Pædagogisk it-vejleder til [xxxxx], campus Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Er du optaget af nye læringsformer og digitalisering, så har VIA University College en spændende stilling som pædagogisk IT-vejleder på VIAs adresser i Herning, Skive og Viborg.
Ansættelsen er i VIAs IT-afdeling, og du vil få hovedarbejdssted i Viborg.

Dine opgaver
I VIA ønsker vi digitalt attraktive, tidssvarende og eksperimenterende uddannelses- og administrative miljøer. Vores ambitioner er beskrevet i VIAs vision og strategi, som du finder på vores hjemmeside https://www.via.dk/om-via
Nøgleord for den udvikling er bl.a. virtuelle og digitale samarbejdsplatforme, læringsplatform og videreudvikling af netbaseret undervisning.
Som pædagogisk IT-vejleder er det din opgave at hjælpe med at realisere ovenstående lokalt på Campus. Du bliver en del af et team på 6 personer, der arbejder med såvel tekniske som pædagogiske IT-opgaver til medarbejdere og studerende på VIAs adresser. Opgaverne løses med udgangspunkt i de standarder, der er aftalt i VIA mht. teknologier. Det er helt centralt for at lykkes med opgaven, at du ser værdien i at bidrage til et godt samarbejde, hvor viden deles og der skabes et fælles sprog.

Din opgave bliver bl.a. at understøtte undervisernes anvendelse af vores læringsplatform, IT-introduktioner til nye medarbejdere og studerende, udvikling af digitale undervisningsmaterialer, indførelse af nye læringsteknologier samt medvirke til den generelle kompetenceudvikling af medarbejdere. Du skal ligeledes kunne yde it-support på VIAs IT-systemer.

Den ideelle kandidat har følgende kompetencer

  • En professionsuddannelsesbaggrund som fx sygeplejerske, pædagog, lærer, ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Du har brugt din uddannelse og arbejdet med formidling, så du derigennem har fået erfaring med teknologi inden for din profession.
  • Du har suppleret din uddannelse med en relevant videreuddannelse fx Master i IKT og Læring eller lignende.
  • Du kan formidle teknologier og sætte anvendelsen af dem ind i en didaktisk sammenhæng.
  • Evne til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team af kolleger, der ikke nødvendigvis er tæt på dig i hverdagen, da VIA dækker et stort geografisk område.
  • Dine IT-kompetencer i forhold til anvendelsen af programmer og hardware er kendetegnet ved, at du undersøger nye teknologier, anvender dem professionelt og glæder dig over nye versioner med nye funktioner. Du har desuden viden om IT-tekniske begreber som fx DNS, IP-adresser mv.
  • Du skal have gode evner i skriftlig og mundtlig kommunikation.

Vi tilbyder
En hverdag, hvor du i samarbejde med undervisere og kollegaer fra VIA IT arbejder med meget varierede opgaver af både teknisk og didaktisk karakter. Opgaverne løses i samarbejde med fagligt dygtige kollegaer.

  • Et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer.
  • En fleksibel og selvstændig arbejdsform, hvor du har stor indflydelse på dine opgaver.
  • En løn der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser, konferencer og netværk.
  • Personalegoder, herunder betalt frokostpause, bærbar, mobil, medarbejderbredbånd m.m.

Om VIA IT
VIA IT er udover at være ansvarlig for VIAs IT og digitalisering samtidig også ansvarlig for IT-drift på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i Midt- og Nordjylland. Samlet set er godt 60.000 mennesker afhængige af vores arbejde, så der venter med andre ord et stort ansvar og en spændende opgave for vores nye pædagogiske IT-vejleder.
Der er i alt ansat ca. 80 personer i VIA IT, og Teknologi og læring udgør en af enhederne i VIA IT.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.

Er du interesseret?
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for erfaring med undervisning, IT-kendskab samt uddannelsesbaggrund. Dokumentation vedlægges som PDF-dokumenter.
Du vil arbejde med opgaver, der går på tværs af VIAs adresser og uddannelser, så du må forvente, at der forekommer arbejdsdage på en af VIAs andre adresser. Derfor skal du være i besiddelse af kørekort samt være villig til at bruge egen bil.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Teknologi og læring Peter Nordestgaard på tlf. 8755 1218 - alternativt chef for IT og digitalisering Mads Konge Nielsen på tlf. 8755 1215.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem på VIAs hjemmeside.
Vi skal have din ansøgning senest d. 18/8 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 34.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Viborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Viborg over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. november 2024 19
21. november 2024 20
20. november 2024 23
19. november 2024 22
18. november 2024 24
17. november 2024 29
16. november 2024 31
15. november 2024 33
14. november 2024 35
13. november 2024 35
12. november 2024 35
11. november 2024 35
10. november 2024 35
9. november 2024 35
8. november 2024 34
7. november 2024 35
6. november 2024 34
5. november 2024 32
4. november 2024 32
3. november 2024 37
2. november 2024 37
1. november 2024 32
31. oktober 2024 20
30. oktober 2024 19
29. oktober 2024 19
28. oktober 2024 18
27. oktober 2024 19
26. oktober 2024 19
25. oktober 2024 11
24. oktober 2024 21
23. oktober 2024 22