Nærværende pædagog til Junglehuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Brænder du for at skabe læringsmiljøer, der udvikler børn indenfor 0-6 års området? Er du passioneret omkring at skabe en tryg dagligdag for en mangfoldige børnegruppe? Og vil du med på en pædagogisk udviklingsudviklingsrejse med fokus på høj faglighed?

Så bliv pædagog i Junglehuset, hvor du:
  • Skaber læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling
  • Har høje ambitioner på alle børns vegne
  • Brænder for at videreudvikle den pædagogiske faglighed via. et stærkt teamsamarbejde


Junglehuset – en integreret daginstitution med en god atmosfære
I Junglehuset er vi nomineret til 66 børn, der er fordelt på 2 grupper i vuggestuen og 2 grupper i børnehaven. Vi er 13 dedikerede kolleger, der vægter faglighed og et godt kollegialt sammenhold. Der er god stemning i huset, vi er jordnære, og der er plads til at grine sammen.

Vi står på tæer for hinanden
Vi er fleksible, samarbejdsorienteret og hjælper hinanden på tværs af stuerne. Vi træder til netop dér, hvor behovet er størst. Vi spiller hinanden gode ved at være lyttende, åbne og nysgerrige på egen og andres praksis. Vi sparrer løbende og trækker på hinandens kompetencer: Vi har faglige fyrtårne, indsatspædagoger og et tæt samarbejde med PPR og socialrådgivere – hvilket vi ser som tæt beslægtet med at højne vores faglighed.

Vær med til at skabe nysgerrige børn, der er klar på livet
Vores fælles mål er at skabe et fundament for, at børnene bliver uddannelsesparate, hviler i sig selv og har stærke sociale kompetencer. Vi fokuserer på at give vores børn en nærværende og tryg dagligdag med plads til personlig såvel som alsidig udfoldelse.

Du bliver en del af et fællesskab, der har et positivt børnesyn og er rettet mod at skabe læringsmiljøer, der giver børnene de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Vi veksler mellem forskellige pædagogiske aktiviteter, hvor vi arbejder på tværs eller i mindre grupper.

Du brænder for at arbejde med udsatte børn og familier og finder det spændende og givende at være med til at skabe en hverdag for børnene fyldt med grin, udvikling og trivsel. Du arbejder med fokus på tidlig indsats og med børn, der har brug for, at du ser deres kompetencer og læser deres initiativer. Du griber det, som barnet kommer ind ad døren med og kan omstille sig ift. barnet. Du er optaget af barnets sproglige udvikling og af børn, der udvikler venskaber og børnefælleskaber, opbygger selvværd og har medbestemmelse.

Vi arbejder med en meget mangfoldige børnegruppe med forskellige kulturelle baggrunde. Hos os er forskellighed en styrke, som vi rummer og er nysgerrige på. Det er vigtigt, at du er passioneret omkring mødet mellem mennesker og sætter en dyd i at skabe gode børne- og forældresamarbejder.

Forældresamarbejdet er vigtigt, og der er både opløftende og svære samtaler med forældre. Du forstår at inddrage forældrene i gode dialoger og som vigtig samarbejdspartner i den fælles indsats omkring barnet.

Du er nærværende, engageret og formår at sætte dig selv i spil i børnehøjde
Du har et roligt sind og et godt overblik, og du er ikke bange for at tage fat, når der er behov. Dit nærvær og sin evne til at se børnenes initiativer skaber trygge relationer. Du italesætter de ting, du gør og understøtter børnenes sproglige udvikling.

Vi forventer desuden, at du:
  • Er uddannet pædagog – nyuddannet såvel som erfaren
  • Er samarbejdsorienteret og har en overbevisningen om, at ”sammen er vi bedst
  • Er rettet mod og optaget af børnenes sproglige og socioemotionelle udvikling
  • Ser forskellighed og mangfoldighed i børne- og forældregruppen som berigende for fællesskabet


Vil du med på en pædagogisk udviklingsrejse?
Vi er i en rivende udvikling i huset, og du har derfor rig mulighed for at udvikle dig fagligt sammen med os. Vi skal netop til at påbegynde arbejdet med ICDP, hvilket du sammen med os bliver uddannet i og kommer til at arbejde med. Vi arbejder med aktionslæring som styringsværktøj – og hvis du ikke allerede er erfaren indenfor området, skal vi nok give dig en grundig introduktion.

Vi tager godt imod dig
Vi er åbne, inkluderende og sørger for, at du får en god start. Som nyansat tilknyttes du en mentor, der støtter dig i at komme godt ind i jobbet, opgaverne og huset. Du kommer samtidig til at deltage i et introduktionsforløb for nye pædagoger i Høje-Taastrup - se mere her.

Yderligere oplysninger
Jobbet er på 30 timer/ugen. Ansættelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. august 2021
Vi holder løbende samtaler.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål…
… til jobbet, vores dagligdag eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Martin Hvid Køster på 43353114.

Mens du venter, kan du læse mere om jobbet som pædagogmedhjælper i Høje-Taastrup Kommune her.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Taastrup
  • Onsdag den 18. august 2021

Lignende jobs

  • Pædagogisk personale søges til dagtilbud i Greve K...

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagogisk konsulent

    Fri kontakt
    Hvad bliver din rolle? Du indgår i et tæt samarbejde med de to andre pædagogiske konsulenter og enhedschefen for dagtilbud. Samtidig kommer du til at samarbejde med øvrige fagkonsulenter og resten af ledelsen i centeret. Der kan også være arbejdsopgaver på tværs af centre og fagområder.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Troldebo søger en engageret uddannet pædagog til v...

    Fri kontakt
    Hvem er vi? Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både fagligt og personligt.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Vikarstilling: Pædagog og barselsvikar søges til T...

    Fri kontakt
    Pædagog og barselsvikar søges til Troldehøjen. Troldehøjen søger pædagog med lyst til udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Vi er en 0-6 års institution, beliggende i dejlige opgivelser i Tune Landsby.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
17. december 2024 15
16. december 2024 13
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 14
12. december 2024 13
11. december 2024 12
10. december 2024 11
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 13
4. december 2024 14
3. december 2024 13
2. december 2024 11
1. december 2024 12
30. november 2024 12
29. november 2024 12
28. november 2024 11
27. november 2024 12
26. november 2024 14
25. november 2024 16
24. november 2024 15
23. november 2024 16
22. november 2024 16
21. november 2024 17
20. november 2024 18
19. november 2024 18
18. november 2024 19
17. november 2024 22