Proaktiv og erfaren pressekonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Assens Kommune søger vi en proaktiv, erfaren pressekonsulent med indgående kendskab til arbejdet på en redaktion. Du ved, hvad der skal til for at komme igennem til medierne med historier – og har måske også erfaring med at arbejde i en organisation.

Evnen til at vinkle og spotte den gode historie er en integreret del af dit DNA. Du skriver skarpt, præcist og levende – og evner at eksekvere. Og nok så vigtigt; du har styr på og bruger de sociale medier. Du har gode relationer til pressen og har blik for proaktivt at omsætte historier til de lokale såvel som nationale medier.

Vi har masser af historier, der venter på at blive fortalt. Din primære opgave bliver at styrke og omsætte Dagtilbud- og Skoleområdets samt Social- og Ældreområdets visioner og strategier til levende fortællinger i ord og billeder. Det gælder både den lille og den store historie – den helt hverdagsnære fortælling fra vores dagtilbud, skoler og plejehjem til det store, banebrydende projekt om ”Barnets første 1000 dage” eller ”Morgendagens hjemmepleje”. Vigtigst af alt er, at historierne bliver nærværende for kommunens borgere og ansatte samt giver et klart billede af, hvor områderne/kommunen er på vej hen.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer, og vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. juni 2022.

Om jobbet


Som pressekonsulent trives du i en travl hverdag, hvor du får til opgave primært at understøtte, hjælpe og rådgive Dagtilbud- og Skoleområdet samt Social- og Ældreområdet i at få de mange historier og udviklingsprojekter ud over rampen. Det gælder både de eksterne historier, ligesom vi gerne vil styrke arbejdet med den interne kommunikation. Du kan derfor både skrive pressemeddelelser, udarbejde kommunikationsplaner samt producere indhold til sociale medier samt opslag til kommunens egne platforme.

Du tænker strategisk og analytisk – og tager selv initiativ til at opsøge organisationen i bestræbelserne på at sikre den professionelle håndtering af pressen samt kommunens egne interne og eksterne kommunikations-platforme.

Som pressekonsulent skal du:

  • Agere proaktivt og selvstændigt
  • Kunne spotte de aktuelle og væsentlige dagsordener i organisationen og evne at kommunikere dem ud internt og til pressen
  • Kunne navigere i et felt, hvor der er mange interesser på spil, herunder evne at arbejde helhedsorienteret og skabe sammenhæng
  • Formulere dig skarpt og præcist både på skrift og i tale
  • Have erfaring med brugen af sociale medier og kunne kommunikere historierne ud i billeder, små videoklip m.v.
  • Sikre og udvikle Assens Kommunes tilstedeværelse på de sociale medier, så vi kommunikerer professionelt og målrettet
  • Kunne sparre med både direktøren og medarbejderen på gulvet om pressehåndtering og kommunikationsopgaver
  • Understøtte arbejdspladserne og medarbejderne i at blive gode til selv at fortælle og producere historier fra deres arbejdsplads.

Hvem er du


Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som journalist
  • Har flere års erfaring med at arbejde redaktionelt som journalist
  • Evt. har erfaring fra en politisk ledet organisation – gerne med kendskab til Dagtilbud- og Skoleområdet og/eller Social- og Ældreområdet
  • Er god til at skabe tillidsfulde relationer
  • Evner at begå dig i en politisk styret organisation – diplomati og empati er væsentligt.

Du bliver forankret i kommunens centrale kommunikationsenhed, der organisatorisk er en del af Organisation & Strategi. Du bliver en del af et ambitiøst hold med fire kolleger, der hver dag arbejder professionelt med at levere og højne kommunens interne og eksterne kommunikation.

Vi arbejder med en bred palet af opgaver – kommunikations- og krisehåndtering, web, sociale medier, kampagner m.v., ligesom kommunens bosætningskonsulent er forankret hos os. Du er derfor indstillet på at bidrage til den samlede opgaveløsning i Kommunikation, hvor vi hjælper og spiller hinanden gode.

Du kan håndtere og trives i en hverdag, der er både omskiftelig og præget af uforudsigelighed, og hvor opgaverne ind imellem strækker sig ud over den normale arbejdstid. Vi vægter godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsklima højt, ligesom du har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi har delt kommunens fagområder mellem os, hvor du som vores nye kollega får ansvaret for og kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger fra Dagtilbud- og Skoleområdet og Social- og Ældreområdet samt de mange decentrale enheder.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du ved anættelse selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunikationskoordinator Rikke Storm på mobil: 30 59 43 24 / mail: [email protected] eller pressekonsulent Maria Larsen på mobil: 40 38 41 28 / mail: [email protected].

Vi planlægger at afholde 1. samtale den 22. april 2022 og 2. samtale den 26. april 2022. Indkaldes du til 2. samtale, bliver du bedt om at løse en case, som samtalen tager udgangspunkt i.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "PR-konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • PR-konsulent
  • Fyn

Statistik over udbudte jobs som pr-konsulenter på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pr-konsulent i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pr-konsulenter i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pr-konsulenter i Fyn over tid

Dato Alle jobs som pr-konsulenter
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1