Pædagogmedhjælper til Christiansfeld skole og SFO

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Christiansfeld

Vi søger en dygtig og engageret pædagogmedhjælper, der har interesse i både SFO- og skoleområdet og har lyst til at være en tydelig medspiller i et positivt kollegialt samarbejde i både SFO og skole.

Det er en tidsbegrænset stilling fra 1. januar 2024 – 30. juni 2024.

SFO
Du vil blive en del af en velfungerende SFO, hvor der er altid er fokus på at skabe en god fritidsdel for børnene. Måske brænder du for det kreative, det musiske, udeliv eller noget fjerde, som du kan bringe i spil? Nogle få morgener er du første mand på skansen allerede fra kl. 6.15, mens du andre dage lukker og slukker SFO’en kl. 17.10.

Skole
Du bliver ansat på fuld tid med 15-18 ugentlige timer i skoledelen, varetager understøttende undervisnings-aktiviteter og indgår som en del af et fast co-teachingforløb i vores børnehaveklasser.

Faglig profil
Vi tillægger det stor værdi at omgås hinanden med gensidig respekt, og du møder dermed andre med anerkendelse og en naturlig åbenhed for dialog og samarbejde. Du oplever diversitet i elevgruppen som en naturlig spejling af det omkringliggende samfund og er oprigtigt optaget af at skabe de bedste rammer for inkluderende fællesskaber, der tager højde for elevernes forskelligheder.

Personlig profil
Du har en positiv udstråling og er afbalanceret, konfliktnedtrappende og retningsgivende i dit arbejde med børnene. Du værdsætter teamsamarbejdet, fordi du ved, at vi kan lære meget af hinanden, og du anerkender gevinsten ved et tæt og forpligtende samarbejde med dine kolleger. Forældre og elever oplever dig som relationsskabende og ansvarsbevidst.

Hvem er vi?
Christiansfeld Skole er en 2-3-sporet folkeskole fra 0.-9. klasse og med tilknyttet SFO. Skolen blev indviet i juni 2013 og fremstår som en af landets mest velindrettede og moderne skoler. Vi ligger centralt i smukke og historiefyldte Christiansfeld, der er en Unesco-by.

Vi er kendetegnet ved en samlet pædagogisk indsats – PLUS, Positiv Læring i Undervisning og Samspil.
Vores arbejde med eleverne er baseret på Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn: Alle børn og unge gør det bedste, de kan.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse den 1. januar 2024. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomster. Stillingen er på 37 timer. Kolding Kommune indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 26. november 2023 og ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 28. november 2023.

Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Helle Kristensen på 21 32 82 11 for at høre mere om stillingen. Vi opfordrer til, du kommer på besøg, inden du søger stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c4fdc04d)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagogmedhjælper", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Christiansfeld.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagogmedhjælper
  • Christiansfeld
  • Søndag den 26. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagogmedhjælper i Christiansfeld

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagogmedhjælper i Christiansfeld over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagogmedhjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagogmedhjælper i Christiansfeld over tid

Dato Alle jobs som pædagogmedhjælper
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1