Søger uddannet pædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stege

Er du en ildsjæl, der brænder for at bringe pædagogikken ind i en skole, hvor omdrejningspunktet er Grøn Omstilling - er dette måske stillingen for dig?

Vi søger en uddannet pædagog til:
Legeri (SFO), pædagogisk sparring og udvikling i hverdagen, samt understøttende uv. i skoletiden.
Derudover skal du kunne varetage undervisning i et af følgende kerneområder:
Krop, Hånd, Ånd eller Natur.

På Skolen for Livet skal du først og fremmest kunne se dig selv i skolens værdigrundlag. Du skal have kendskab til naturen og håndens arbejde og have en intention med dit pædagogiske virke. Du skal være en ansvarlig og synlig kulturbærer i Legeritiden. Du skal med mod og stort engagement være børnenes samlingspunkt - den der sørger for, at de er trygge, får mad, kommer med bussen, trøstes, glædes, fordybes og mærker den ro og tryghed, der følger med dit overblik og din organisering. Du skal kunne arbejde ud fra den særlige ånd, der kendetegner et anerkendende og ligeværdigt menneskesyn - med kærlighed og relationskompetence.
Vi forventer, at du har et helhjertet ønske om at engagere dig i skolens pædagogik og tværfaglige didaktik i et tæt og rummeligt samarbejde med dine arbejdskollegaer.

På Skolen for Livet er børn, forældre, medarbejdere og internationale frivillige sammen om at skabe en hverdag i et trygt og nærværende læringsmiljø. Vi bor i et nybygget halmhus på en gård med seks ha. jord og økologisk skolehave i udkanten af Stege. Vi spiser vegetarisk/vegansk frokost på skolen hver dag og kalder os en højskole for børn. Vi underviser i projekter under temaer, der knytter sig til årstider, fag, globalt og lokalt udsyn.
Det er vores intention, at børnene udvikler visdom, handlekraft, ansvarlighed, samt tilknytning til - og forståelse for - natur og fællesskab. For at give børnene et grundlag for fremtidig livsduelighed, er det afgørende for os, at de opmuntres og begejstres af hverdagen og tager så meget af den med sig ind i fremtiden som reelle livskundskaber, med konstruktiv indflydelse på egne livsmuligheder.

Trivselsarbejdet for børnene og samarbejdet med forældrene er sammenhængende og bærende elementer på skolen. Du skal derfor være indstillet på at bruge den nødvendige energi på de områder sammen med varetagelsen af øvrige opgaver.

Vi tilbyder:
  • Børn med stærke meninger, god fantasi og evne til at lytte og lege, som du kan lære at kende og arbejde tæt sammen med i nysgerrighed og gensidig glæde.
  • Lille arbejdsfællesskab med søde, kloge og ansvarsfulde kolleger, hvor det at tænke og handle ud af boksen bliver værdsat.
  • Æstetiske rammer på lille landbrug med undervisning i et nybygget halmhus.
  • Mobil-, lektie- og testfri skolekultur.
  • Aldersintegreret undervisning, små klasser og høj faglighed.
  • En forudsigelig struktur og hverdag med sang, musik, håndværk, have, fællesspisning, fortælling og projektundervisning.
  • Globalt udsyn med mangfoldighed af fremmedsprog og frivillige hjælpere fra rundt om i verden.
  • Udeskole med fokus på udvikling af robuste og glade børn, der kender naturen og kan tage vare på den.

Vi forventer:
  • At du har blik for det enkelte barns udvikling og generelle trivsel.
  • At du kan opmuntre, definere og motivere med begejstring, visdom og kærlighed.
  • At du kan opdrage til medbestemmelse, ligeværd, demokrati og fællesskab.
  • At du er lyttende, generøs og prioriterer pædagogisk udvikling, feedback og sparring blandt dine kolleger højt.
  • At du er imødekommende og udadvendt i dit forældresamarbejde.
  • At du kan organisere, tage ansvar og holde orden.
  • At du kan hjælpe fra plaster på knæet til varetagelse af værkstedsundervisning og oprydning i huset.
  • At du er uddannet pædagog og har kendskab til enten Steiner-, lilleskole eller fri- og højskolebevægelsen.

Stillingen er på 25 - 35 timer. Ansøgningsfrist 3. november 2019.
Første runde samtaler afholdes i ugerne 46 og 47.
Tiltrædelse 1. januar 2020.
Ansættelse og løn aftales i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Send ansøgning og CV via knappen ''Send ansøgning''.
Evt. spørgsmål henvend dig på mailen [email protected].
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Kaspar Jørgensen 52656754
Se mere om skolen på www.skolenforlivet.nu
"If you`re not prepared to be wrong, you will never come up with anything original"
Ken Robinson

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2ac98e8f)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Stege.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Stege
  • Søndag den 03. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Stege

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Stege over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Stege over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
27. november 2024 2
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2