Ildsjæl med hjerte og gåpåmod søges til idræts-, kost- og koordinatorfunktion hos Fredericia Idrætsdaghøjskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Er du kostvejleder, socialpædagog, kandidat i idræt, diætist, fysioterapeut, lærer eller noget helt andet? Har du erfaring med idræt? Og ønsker du et selvstændigt og udfordrende job med mange facetter og udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye medarbejder, der både skal virke som koordinator for Kollegamotion i Fredericia, som primærperson på et helt nyt kost- og motionshold, og som instruktør for en række forskellige tilbud med idræt og bevægelse som omdrejningspunkt.

Fredericia Idrætsdaghøjskole er en selvejende institution, som kan tilbyde et fleksibelt job, hvor der arbejdes med muligheder frem for begrænsninger. Det er en arbejdsplads med plads til forskellighed, og hvor du som medarbejder har medindflydelse på organisationens udvikling. Vi arbejder for at skabe bevægelse, samvær og frirum gennem en lang række forskellige aktiviteter – til glæde og gavn for folk i Fredericia og omegn.

Stillingen er opdelt i tre funktioner, hvor den ene er som koordinator og instruktør for Kollegamotion i Fredericia, der foregår i tæt samspil med Fredericia Fag- og firmaidrætsforbund samt Dansk Firmaidræt. Her skal man kunne være opsøgende ift. at lave aftaler om idræt og bevægelse på og for forskellige arbejdspladser i Fredericia. Dette kan både være som events eller som faste aftaler, der både kan foregå i eller uden for arbejdstiden.

Den anden funktion i stillingen er forbundet med udviklingen og gennemførslen af et endnu ikke udviklet forløb, hvor kost og motion skal være omdrejningspunktet. Tanken er, at man skal facilitere en livsstilsændring for den enkelte deltager. Hertil vil der være mulighed for tilbyde teori og praksis – både ift. kost og motion. Det er ikke tanken, at der skal laves bootcamps eller andre forløb, der er afgrænset i tid, men at der kan være løbende optag på aktiviteten.

Den tredje funktion har relation til Idræt i dagtimerne, som er en del af Fredericia Idrætsdaghøjskoles forskellige tilbud. Her skal man være koordinator og instruktør for et hold med kronikere, der har været igennem et genoptræningsforløb, og som skal støttes i deres videre vedligeholdende træningsforløb. Dette kan være forbundet med en lang række forskellige målgrupper – både hvad angår alder, funktion og sårbarhed.

Derfor skal du i jobbet hos Fredericia Idrætsdaghøjskole:

  • Både arbejde administrativt og praktisk med idrætshold og koordinering.
  • Brænde for at gøre en forskel for sårbare målgrupper.
  • Kunne danne netværk på tværs af kommunale og private interessenter og samarbejdspartnere – heriblandt sygdomsbekæmpende foreninger og forskellige typer af arbejdspladser.
  • Arbejde med at få etableret aftaler og/eller partnerskaber i tilknytning til Kollegamotion.
  • Være ansigtet udadtil for alle tre funktioner, der er forbundet med jobbet.
  • Have stor forståelse for forskellighed og sårbarhed.
  • Kunne indgå i et team, så du både kan hjælpe og blive hjulpet, når der er behov for det ift. dine kollegaer.

Til jobbet søges der en medarbejder, som har mod på og lyst til at sætte sit personlige præg på udviklingen af forskellige tilbud for borgere i Fredericia Kommune. Denne udvikling vil ske i samarbejde med personalegruppen hos Fredericia Idrætsdaghøjskole, medarbejdere fra Fredericia Kommune, medarbejdere og frivillige fra Firmaidrætten og mange andre i det brede netværk, som Fredericia Idrætsdaghøjskole samarbejder med. Med andre ord skal du derfor både kunne arbejde selvstændigt og være teamspiller.

Vi søger en kollega der:

  • Besidder fleksibilitet og selvstændighed.
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger.
  • Har gode udviklings- og samarbejdsevner.
  • Er omstillingsparat.
  • Både kan arbejde bag en skærm og foran et hold.
  • Kan kommunikere med mange forskellige persontyper.
  • Arbejder med respekt og en positiv tilgang.
  • Har kompetencer og erfaring inden for idrætsområdet.
  • Er uddannet indenfor kostvejledning eller ønsker at blive det.
  • Arbejder med en indgangsvinkel, der er støttende, motiverende og inspirerende for den enkelte deltager.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Der støtter op om sine kollegaer ved behov – upåagtet af om det er en del af primæropgaven.
  • Har et godt og smittende humør.
  • Har egen bil.

Stillingen er på 30 timer pr. uge med varierende arbejdstider. Den primære arbejdstid er i dagtimerne, men aftenarbejde vil også skulle påregnes. Dette gør sig fast gældende om torsdagen, hvor det sidste hold afsluttes kl. 18.

Det primære arbejdssted er i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia, hvor Idrætsdaghøjskolen har kontor. På kontoret er der lige nu 5 fastansatte medarbejdere. Herudover er der ansat 5 timelønnede instruktører. Sidst, men ikke mindst, er der tilknyttet 64 frivillige instruktører og hjælpere, som på hver sin måde er med til at gøre en kæmpe forskel til gavn for folkesundheden.

Tiltrædelse den 1. november 2022.

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Tony Brazil, på tlf. 21 25 16 17 eller på [email protected]. Du kan også læse mere på Fredericia Idrætsdaghøjskoles hjemmeside; www.iidfredericia.dk.

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til [email protected] eller til Fredericia Idrætsdaghøjskole, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia.

Ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 15. september 2022 kl. 12.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 38 el. 39.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Personlig træner", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Personlig træner
  • Fredericia
  • Torsdag den 15. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som personlig trænere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte personlig træner i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal personlig trænere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte personlig trænere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som personlig trænere
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1