vi ønsker at skabe en oase med ægte nærvær, kærlighed og ro i en hverdag, der også er travl og fyldt med praktiske krav.

Vi ønsker at udvikle os som individer og som organisation, og denne organisatoriske læring er systematiseret gennem dagtilbuddets kollegiale samarbejde i det fælles organ kaldet konferencen. Her drøftes, evalueres, udvikles og planlægges det pædagogiske arbejde.

Som pædagogisk medarbejder vil du blive en tæt del af vores team. Vi holder sammen i det daglige, løfter udfordringer i fællesskab og tør stille spørgsmål ved egen praksis.

Hvem er du?

Vi søger dig, som ønsker at være en vigtig brik og del af et engageret og motiveret team.

Du er en stærk solist og en endnu bedre holdspiller, for du ved, at du bliver bedre, når du tør se på dig selv med blide, åbne øjne.

Har du ikke den store erfaring og/eller uddannelse, da ved du helt klart med dig selv, at du har talent for arbejdet med børn. Hvis du ikke har en uddannelse, men ønsker en, så er det muligt at få Rudolf Steiner-pædagoguddannelsen gennem sin ansættelse.

Du kan med omsorg sætte klare grænser for børnene, lige såvel som du kan bøje af, når du ser behov for det. Du har både evnen til at stå fast og modet til at lade dig flytte og bevæge.

Du drømmer om et fast job med gode rutiner, gode kollegaer og en stor grad af frihed under ansvar. Du ønsker at være et sted, hvor du kan udvikle dig menneskeligt, personligt og professionelt.

Opgaverne

Dagligdagen veksler mellem styrede og ikke-styrede aktiviteter. Vi søger fælles opmærksomhed om sang, leg, eventyr og mad for derefter at give os hen til den frie leg, hvor børnenes egne impulser skaber udfoldelserne.

Vi styrer, vejleder, hjælper, støtter, trøster, leger, spiller og danser med børnene i en fælles, smuk harmoni.

Børnehaven serverer økologisk/vegetarisk mad hver dag til børn og medarbejdere. Vi laver ikke maden på stuerne, det gør vores køkken, men vi bager næsten altid boller på stuerne.

Vi forsøger at inddrage børnene i dagligdagens meningsfyldte sysler, hvad end det gælder madlavning, oprydning, fejning af gårdspladsen, klipning af en busk, eller hvad det nu kan være.

Forældresamarbejdet er en væsentlig del af dagligdagen. Vi betragter det som resultatet af et tæt parløb med vores [xxxxx], at børnene har den bedst mulige hverdag. Vi forholder os nysgerrigt overfor det, der rører sig i hjemmene, ligesom vi videreformidler alt af betydning fra hverdagen til forældrene.
Vi værner om dette tætte og tillidsfulde samarbejde, da det har stor betydning for børnene og hverdagen, at der er sammenhængskraft mellem hjem og dagtilbud.

Jobbet

Pr. 1.december, eller snarest derefter, søger vi en pædagog eller erfaren pædagogisk assistent.

Du vil få tilknyttet en af vores mentorer ifm. din ansættelse, hvis du er faglært. Som ufaglært bliver du sidemandsoplært, indtil du er kommet godt i gang med dit håndværk. Herefter vil det dybere, pædagogiske arbejde også åbne sig for dig, og der er mulighed for, at du tilknyttes en mentor.

Hver stue har 14-18 børn og tre ansatte. Stuerne arbejder tæt sammen på tværs i det daglige.

Arbejdstiden ligger fra 06.30 - 16.45, og åbne- og lukkevagter fordeles solidarisk.
Du må forvente en ugentlig arbejdsdag til kl. 18 til afvikling af konferencearbejdet.

Løn efter gældende overenskomst.

Vi forventer, at du forholder dig til vores hjemmeside i din ansøgning.
Vi forventer at afholde jobsamtaler fredag d. 15. november.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 12. november.
Hvis du er interesseret – så send din ansøgning med det samme – vi læser dem efterhånden som de kommer ind.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Silkeborg
  • Tirsdag den 12. november 2024

Lignende jobs

  • Pædagog i Herning

    Vil du være med til at udvikle et fagligt spændende dagtilbud i Eventyrhaven, Aulum – Hodsager?Så er du måske den pædagogiske leder, vi søger!Eventyrhaven er et veldrevet, integreret dagtil..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    – på fuld tid med tiltrædelse 1. februar 2025.Herningsholmskolen er centralt placeret i Herning by med ca. 600 glade elever, hvoraf ca. 50 børn går i vores specialafdeling for elever med genere..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog til AutismeCenter Skive

    Pædagog søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Pædagog
    • Skive
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    Kom og vær en del af en lille unik integreret daginstitution.Vi søger en pædagog, (alternativt en pædagogmedhjælper med stor erfaring), til en fast stilling på 37 timer ugentligt – evt. færre t..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 4
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6
16. november 2024 6
15. november 2024 5
14. november 2024 6
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 4
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4