Pædagog til børnehus i Mørkhøj

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Har du lyst til at være en del af Mørkhøjs fedeste fællesskab, hvor der er højt til loftet og ikke langt imellem grinene?


Børnehuset Paletten søger en ny kollega, til vores dejlige børnehus pr. 1. marts 2023, eller hurtigst muligt derefter (vi venter gerne på den helt rette).

Vi søger en engageret, smilende og nysgerrig pædagog, til en fast stilling på 34-37 timer. Synes du også, at det er spændende at være med til at sætte sit præg på et nyere børnehus, hvor de fysiske rammer er i top? Her kan du få lov til at afprøve og udfordre dine evner, der er nemlig ikke langt fra ide til handling i vores hus. Så tøv ikke med at kontakte os, måske er det dig vi mangler, til at være med til at sætte retning for kulturen i vores børnehus.

Paletten åbnede i august 2021, og har til huse i skønne grønne omgivelser i Mørkhøj, børnehuset er normeret til 7 grupper, inklusiv en gruppe, med plads til 6 børn med ASF. I august 2021 flyttede to tidligere nabo-børnehuse sammen, i det nyopført Svanemærket børnehus, beliggende i skønne grønne omgivelser, i en del af det byggeri som tidligere husede Blågaard seminarie.

Børnehuset er en del af områdeinstitutionen Mørkhøj/Enghavegård, som består af i alt 6 børnehuse. Som en del af en områdeinstitution, har vi fælles pædagogfaglige møder to huse sammen, samt relevant sparring og faglig udvikling på tværs af børnehusene – vi arbejder i fællesskab på at sikre alle vores børn, de bedst mulige rammer for udvikling, læring og trivsel.

Kan du lide at være kreativ og tror du på at vi igennem kunst og æstetiske processer kan give børn mulighed for at deltage i fællesskabet?


I vores område arbejder vi på at tilegne os en profil i kunst, kultur og æstetik, hvor vi har et øget fokus på de æstetiske læreprocesser i det daglige arbejde. I praksis betyder det, at vi arbejder med et særligt fokus på kreativitet og forskellige udtryksformer i vores projekter i børnehaven, i vuggestuen arbejder vi med at integrere sanserne i projektarbejdet, gerne igennem kreative aktiviteter. Vi tror på at vi igennem kunst og æstetiske læreprocesser kan give alle vores børn mulighed for at være en del af fællesskabet.

Vi søger en kollega til vores vuggestue, med placering hos de store vuggestuebørn. I Palettens vuggestue er der 3 grupper, en modtagelse (½ år- 1½ år) og to øvrige grupper (1½ år-3 år), og det er en af disse grupper, som mangler en pædagog. De to grupper (1½ år-3 år) arbejder på tværs, det betyder at man ud over at have to tætte kollegaer på gruppen, har tre dygtige kollegaer på nabogruppen, som man planlægger og udfører aktiviteter med. Det betyder at vi kan være fleksible i at sammensætte grupper på tværs, sådan at vi nemmere kan differentiere og tage hensyn til det enkelte barns behov. Vi er optaget af børns medbestemmelse, og af at give de yngste børn en stemme ind i fællesskabet, hertil øver vi os at bruge Mosaikmetoden. Vores barnelæringssyn bygger på en antagelse om, at børn lærer i ligeværdige relationer. Børn skal have mulighed for at undre sig sammen og sammen med voksne, og lære ved at undersøge og eksperimentere.

Vi er optaget af at blive klogere på børns læring, samt at udvikle læringsmiljøer der understøtter, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Derudover er vi optaget af, hvordan vi imødekommende inddrager forældrene, så barnets læring bliver til et fælles ansvar. Rammerne for vores pædagogiske arbejde er DAP (Didaktisk anvendt pædagogik) og metoden understøtter arbejdet med ”Den styrkede læreplan”. Læs mere om DAP her.

Vi søger en kollega der


  • Er nysgerrig, og med lyst til at udvikle sin faglighed
  • Er en holdspiller, med gode kommunikative evner, både mundtlig og skriftligt
  • Kan fastholde fokus på kerneopgaven i en forskelligartet og varieret hverdag
  • Kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogisk faglige ramme i huset – du bliver grundig oplært, og ”holdt i hånden” til du føler dig sikker i opgaven
  • Har mod og lyst til at udvikle sig, samt bidrage til kollegaers udvikling
  • Møder børn, forældre og kollegaer med et smil.

Vi kan tilbyde


  • Høj grad af medbestemmelse og ledelse tæt på
  • Høj faglighed, sparring i området, og gode muligheder for udvikling
  • Dygtige og imødekommende kollegaer, som brænder for at skabe de bedste rammer for Mørkhøjs børn
  • Mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling som understøtter opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.

Yderligere oplysninger


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Mie Svane på telefon 44 94 55 25 eller telefon 60 68 35 67. Vi opfordrer interesserede ansøger til at ringe, og aftale en for samtale/rundvisning.

Gladsaxe Kommune tilbyder bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.

Du kan læse mere om Paletten på vores hjemmeside. Du kan ligeledes læse mere om Gladsaxe Kommunes børne og skolepolitik her.

Vi forventer at indkalde til og afholde samtaler løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 8.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Pædagog til basisgruppe i idrætsbørnehave

    Fri kontakt
    Pædagog til Basisgruppe i Idrætscertificeret Børnehave. Vi søger dig fra 1/2-25 eller hurtigst muligt derefter og 37 timer pr. uge. Vi er en dynamisk børnehave med et stærkt fokus på idræt, leg og bevægelse, hvor vi tilbyder et struktureret og støttende miljø for børn med ASF.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Hedelyskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Specialpædagog med fokus på specialpædagogiske beh...

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Arenaskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som: Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. januar 2025 387
22. januar 2025 387
21. januar 2025 400
20. januar 2025 393
19. januar 2025 403
18. januar 2025 415
17. januar 2025 407
16. januar 2025 405
15. januar 2025 420
14. januar 2025 401
13. januar 2025 395
12. januar 2025 417
11. januar 2025 413
10. januar 2025 396
9. januar 2025 415
8. januar 2025 401
7. januar 2025 375
6. januar 2025 368
5. januar 2025 382
4. januar 2025 398
3. januar 2025 397
2. januar 2025 386
1. januar 2025 392
31. december 2024 391
30. december 2024 405
29. december 2024 401
28. december 2024 407
27. december 2024 390
26. december 2024 393
25. december 2024 394
24. december 2024 401