Pædagog og pædagogmedhjælper til Lindetræets vuggestue

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Vil du med på en udviklingsrejse i en velfungerende daginstitution med stærke samarbejder? Brænder du for at skabe sproglig udvikling for vuggestuebørn bl.a. gennem bevægelsesaktiviteter? Er du nærværende, klar til at tage fat og eminent til at se børnenes initiativer? Så har vi det helt rigtige job til dig i Lindetræet.

Lindetræet – en integreret daginstitution i udvikling
I Lindetræet er vi ca. 140 herlige børn i alderen 0-6 år og 35 ambitiøse medarbejdere, der er fordelt på 9 stuer på to matrikler med 10. min. gåafstand imellem. Vi har desuden 10 pladser til børn i 30 timers obligatorisk sprogstimuleringstilbud.

Vores fornemmeste opgave er at give børnene et godt fundament til deres videre færd i livet. Det gør vi ved at skabe et trygt lærende miljø med store udfoldelsesmuligheder, hvor det enkelte barn bliver mødt af nærværende, engagerede og imødekommende voksne. Vores arbejde er foranderligt og fleksibelt, da vi følger børnenes spor og tager udgangspunkt i, hvad de er optaget af.

Bliv en del af en engagerende personalegruppe med spræl og personlighed
Vi er en spraglede flok kolleger med høj faglighed, der møder hinanden på en positiv måde, griber hinandens bolde og dyrker den gode kommunikation. Vi skaber plads til grin og vores strålende humor smitter af på både børn og forældre. Vi har et godt arbejdsmiljø med trygge relationer, der danner grundlag for det pædagogiske (sam)arbejde.

Du bliver en del af afdeling 1 med 12 børn og 3 voksne i hver vuggestuegruppe. Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, der er omstillingsparate og glædeligt prøver forskellige ting af – og vi vil gerne forstyrres. Hos os får du rig mulighed for at præge hverdagen og sætte dit pædagogiske aftryk.

En aktivitetsrig dagligdag og fokus på faglig udvikling
I vuggestuen har vi fokus på natur og udeliv. Vi går turer, kører ud i det blå på cykler og besøger nærområderne, så børnene får et bredt kendskab til deres by.

I en Coronafri fremtid samarbejder vi i højere grad på tværs af vuggestuegrupperne. Vi skal bl.a. starte en ”storebørns-gruppe” op med særligt fokus på sprogstimulation – f.eks. gennem et maleprojekt (mimbo-jimbo) og et bevægelsesprojekt (trille-tumle) med eksterne samarbejdspartnere. Vi stimulerer børnene sprogligt ved at italesætte handlinger og understøtte at børnene sætter ord på deres oplevelser.

Hos os kommer du med på en pædagogisk udviklingsrejse, når vi sammen skal implementere den nye styrkede pædagogiske lærerplan og videreudvikle den daglige praksis. Hos os får du de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt.

Du er engageret, initiativrig og samarbejdsorienteret
Som pædagog er du fagbevidst - og du må gerne være nyuddannet. Det vigtigste for begge stillinger er, at du har flair for at arbejde med børn, en stor portion gå-på-mod og en positiv tilgang til opgaveløsningen. Din anerkendende og inkluderende tilgang til børnene gør, at de naturligt søger dig. Du er ambitiøs, har lyst til at lære nyt og brænder for at skabe udvikling.

Vi forestiller os desuden, at du:
  • Er stabil, loyal, empatisk, nysgerrig og reflekterende.
  • Griber de bolde, der spilles og samtidig selv er initiativrig.
  • Har fokus på det gode forældresamarbejde.
  • Som pædagog er god til og som pædagogmedhjælper har mod på det skriftlige arbejde.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Har viden om, erfaring med eller lyst til at arbejde med sproglig udvikling.

Lindetræet består af 2 afdelinger med ca. 10 minutters gang imellem. Afdelingerne er på nuværende tidspunkt opdelt, men vi ser frem til en mindre Coronapræget tid, hvor vi igen skal være ét samlet hus. Du bliver en del af vuggestueteamet i afd. 1, hvor der er 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Vi har en synlig leder med en åben dør, der støtter og bakker op om de projekter og aktiviteter, der bliver igangsat i dagligdagen. Informationsniveauet er højt, og vi bliver løbende opdateret, inddraget og lyttet til.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 9. februar 2021
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 7.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Yderligere information
Jobbet som pædagog er på 37 timer/ugen. Jobbet som pædagogmedhjælper er på 35 timer/ugen. Begge stillinger er med ansættelse pr. 1. april 2021 – med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du har spørgsmål…
til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Annitta Bennekow på tlf. + 45 29 25 10 51. Mens du venter, kan du læse mere om jobbet som pædagog eller pædagogmedhjælper i Høje-Taastrup Kommune. Du kan også se en video om introduktionsforløbet for nye pædagoger her.

Vi ser frem til at høre fra dig 😊


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Taastrup
  • Tirsdag den 09. februar 2021

Lignende jobs

  • Klubpædagog 30 timer

    Fri kontakt
    Tune Ungdomscenter - Fritids & ungdomsklub. Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads, som vægter, relationer og en struktureret hverdag med plads til kreativitet.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Krogårdskolens SFO søger 2 nye pædagoger hurtigst ...

    Fri kontakt
    Krogårdskolens SFO er en SFO med ca. 220 børn og 15 voksne, beliggende på en helt almindelig folkeskole i Greve nord. Vi er stolte af at afspejle mangfoldigheden i vores skoledistrikt, og vi bryster os af at have et godt samarbejde i hele indskolingen. Vi arbejder målrettet på, at trivsel og læring skal gå hånd i hånd.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog – kan du kombinere udeliv og pigers trivse...

    Fri kontakt
    ”Du får meget frie hænder til at starte de aktiviteter, du synes er sjove. Samtidig har du fantastiske rammer og udeareal til rådighed, som ret mange er star-struck over.” - Leder Michala Johansen. Velkommen i klubben. Mellem skov og marker, tæt ved Hundige Station, ligger vores gemte frirum: Klub Godset. Her kan vores ca.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagoger søges til et børnehus i rivende udviklin...

    Fri kontakt
    Hvad søger vi? Vi søger lige nu 4 pædagoger til opstart af ny børnehave og vuggestuegruppe. Vi søger dig som har lyst til forandring og kan se det spændende i at være med til at opstarte en ny gruppe og være medskabende til en positiv udvikling med arbejdsmiljø og kerneopgaven i fokus.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. november 2024 16
22. november 2024 16
21. november 2024 17
20. november 2024 18
19. november 2024 18
18. november 2024 19
17. november 2024 22
16. november 2024 23
15. november 2024 23
14. november 2024 24
13. november 2024 27
12. november 2024 27
11. november 2024 26
10. november 2024 29
9. november 2024 29
8. november 2024 27
7. november 2024 28
6. november 2024 29
5. november 2024 27
4. november 2024 26
3. november 2024 26
2. november 2024 26
1. november 2024 26
31. oktober 2024 26
30. oktober 2024 23
29. oktober 2024 21
28. oktober 2024 21
27. oktober 2024 25
26. oktober 2024 25
25. oktober 2024 25
24. oktober 2024 29