Kontaktperson til socialt udsatte unge hos Ungeenheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Ungeenheden Gladsaxe søger en kontaktperson til socialt udsatte unge og deres familier.

Ungeenheden søger en ny kollega, der brænder for at arbejde med socialt udsatte unge og deres familier. Du bliver, sammen med tre andre kollegaer, ansvarlig for at levere støtte efter Serviceloven til unge i aldersgruppen 15 - 18 år samt unge, der er bevilliget efterværn fra alderen 18 til 23 år. Ud over tre interne kontaktpersoner er vi et team bestående af seks ungerådgivere og en teamleder.

Du vil have base i et åbent kontorlandskab med fleksible pladser i Ungeenheden, der er præget af et imødekommende, positivt og hjælpsomt arbejdsmiljø. Vi leder efter dig, der værdsætter ovenstående og er en energisk holdspiller, som også formår at arbejde selvstændigt.

Det bliver du en del af


Du vil blive en del af Ungeenheden, som er placeret under social- og beskæftigelsesområdet i Gladsaxe, hvor vi er 70 medarbejdere. Vi arbejder udelukkende med unge og alle med et fælles mål – at få unge i uddannelse/arbejde samt hjælpe dem med at blive i stand til at leve en selvstændig tilværelse. Som ansat i Ungeenheden får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver. Vi har høje forventninger til dig og hinanden, og der er højt til loftet og let til grin. Du bliver en del af en arbejdsplads med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø.

Vi er forankret som en del af Jobcentret for at klæde de unge bedst muligt på i overgangen fra ung til voksen. Derudover er vi i tæt samarbejde med vores Rusmiddelcenter og Familieafdelingen, hvor de unges sager som oftest er blevet behandlet forinden.

Det bliver din opgave


Du vil være kontaktperson for unge i målgruppen 15 - 23 år, hvor du vil have fokus på den enkelte unges personlige og sociale udvikling. De unge kan have sociale udfordringer og/eller personlige udfordringer, herunder psykisk sårbarhed, misbrugsproblematikker, diagnoser, familieproblematikker eller er kriminelle/kriminalitetstruede.

Du vil arbejde tæt sammen med vores tre interne kontaktpersoner og ungerådgiverne, som udfører myndighedsarbejdet. Du er god til at afdække de unges behov, sikre udvikling hos den unge og arbejde ud fra den handleplan, der er udarbejdet for og med den unge. Du arbejder målrettet på, at den unge hurtigst muligt bliver i stand til at klare sig selv og få et godt voksenliv. Vi sparrer meget omkring vores sager, og sikrer en tæt opfølgning og helhedsorienteret indsats.

Du vil få ansvaret for unge, svarende til 32 timers borgerrettede timer. Det er derfor vigtigt, at du kan justere i dine timer i forhold til de unges behov og gøre ungerådgiverne opmærksomme på, hvornår et støttebehov kan ophøre. Du er glad for nye udfordringer og synes det er sjovt og spændende at opstarte nye forløb med unge og springer gerne til, når der skal oprettes nye forløb.

Hvad forventer vi af dig


Du skal kunne skabe overblik sammen med borgeren og fastholde den unge i arbejdet med de fastsatte mål og delmål. Du skal kunne motivere den unge til at tage imod støtten, herunder skift af tilbud, hvis det vurderes, at der ikke skabes progression i det nuværende forløb. Du skal derfor være skarp i forhold til, hvornår og hvordan den unge kan udfordres i tæt samarbejde med rådgiver, så formålet med støtten opnås.

Du har evnen til at skabe en god relation med de unge og skabe de rette rammer for udvikling. Du kan holde humøret højt og er ikke let at slå ud. Din positive tilgang smitter af på de unge, samtidigt med at du kan balancere mellem at sætte grænser, være en autoritet og en støtteperson for de unge. Vi stiller krav til vores unge, for at opnå progression og klæde dem på til voksenlivet.

For at kunne sikre den bedste indsats for de unge, vægter du det gode og tætte samarbejde højt. Du skal være med til at understøtte en helhedsorienteret indsats og fremme samarbejdet på tværs i kommunen. Du skal sikre, at den unge forstår, hvorfor de forskellige fagpersoner inddrages i sagsforløbet. Du skal ligeledes kunne jonglere mellem flere unge på samme tid, og kunne håndtere rollen som bindeled mellem den unge/familien og Ungeenheden samt sikre det gode samarbejde. Du skal derudover kunne håndtere samarbejdet med den unges forældre, der til tider kan være udfordrende.

