Pædagogmedhjælper til Læringshusets dagtilbud i Nærheden - Genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup



Vil du være med til at støtte børnene i at holde fast i deres naturlige nysgerrighed? Hjælpe dem med at bevare den undersøgende tilgang, og folde verden endnu mere ud for dem? Så søg jobbet som medhjælper i Læringshuset Nærheden.
Hos os må du gerne tage din hobby med på arbejde, så længe du bruger den til at inspirere børnene, og lykkes med at lade din egen begejstring smitte af på børnegruppen.

Vi begynder i et nyt Læringshus
Læringshusets dagtilbud rummer 160 børn i 0-6 årsalderen, som er fordelt i de yngste, mellemste og ældste børn. Sammen med dine 30 nye kolleger, er du med til at understøtte en dagligdag, hvor nysgerrighed, leg og engagement er grundlæggende for det pædagogiske arbejde.

Vi organiserer os fleksibelt, så der både er plads til at udfolde og udforske verden og finde hjem til en tryg base. Vi finder sammen ud af, hvordan vi sætter vores forskellige kompetencer i spil, så børnene får mest muligt indflydelse og føler sig værdifulde for fællesskabet.

Et Læringshus der giver helt nye pædagogiske muligheder
Vi arbejder i børnehøjde og taler med børnene om, hvad de gerne vil, hvad de er nysgerrige på og hjælper dem med at udfolde deres idéer og lege – børnenes perspektiv er nemlig omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.

Du kommer til at arbejde med Lange, Autentiske, Hands-On, Projektbaserede Læringsforløb - i Høje-Taastrup kalder vi det LAHOPL.

Læringshuset er skabt til projektbaseret læring på et helt nyt niveau. Så når børnene f.eks. bliver grebet af en fortælling, kan det inspirere til et længere forløb med udvikling af replikker, borgbyggeri eller syning af kostumer – hvor børnene kan bevæge sig mellem ’Læseskoven’, ’Byggepladsen’, ’Maker-space’, ’Byen’ eller ’Scenen’. Her er der plads til, at børnene leger og udfolder det, de er optaget af i fortællingen - eller tager sig et hvil i en af huset mange små reder.

”Barnet skal opleve verden med alle sanser, og gennem autentiske erfaringer, hvor det kan dufte træet på høvlebænken og mærke malingen tørre på fingrene. Det er den slags erfaringer med verden, der sætter spor i det levede liv.”
Maja Wirenfeldt Vad Pedersen, dagtilbudschef

Vi understøtter, at børnene kan bringe deres viden fra i går med i mødet med morgendagens aktiviteter, når vi går i dybden med en idé over længere tid. Børnene får dermed mulighed for selv at bygge ovenpå, byde ind og føle sig kompetente, mens de prøver nye idéer af.

Du skaber gode relationer
Dine relationelle kompetencer er knivskarpe, og du formår at skabe tryghed og give børnene en følelse af at høre til, så de tør at udforske verdenen. Du navigerer bevidst mellem at gå foran, bagved og ved siden af børnene.

Tag din hobby med på arbejde og del dine evner med børnene – eller udforsk sammen nye aktiviteter
Hvis du er passioneret omkring et særligt emne eller har en fed hobby, som du har lyst til at bringe ind i dit arbejdsliv, så tag dine kompetencer og særlige engagement med dig ind i læringsrummet med børnene og skab medrivende oplevelser. Det kan være alt fra sy-kundskab, musik, teater, bygge-kompetencer, sport eller noget helt sjette.

Læringsmiljøerne i huset er organiseret, så du kan fordybe dig i et emne med børnene over længere tid, lade projektet stå om eftermiddagen og forsætte præcis, hvor I slap dagen før.

Bliv en del af byens bankende hjerte
Læringshuset er et samlingspunkt i den nye bydel Nærheden, som en aktiv og integreret del af lokalsamfundet. Forestil dig at der lukkes tidligt ned fredag eftermiddag og børn og ansatte forbereder fællesarrangement for familierne i et af områdets kvarterhuse. I stedet for at hente børnene, når personalet går hjem ved lukketid, så overtager forældrene arrangementet, og weekenden begyndes med en god oplevelse i Nærhedens fællesskab.

Under taget i Læringshuset bor både fremtidens dagtilbud og skole. Du bliver altså en del af en større helhed i et stort kollegialt netværk og socialt fællesskab. Vi skal skabe stærke samarbejder og fællesaktivitet, der giver mulighed for en smidig og flydende overgang i barnets færd fra 0-16 år.

Læringshuset står færdigt inden længe…
… men børnene mangler dig allerede nu. Sammen med dine kolleger kommer du til at sætte Læringshusets dagtilbud i gang på en midlertidig lokation. Her tager I sammen de første spadestik på den projektbaseret hands-on læringspædagogik og bruger tiden på at lære børnene at kende.

Vi tager godt imod dig
Vi sørger for, at du i fællesskab med dine nye kolleger og leder udvikler en ny fælles praksis. Vi har gjort os mange tanker, og du skal være med til at få det til at lykkes i dagligdagen. Sammen lærer vi af og med hinanden.

Yderligere oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/ugen, men vi er fleksible, hvis du ønsker nedsat tid. Tiltrædelse er pr. 1. august 2021 – eller snarest muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest, samt referencer.

Ansøgningsfristen er 15. august 2021
Vi holder løbende samtaler.

Ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål…
… til jobbet er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Rikke Toldam på tlf. 20536249. Mens du venter, kan du læse mere om Læringshuset i Nærheden her og jobbet som medhjælper i Høje-Taastrup Kommune her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagogmedhjælper", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagogmedhjælper
  • Taastrup
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagogmedhjælper i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagogmedhjælper i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagogmedhjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagogmedhjælper i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagogmedhjælper
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1