Pædagogmedhjælper til Snaremosen, Distrikt Erritsø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Vi søger en kollega som næres i samværet med børn.
En som kan praktisere anerkendende relationer.
En som både kan være i børnehøjde og være en tydelig karavanefører.
En der har livsglæde og som er omstillingsparat i en ofte omskiftelig hverdag.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der brænder for at arbejde med børn i alderen fra 0 – 6 år. Stillingen vil som udgangspunkt være hos de 2,5 til 6-årige, men det er vigtigt, at du har mod på og lyst til at arbejde med aldersgruppen 0-6 år, da vi arbejder sammen i ydertimerne og ofte hjælper hinanden på grupperne.

Om Snaremosen
Snaremosen er en aldersintegreret institution beliggende ved skov og strand. Vi har ca. 50 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt i to afdelinger. De ca. 12 yngste (ca. 0-2 ½ år) er ved Tumletroldene. De andre børn er i aldersopdelte grupper.

Vi har en digital profil. Vi har et særligt sigte på børnenes digitale dannelse. I vores pædagogiske aktiviteter og metoder indtænkes teknologiens muligheder, hvor fokus især er på barnet som producent. Vi eksperimenterer med teknologiens betydning for børns læring, nysgerrighed og motivation.

I tidsrummet fra 8.00 – 12.00 er børnene i aldersopdelte grupper med deres primærvoksen. Grupperne arbejder på tværs i løbet af ugen, da det er vigtigt, at børnene er fælles om projekter og aktiviteter og udvikler relationer på tværs af aldersgrupper. Udenfor gruppetiden arbejder vi med positionering, hvor vi har særlige roller og funktioner. Du kan finde meget mere information på vores hjemmeside.

Jobbet som pædagogmedhjælper i Snaremosen
Du kommer du til at arbejde pædagogisk målrettet med børns trivsel, udvikling og dannelse. Din hverdag vil være karakteriseret af nærværende relationsarbejde i udviklende og inkluderende lege- og læringsmiljøer, hvor du skal kunne indgå i nærværende relationer og være en legende tilgængelig voksen.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet, at

  • skabe gode legemiljøer og byde ind med aktiviteter med udgangspunkt i børnegruppen
  • være med til at sikre at Snaremosen, er et sjovt og dejligt sted for børn – og voksne
  • deltage i personalemøder i Snaremosen samt fælles personalemøder i distriktet
  • arbejde aktivt med din egen pædagogiske praksis og dine forholdemåder heri
  • give og modtage sparring til og fra dine kollegaer og ledelsen
  • udføre praktiske opgaver.

Vi forventer, at du

  • arbejder med børn, fordi du næres ved det og har en nærværende, anerkendende og inkluderende tilgang til børn
  • kan gøre børnene nysgerrige på hinanden og deres fælles oplevelser
  • er robust og besidder initiativ, ansvarlighed og handlekraft
  • evner at lege fordybet, men kan også at have et overblik, når det kræves
  • kan trøste, støtte og guide børnene i alle dagens rutiner, aktiviteter og overgange
  • er omsorgsfuld, udadvendt og imødekommende både overfor børn, forældre og kollegaer
  • er mødestabil og loyal
  • besidder grundlæggende kompetencer til Outlook og Word samt har erfaring i brugen af IPad
  • er nysgerrig efter at undersøge og eksperimentere med teknologi og teknologiens muligheder i fællesskab med børn.

Vi kan bl.a. tilbyde

  • En masse glade og aktive børn, som vil elske, at du laver spændende ting sammen med dem
  • En kompetent, engageret og imødekommende personalegruppe, som altid er klar med en hjælpende hånd og et godt råd og som trives med et godt grin og en del humor
  • Udviklingsprojekter og strategier, der sætter fagligheden og udviklingen i fokus
  • Kollegial sparring og refleksion.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn, f.eks. som børnepasser eller i foreningssammenhæng. Det vil glæde os, hvis du drømmer om at uddanne dig indenfor pædagogfaget eller lignede, hvor erhvervserfaring fra et dagtilbud kan være aktuelt for dit studievalg.

Vi vægter åbenhed og engagement - faglighed og stabilitet - godt humør og livsglæde.

Vil du vide mere
Kontakt Pædagogisk leder Tanja Ezra Levin, 7210 5400 eller mail [email protected]
Vi opfordrer dig til at læse mere om Snaremosen på: https://www.fredericia.dk/Snaremosen

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Tobaksfri arbejdsplads
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 30 timer, hvor det ugentlige timeantal er varierende. Vores åbningstid er 6.45-16.45. Der vil desuden være aftenmøder ca. hver 3.-4. uge.

Tiltrædelse 1. august 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 3. juni i tidsrummet 13.00-19.00.

Ansøgningsfrist
26. maj 2024.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagogmedhjælper", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagogmedhjælper
  • Fredericia
  • Mandag den 20. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagogmedhjælper i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagogmedhjælper i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagogmedhjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagogmedhjælper i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som pædagogmedhjælper
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1