Du skal være grundig og finde det naturligt at dokumentere samt kunne lide det skriftlige arbejde. Dine kollegaer skal nemt kunne orientere sig i dine notater, som bliver deres arbejdsredskab, og du leverer selvfølgelig dine skriftlige afrapporteringer rettidigt. Du kan arbejde med mål og handleplaner, der tager afsæt i den enkeltes unges ressourcer og udfordringer. Den unges retssikkerhed skal vigtigst af alt være i top, dokumentationen overskuelig og i højeste kvalitet. Derfor skriver du i et enkelt og forståeligt dansk, som kan forstås af en bred modtagergruppe.

Du har fokus på den daglige drift og er omstillingsparat. Dine dage vil ikke være ens og ender sjældent, som du først planlagde. Der vil være perioder, hvor du har flere forløb end andre, og du skal derfor være fleksibel og have blik for, hvor du kan tilbyde din hjælp, så driften understøttes. Du skal finde det naturligt, at ”klemme” en ung ind i din kalender og have forståelse for, at den unge har behov for støtten, når den efterspørges. Derfor vil dit dokumentationsarbejde ofte skulle laves i de ”huller” der opstår i kalenderen, når de unge aflyser aftaler.

Din baggrund


Du har en relevant baggrund og erfaring med kontaktpersonsarbejdet med marginaliserede unge. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra relationsarbejdet, og har viden om blandt andet unge med diagnose inden for autismespektret, psykiatriske diagnoser, skolevægring, selvskade eller kriminalitetstruede og kriminelle unge. Vi værdsætter, at du er socialfagligt engageret, har kendskab til målgruppen, og har lyst til at indgå i et team med forskellige baggrunde og erfaringer, og hvor myndighed og kontaktperson arbejder tæt sammen omkring borgerne for i fællesskab at støtte og selvstændiggøre de unge.

Løn- og ansættelsesforhold


Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?


Har du spørgsmål til stillingen på 37 timer, kan du kontakte teamleder Mie Dyrby Fog på telefon på 22 35 02 80 eller [email protected].

Ansøgningsfrist


31. marts. Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelse hurtigst muligt

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

FNs verdensmål er vores mål
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 27.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Storkøbenhavn
  • Søndag den 31. maj 2020

Lignende jobs

  • Klubpædagog 30 timer

    Fri kontakt
    Tune Ungdomscenter - Fritids & ungdomsklub. Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads, som vægter, relationer og en struktureret hverdag med plads til kreativitet.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Krogårdskolens SFO søger 2 nye pædagoger hurtigst ...

    Fri kontakt
    Krogårdskolens SFO er en SFO med ca. 220 børn og 15 voksne, beliggende på en helt almindelig folkeskole i Greve nord. Vi er stolte af at afspejle mangfoldigheden i vores skoledistrikt, og vi bryster os af at have et godt samarbejde i hele indskolingen. Vi arbejder målrettet på, at trivsel og læring skal gå hånd i hånd.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog – kan du kombinere udeliv og pigers trivse...

    Fri kontakt
    ”Du får meget frie hænder til at starte de aktiviteter, du synes er sjove. Samtidig har du fantastiske rammer og udeareal til rådighed, som ret mange er star-struck over.” - Leder Michala Johansen. Velkommen i klubben. Mellem skov og marker, tæt ved Hundige Station, ligger vores gemte frirum: Klub Godset. Her kan vores ca.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagoger søges til et børnehus i rivende udviklin...

    Fri kontakt
    Hvad søger vi? Vi søger lige nu 4 pædagoger til opstart af ny børnehave og vuggestuegruppe. Vi søger dig som har lyst til forandring og kan se det spændende i at være med til at opstarte en ny gruppe og være medskabende til en positiv udvikling med arbejdsmiljø og kerneopgaven i fokus.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. november 2024 384
22. november 2024 396
21. november 2024 394
20. november 2024 386
19. november 2024 376
18. november 2024 381
17. november 2024 403
16. november 2024 409
15. november 2024 417
14. november 2024 422
13. november 2024 416
12. november 2024 417
11. november 2024 409
10. november 2024 414
9. november 2024 425
8. november 2024 414
7. november 2024 401
6. november 2024 392
5. november 2024 357
4. november 2024 335
3. november 2024 335
2. november 2024 333
1. november 2024 330
31. oktober 2024 344
30. oktober 2024 325
29. oktober 2024 324
28. oktober 2024 313
27. oktober 2024 343
26. oktober 2024 346
25. oktober 2024 288
24. oktober 2024 387