Uddannet erfaren pædagog søges til Svendborg Krisecenter 32 timer om ugen pr. 1. januar 2023

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stenstrup

Er du en erfaren og empatisk pædagog?

Er du initiativrig og har mod på at bidrage til det samlede tilbud med dine specifikke kompetencer?

Så er det måske er det lige dig, vi mangler i vores fantastiske team som vores nye pædagog på Svendborg Krisecenter.

Som pædagog bliver du ansvarlig for den primære kontakt og rådgivning samt for koordinering af forløb for op til tre kvinder og deres eventuelt medfølgende børn. Du vil være den gennemgående medarbejder i forløbet fra indskrivning til udslusning. Du bidrager positivt til vores velfungerende team samtidig med, at du også trives med - og formår - at arbejde selvstændigt. Vi forventer desuden, at du deltager i løsning af praktiske opgaver i form af rengøring/vedligehold, klargøring af værelser m.m. samt deltager i aktivitetstilbud rettet imod fællesskabet.

Svendborg Krisecenter er et sikret døgntilbud jf. SL §109, som råder over 7 pladser til kvinder evt. ledsaget af børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

På Svendborg Krisecenter arbejdes der anerkendende og empowerment orienteret, med henblik på at understøtte en positiv udviklingsproces hos den enkelte kvinde, med øje for individuelle ressourcer og muligheder. Fundamentet for processen er dialog, samarbejde og medinddragelse.

Dine primære opgaver:

  • Modtagelse og indskrivning.
  • Tilrettelæggelse, koordinering og opfølgning af forløb i samarbejde med kvinden.
  • Kontinuerlige samtaler og aktiviteter med kvinder og børn.
  • Støtte til bearbejdning af den oplevede vold samt til etablering af sikkerhedstiltag for den enkelte kvinde/familie.
  • Kontakt og samarbejde med eksterne aktører såsom politi, advokater, udlændingestyrelsen og sagsbehandlere i flere dele af den kommunale sektor m.fl.
  • Skriftlig dokumentation af indsats samt udarbejdelse opholdsplaner, krisecentererklæring, udtalelser, underretninger og høringssvar m.m.
  • Afholde møder med samarbejdspartnere, varetage bisidderfunktion samt ledsage kvinden ved møder og andet udenfor krisecenteret.
  • Praktiske opgaver i huset.

Vi tilbyder dig:

  • En interessant og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du som medarbejder er medskabende af tilbuddet.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave.
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne aktører.
  • En arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, hvor der også er plads til humor.
  • Høj grad af indflydelse og medansvar, samt indflydelse på tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver.
  • En arbejdsplads, der er fokuseret på at sikre trivsel, samt et godt og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • Fastlagt supervision og sagssparring.
  • Kontinuerlig kompetenceudvikling.

Vi ønsker en pædagog med disse kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du har relevant arbejdsmæssig erfaring; gerne fra krisecenterområdet.
  • Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor planlagte opgaver må tilsidesættes for akutte hændelser.
  • Du er skriftligt velformuleret.
  • Du værdsætter teamsamarbejde, men evner også at arbejde selvstændigt.
  • Du er psykisk robust, bekendt med relationsarbejde og har en positiv indstilling.
  • Du kan arbejde helhedsorienteret, og yde støtte med respekt for den enkelte kvindes selvstændighed.
  • Du tør tage ansvar i forhold til både dine arbejdsopgaver og dit team.
  • Du kan arbejde med IT på brugerniveau.
  • Du er anerkendende og respektfuld i din tilgang til kvinderne, såvel som i forhold til dine kollegaer.
  • Du er fleksibel og deltager gerne i at løfte praktiske opgaver i huset.

Svendborg Krisecenter er en del af Den Socialfaglige Organisation.

Som medarbejder på Svendborg Krisecenter kommer du til at arbejde sammen med engagerede og veluddannede kollegaer med pædagog-/socialrådgiverbaggrund, i en lille personalegruppe med høj grad af indflydelse og medansvar.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 32 timer ugentligt med skiftende arbejdstider. Det betyder, at der primært arbejdes i dag- og aftentimer på hverdage, men arbejde i weekend- og nattetimer kan også forekomme. Desuden skal du være indstillet på at arbejde på helligdage; herunder også jul og nytår.

Det er et krav, at du har kørekort til bil samt kan fremvise tilfredsstillende børne– og straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til i tidsrummet kl. 10-12 på hverdage at ringe til daglig leder Sabine Bostan på tlf. 42483525.

Ansøgningsfrist d. 22.11 kl. 12.00.

Samtaler afholdes den 28.11.2022.

Ansøgning, CV med videre sendes og uploades via dette link: https://ansogning.densocialfagligeorganisation.dk/dsfo/


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Stenstrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Stenstrup
  • Tirsdag den 22. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Stenstrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Stenstrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Stenstrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1