Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet søger ambitiøs presserådgiver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Klimaet står helt øverst på regeringens og mange danskeres dagsorden. Og Folketinget har et ambitiøst mål om at have skåret 70% af Danmarks udledning af drivhusgasser, når vi rammer 2030. Kan DU gøre den grønne omstilling til en spændende og engagerende fortælling?

Om jobbet Som presserådgiver skal du være med til at skabe fortællingen om klimaudfordringerne og -løsningerne. Du kommer tæt på ministeren og bliver en del af et hold af topengagerede presse- og kommunikationsfolk, som hver dag arbejder hårdt for at skabe stærke historier på tværs af presse, sociale medier, web og en masse andre kommunikationsformater. Du har strategisk flair og kan håndtere dag-til-dag presse, planlægge og eksekvere proaktive historier og rådgive ministeren og ministeriet om pressehåndtering. Du skal være med til at sikre grundig planlægning af presse- og kommunikationsindsatsen og gode processer.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, engagerede kolleger og en aktuel dagsorden. Du får mulighed for at bidrage til den grønne omstilling af Danmark og udvikle dine faglige kompetencer som del af et center, der både arbejder med presse, politikudvikling, strategi og kommunikation.

Om dig Du er god til planlægning og processer og har en dygtig embedsmand gemt i maven. Du har en skarp pen. Du kan finde den gode vinkel – også i fagligt tunge sager – og har en god forståelse for mediernes arbejdsrytme og -vilkår. Du kan bevare overblikket og det gode humør og roen, når der er travlt og hektisk. Du sætter dig ind i den faglige substans, følger med i politik og er vant til at følge nyhedsstrømmen tæt. Du skal synes, det er fedt at være i medieorkanens øje – og du har ambitionen om, at dét budskab, du har arbejdet med, kommer ud til flest danskere. Du skal være fleksibel, for de færreste arbejdsdage begynder kl. 8 og slutter kl. 16.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er uddannet cand.scient.pol., cand.com. eller lign.
  • har erfaring fra en relevant organisation, fx fra et ministerium eller et større dansk medie
  • kan arbejde struktureret og tage ansvar for at følge opgaver til dørs
  • er god til at skrive og kan præge budskaber om tunge stofområder, så de bliver formidlet på en klar og tydelig måde
  • har lyst til at arbejde i et travlt team med en omskiftelig hverdag, der følger den politiske dagsorden og mediernes døgnrytme
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • har måske relevant netværk blandt toneangivende medier og/eller regionale medier
  • har lyst til at arbejde i et af de mest centrale ministerier, hvor du kommer helt tæt på det politiske maskinrum.

Kendskab til klima-, energi- og forsyningsområdet vil være en fordel, men er ikke et krav. Derudover skal du være klar over, at der i perioder kan være en stor arbejdsbyrde og arbejde på skæve tider. Du kommer til at indgå i ministeriets vagtordning for pressetelefonen og presseklip.

Vi tilbyder
  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessekreds
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
  • Et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau
  • Gode personlige udviklingsmuligheder
  • Dygtige og ligefremme kolleger med drive og gå-på-mod
  • God mulighed for at præge egne opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid. Ansættelsen sker afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til pressechef Michael Dahl ☏ 51 52 36 51, ✉ [email protected] – eller presserådgiver Anna Munck ☏ 23 69 10 73, ✉ [email protected]

Ansøgning Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest 19. august 2021 kl. 12.00. Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2021 eller snarest muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler, og i forbindelse med samtalen skal du være indstillet på at gennemføre et personprofil- og testforløb – samt besvare relevante cases.
Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om departementet I departementet er vi ca. 200 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "PR-konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • PR-konsulent
  • København K
  • Torsdag den 19. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pr-konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte pr-konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pr-konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pr-konsulenter i København K over tid

Dato Alle jobs som pr-konsulenter
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0