Vikarstilling: Barselsvikariat: Pædagog til specialtilbud ved Limfjordsskolen Struer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Struer

Om jobbet:

Vi søger en dygtig og engageret pædagog, da en af vores medarbejdere går på barsel. Vikariatet er i et af vores specialtilbud, hvor målgruppen er elever som vedvarende udviser adfærdsmønstre, der signalerer, at de er i vanskeligheder i forhold til Adfærd, Kontakt og Trivsel. Det kan dreje sig om elever, der er diagnosticerede med fx ADHD, oppositionel adfærdsforstyrrelse, social-kognitive/socio-emotionelle vanskeligheder eller en form for tilknytningsforstyrrelse.

Eleverne undervises i små grupper, der med afsæt i elevens særlige behov fungerer som elevens daglige udgangspunkt og understøtter trivsel samt faglig og social udvikling. Grupperne har for nyligt fået deres egen afdeling på skolen og dermed mulighed for at samarbejde på tværs og udnytte de lokalemæssige fordele pædagogisk - også i samarbejde med specialSFO´en. Der er eget køkken, motoriksal, sanserum, fællesareal, pauserum og små klasselokaler. Aldersmæssigt fordeler eleverne sig pt. på indskoling og mellemtrin. Du skal have interesse i at deltage i og bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingen.
Elever med socio-emotionelle og eksekutive vanskeligheder har brug for en struktureret, eventuelt visuelt understøttet, genkendelig og forudsigelig dag i både skole- og fritidstilbud. Vi er fagligt ambitiøse på elevernes vegne, men har også et særligt fokus på udvikling af elevernes kompetencer ift. følelsesmæssig regulering og mentalisering. Derudover kan der være særlige sociale udfordringer, som skal understøttes af social træning. Der er to voksne på hver gruppe, typisk en lærer og en specialpædagog.

Stillingen består af timer i skoledelen, hvor du i samarbejde med en lærerkollega varetager undervisningen samt indgår i skole-hjemsamarbejdet og det tværfaglige samarbejde omkring eleverne i klassen og på skolen generelt. Desuden indeholder stillingen nogle få ugentlige timer i vores specialSFO – i dette skoleår 4,5 time pr. uge i de 40 skoleuger.

Det er afgørende, at du har lyst til og mod på at arbejde med en gruppe elever, hvor både faglige, sociale og emotionelle problematikker er en del af dagligdagen. Vi ser gerne, at du har erfaring fra området.

Vi leder efter én, der:

Brænder for at finde de bedste løsninger for børn med særlige behov.
Er i besiddelse af en velfunderet specialpædagogisk værktøjskasse og har erfaring fra området.
Tydeligt og professionelt kan sætte rammerne for undervisning og samvær.

Har fokus på relationskompetence og mestrer en anerkendende tilgang – også overfor elever der har udviklet alternative og/eller uhensigtsmæssige strategier og med et udtalt behov for hjælp til følelsesmæssig regulering.

Er idérig, selvstændig og innovativ i arbejdet med at skabe et inspirerende lærings- og udviklingsmiljø for eleverne.

Kan indgå i tæt teamsamarbejde omkring undervisning og tilrettelæggelse af dagligdagen for eleverne samt i et udvidet samarbejde med forældrene.

I en travl hverdag er omstillingsparat og kan bevare overblikket.

Vi tilbyder:

En spændende nyrenoveret skole, der fremtræder som et moderne og inspirerende lære- og værested for både børn og voksne.

En velfungerende skole med ca. 670 skønne elever, hvoraf de ca. 140 er fordelt i vores forskellige specialklasser og autismecenteret.

Et tværfagligt team, hvor professionalisme, samarbejde, engagement og humor er omdrejningspunktet.

Et tæt teamsamarbejde omkring specialklasserne, hvor lærere og pædagoger samarbejder og supplerer hinanden. Vi er gode til at tage os af børnene og hinanden.

Et spændende job, hvor du får mulighed for både at være med i udviklingen af specialklasserne og den fælles skole. Der sker altid noget hos os.

Faglig sparring med relevante faggrupper eksternt og internt i huset.

Engagerede forældre og et godt forældresamarbejde.

Stillingen er på 32 timer med start 1. februar 2023.

Vil du vide mere om skolen, så klik ind på www.limfjordsskolen-struer.dk

Hør gerne mere hos viceskoleleder Helle Noer Jepsen ved henvendelse på tlf.: 20 81 01 05 eller mail: [email protected].

Ansøgningsfrist d. 9. december 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 15. december. Stillingen søges via Struer Kommunes hjemmeside.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94.

Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Struer.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Struer
  • Fredag den 09. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Struer

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Struer over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Struer over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2