Vikarstilling: BØRNEHUSET JORDEN RUNDT SØGER EN PÆDAGOGMEDHJÆLPER SOM JOBROTATIONSVIKAR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Højbjerg

For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte.

Om jobbet:
Vi søger en pædagogmedhjælper, som jobrotationsvikar i en stilling på 37 timer, som vil være med til at gøre en forskel for alle vores børn.

Vi synes det er spændende at være med til at skabe en tryg, understøttende og udviklende hverdag for alle vores børn, og ønsker at du kan bidrage til dette med dine kompetencer. Vi prioriterer fællesskabet højt og glæder os til at byde dig velkommen, som en del af det.

Vi er beliggende i Rundhøj i et dejligt hus, hvor der er en vuggestueafdeling med to gode stuer og en dejlig rummelig børnehave med to stuer, multirum, fællesrum, gymnastikhus og nyindrettet legeplads, så vi har fantastiske rammer til at leve det gode børneliv.

Vi har en ledig stilling på 37 timer i vores børnehave med start 1. november frem til 31. maj 2023. I vores børnehave er der plads til ca. 40 børnehavebørn og i vores vuggestue er der plads til 24 børn. Vi ligger placeret i et mangfoldigt boligområde, hvilket betyder, at vi har flere 2-sprogede børn i vores område.

Vi er en del af Holme- Rundhøj Dagtilbud.

Din profil:
· Du har måske noget erfaring fra tidligere i at arbejde med børn, som du kan gøre brug af, måske du kan spille bold eller musik. Fortæl os gerne om dine interesser og kompetencer.

· Du udviser arbejdsglæde og motivation og trives sammen med børn.

· Du har et positivt livssyn og har noget på hjertet i forhold til børnene.

· Du kan lide at samarbejde og få andre til at lykkes. Du er imødekommende og bidrager til et godt samarbejde.

· Du kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik, og kan bevare roen, når der er travlt.

· Du er fleksibel og hjælpsom i forhold til fællesskabet og kan ændre praksis, når der er brug for det.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde

· Et godt arbejdsmiljø, hvor det gode samarbejde er altafgørende.

· En arbejdsplads med indflydelse og medansvar, hvor du får mulighed for at være medskaber af husets kultur og udvikle den pædagogiske praksis.

· Et sted hvor der er plads til nye initiativer, nye idéer og udvikling.

· En arbejdsplads hvor der er plads til faglig udvikling og fælles refleksion med fokus på stærkere læringsfællesskaber.

· Et spændende pædagogisk arbejde hvor vi vægter leg, nærvær og børnenes perspektiver højt.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. november til 31. maj 2023

Hvis du vil vide mere:

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte pædagogisk leder Christina Pedersen på mail [email protected] eller på telefon 41858555. Du kan også læse på vores hjemmeside, hvis du vil vide mere.

Ansøgning
Ansøgning skal ske via Aarhus Kommunes hjemmeside Ledige stillinger (aarhus.dk). Du kan enten søge på jobnummer 17487 eller skrive "rotation" i søgefeltet.
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 25. oktober

Samtalerne foregår løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagogmedhjælper", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Højbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagogmedhjælper
  • Højbjerg
  • Tirsdag den 25. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagogmedhjælper i Højbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagogmedhjælper i Højbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagogmedhjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagogmedhjælper i Højbjerg over tid

Dato Alle jobs som pædagogmedhjælper
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1