Synger du for, når vi skal i skoven med børnene?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Åkandens børnehave søger en pædagog med interesse for natur/udeliv, sang, musik og leg 35 timer pr. uge.

Vil du have alle fordelene ved at arbejde i en institution, der ligger tæt på skoven og stadig har en fast base med plads til det gode børneliv? Så bliv en del af vores fællesskab. I Furesø Kommune belønner vi pædagogernes gode indsats med et særligt tillæg.

Børnehuset Åkanden er et integreret børnehus i naturskønne Furesø Kommune med 25 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vi har til huse i Hareskoven - tæt på naturen og offentlig transport.

Skov, bål, bevægelse og fællesskaber
Vi vægter naturen og udelivet højt. Vi går i skoven flere gange om ugen, hvor vi udforsker skovens liv og planter, laver bålmad og bruger vores fysik.

I vores "værksted" på legepladsen sætter kun fantasien grænser for, hvad der kan læres og kreeres i fællesskab med børnene. Og i 2022 bliver vi DGI-certificeret med fokus på leg.

Børnene møder dagligt læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter det enkelte barn og børnefællesskabet. Vi arbejder med de gode overgange i børnenes liv, og vi har godt samarbejde med både de andre børnehuse og skolen i Hareskoven.

Om Åkanden:
  • Vi vægter de nære relationer til det enkelte barn højt og prioriterer at lave aktiviteter i både mindre og større grupper.
  • Vi har fokus på inkluderende fællesskaber og anerkendende tilgange.
  • Vi arbejder med legezoner, tidlig opsporing, fælles læringssyn og sprogtrappen.
  • Vi har et tæt samarbejde med PPR og fagpersoner fra forvaltningen.
  • Vi prioriterer et godt samarbejde i personalegruppen og mellem vuggestue og børnehave.
  • Alle pædagoger får særlig tid til forberedelse som en del af arbejdstiden.
  • Vi har et godt samarbejde med bestyrelsen, og du vil møde forældre, der er positive over for dig og engageret i deres børns liv i Åkanden.


Om dig:
  • Du er nyuddannet/uddannet pædagog og har lyst til at komme udendørs og bruge naturen
  • Du er nysgerrig og kan være fordybende. Du har både lyst til at følge børnenes spor og til at arbejde med planlagte aktiviteter.
  • Du ved, at legen har en stor betydning for barnets sociale og personlige kompetencer. Du bidrager gerne til at styrke deres leg også ved selv at deltage i den.
  • Du må gerne kunne lide at bruge musik og sang i legen.
  • Du kan skabe pædagogisk retning og bruger den styrkede pædagogiske læreplan som udgangspunkt for dit praktiske arbejde.
  • Du tænker sprogudvikling ind i alle dagens gøremål og ved, at sprogarbejdet er mere end sprogkufferten og dialogisk læsning.
  • Du kan holde overblikket både i det pædagogiske arbejde og ift. de praktiske opgaver.
  • Du er robust og mødestabil.

Dine nye kollegaer venter på dig
Huset er fyldt med dygtige kollegaer og en leder, der ligesom dig synes, det er sjovt og spændende at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Den styrkede læreplan er et dagligt redskab, og du vil få et arbejde, hvor det er helt i orden at stille krav til pædagogikken, og hvor der diskuteres ud fra en sagligt og respektfuld tilgang til hinanden.

Sammen er vi bedst. Det betyder, at alle arbejder med positiv energi, vi drøfter udfordringer med hinanden, har arbejdsglæde og er hjælpsomme og fleksible i forhold til ændringer i skemaet, når der er behov for det. Personaleudvikling er noget, vi altid arbejder med.

Vi glæder os til at tage godt imod dig samt bruge dine erfaringer fra dine tidligere jobs og fritidsinteresser. Hos os vil du finde gode rammer for faglig sparring og personlig udvikling.

Er du interesseret i at høre nærmere, så ring til leder Lene Grynnerup på 72 165 112

Ansøgning, samtale og kontakt
Ansøgningsfristen er den 21.1.2022. Vi holder samtaler løbende. Ansættelse er hurtigst muligt eller efter aftale.

Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle uddannelsesbeviser digitalt via linket. Der modtages ikke ansøgninger via mail eller ved aflevering.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.

Venlig hilsen
Børnehuset Åkanden, Skovbovænget 75, 3500 Værløse

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 5.600 kr. årligt til alle pædagoger og støttepædagoger.

Pædagogerne fortæller
I fire videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e128988a)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Værløse
  • Fredag den 21. januar 2022

Lignende jobs

  • Børnehuset Siv søger pædagog med stor erfaring med...

    Fri kontakt
    Har du lyst til at indgå i en lille, engageret personalegruppe, hvor du kan være med til at udvikle og. skabe glæde for sårbare børn? Er du nysgerrig og trives du i et miljø med børn, der har behov for. struktur, forudsigelighed og skærmning, 1:1 støtte og faste dagsrutiner? Så er det lige dig, vi har. brug for.
    • Pædagog
    • Farum
    Få mere info
  • Pædagog til Klostervangens børnehave

    Lidt om os:Vi er en 0-6 års institution med plads til 22 vuggestuebørn og 35 – 38 børnehavebørn.Klostervangen ligger centralt placeret i Hillerød og er en del af områdestrukturen Område Æbelhol..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Fagligt funderet og struktureret pædagog til Følst...

    Kan du lytte, være nysgerrig og tænke nyt sammen med borgerne? Vil du være med til at opfylde deres drømme og ønsker om et meningsfuldt liv? Så er dette job måske noget for dig! For her på Følstrup..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagog til vores fællesskab i Villa Himmelblå

    GenopslagVi søger en pædagog til vores børnehave.Lidt om osVi er et børnehus der bor i en villa tæt ved Lyngby sø. Vi har 4 stuer fordelt på 2 etager. Vi har en modtagergruppe for de yngs..
    • Pædagog
    • Kongens Lyngby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Værløse over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 9
12. september 2024 9
11. september 2024 8
10. september 2024 8
9. september 2024 6
8. september 2024 5
7. september 2024 5
6. september 2024 5
5. september 2024 5
4. september 2024 5
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 6
31. august 2024 7
30. august 2024 6
29. august 2024 6
28. august 2024 4
27. august 2024 3
26. august 2024 4
25. august 2024 4
24. august 2024 4
23. august 2024 5
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 5
19. august 2024 4
18. august 2024 4
17. august 2024 4
16. august 2024 4