Pædagog til specialpædagogisk indsats

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vestjylland

PÆDAGOG – 35 timer/uge

Børnehaven i Klittens Børnehus søger uddannet pædagog hurtigst muligt til en tidsbegrænset ansættelse vedr. en specialpædagogisk indsats.

Klittens Børnehus tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads med medindflydelse og fagligt fællesskab. Vi har brug for dig, der kan bidrage til en arbejdshverdag, der tager afsæt i vores værdier – FÆLLESSKAB, ANERKENDELSE, FAGLIGHED og SAMARBEJDE.

Klittens Børnehus søger en kompetent og engageret pædagog, der brænder for inklusionsindsatser og som gerne har erfaringer eller forudsætninger for at kunne arbejde med børn, der har særlige behov.

Du skal tro helhjertet på, at børn gør det bedste, de kan. Du skal også brænde for at være med til at give børn en rygsæk med relationelle og læringsmæssige kompetencer, de kan tage med sig videre.

Du vil blive del af en målrettet pædagogisk mellemform i forhold til et barn, som kalder på ekstra opmærksomhed. Indsatsen vil i perioder være 1:1 men også foregå i et tæt samarbejde i det lille fællesskab i teamet. Det kræver, at du har forståelse for både barnets individuelle behov og børnegruppens behov og kan handle herudfra.

Vi søger en pædagog, som understøtter udviklingen af relationer og agerer konfliktløsende med fokus på det bagvedliggende i adfærden. Du skal kunne opstille klare og synlige læringsmål samt kunne etablere en forudsigelig og struktureret hverdag med plads til forstyrrelser. Det gør heller ikke noget, hvis du har et roligt og velafbalanceret væsen med evne til at skabe overblik i pressede situationer.

Mellemformen har til formål at give barnet ro, motivation og opmærksomhed til en større selvforståelse og afklare den nødvendige specialpædagogiske indsats på den lidt længere bane.

Du skal kunne trives med at reflektere over din praksis og finde nye veje i forhold til at støtte barnets læring og udvikling på mange forskellige måder. Du skal være indstillet på at understøtte barnets deltagelsesmuligheder både fagligt og socialt i tæt dialog med blandt andet forældre, kolleger og familiekonsulent, så det også får en afsmittende effekt i det store fællesskab på tværs af børnehuset.

Du får også opgaven med at være kontaktpædagog og skal derfor indgå i et tæt samarbejde med forældrene omkring barnets dagligdag, trivsel og udviklingsmuligheder. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og reflekteret men også være indstillet på at modtage sparring i forbindelse med opgaveløsningen fra Specialbørnehaven i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En pædagog i Klittens Børnehus skal kunne spejle sig positivt i disse forventninger:

DU

- kan finde dig selv personligt i Børnehusets værdier.

- kan finde dig selv fagligt i Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn (https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/boerne-og-ungesyn)

- har arbejdserfaring med aldersgruppen 3-6 år

- kan bidrage til et godt forældresamarbejde og varetage opgaven som kontaktpædagog.

- er reflekterende og engageret i det faglige fællesskab med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.

- er velovervejet didaktisk og har blik for barnets perspektiv.

- er fleksibel i hverdagens opgaveløsning og loyal i forhold til både det lille fællesskab på teamet og det store fællesskab på tværs af børnehuset.

- kan etablere tillidsfulde relationer og understøtte børnefællesskaber.

- kan findes ude under åben himmel med gode aktiviteter.

- findes også indenfor legende helt nede på gulvet og tilbyder dig som inspirator og guide til børnenes leg.

- kan kommunikere tydeligt både mundligt og skriftligt – og anvende IT til dokumentation.

Klittens Børnehus, beliggende Parallelvej 301 i Hvide Sande, er et kommunal dagtilbud med vuggestue og børnehave, hvor børnehaven i 2024 er normeret til 82 børn i alderen fra 2 år 10 måneder til 6 år. Børnehavebørnene er fordelt på 3 team (Sommerfuglene, Søstjernerne og Krabberne). Åbningstiderne er mandag-torsdag fra kl. 6:20-16:30 og fredag kl. 6:20-15:40. Derudover har enheden også tilknyttet Hvide Sandes kommunale dagplejere.

Ansøgningsfrist søndag d. 27. oktober 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45

Ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. indsendes digitalt

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Børneattest rekvireres ved ansættelse

For evt. yderligere information kontakt dagtilbudsleder Finn Bendorff Pedersen, telefon: 21165594, mail: [email protected]

(Obs: Ferie i uge 42).

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vestjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Vestjylland
  • Søndag den 27. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Vestjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Vestjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Vestjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Vestjylland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
20. december 2024 21
19. december 2024 20
18. december 2024 20
17. december 2024 20
16. december 2024 20
15. december 2024 23
14. december 2024 23
13. december 2024 23
12. december 2024 23
11. december 2024 26
10. december 2024 25
9. december 2024 26
8. december 2024 26
7. december 2024 26
6. december 2024 26
5. december 2024 27
4. december 2024 29
3. december 2024 28
2. december 2024 24
1. december 2024 25
30. november 2024 25
29. november 2024 23
28. november 2024 20
27. november 2024 18
26. november 2024 18
25. november 2024 13
24. november 2024 20
23. november 2024 20
22. november 2024 21
21. november 2024 20
20. november 2024 20