Produktionschef til komplekst brobygningsprojekt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Produktionschef til komplekst brobygningsprojekt

Har du lyst til en ansvarsfuld rolle, hvor du skal stå i spidsen for et komplekst brobygningsprojekt? Og vil du bringe din erfaring indenfor bro- og anlægsarbejde i spil hos en af de førende bygge-og anlægsvirksomheder i Norden? Så kig nærmere på denne spændende karrieremulighed.

Over 100 års erfaring med solidt håndværk

Stærkt samarbejde og solidt håndværk er grundstenene i MT Højgaard Danmark – og det har det været i mere end 100 år. Blandt andet derfor er vi en af Nordens største entreprenører og desuden særligt kendt for vores store og komplekse bygningsværker og infrastrukturprojekter.

Vi er netop nu på udkig efter en produktionschef, der kan tage den overordnede styring på brobygningsprojekt ”Ny Kong Frederik IX’s Bro” med alt, hvad det indebærer af opretholdelse af tidsplaner, økonomi, kvalitet samt service. Projektet, som er en tilbygning med ekstra spor til den eksisterende bro, går i jorden til efteråret og løber frem til 2026. Herefter kommer du til at stå i spidsen for andre spændende projekter.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Ansvar for udførelsen af ”Ny Kong Frederik IX’s Bro”-projektet herunder koordinering af ressourcer og styring i forhold til overordnet tidsplan og økonomi

  • Bidrage til styring af produktionen indenfor fundering, beton, jord, vandbygning, stålarbejde, sporarbejde m.m. i samarbejde med projektlederne og UE’er
  • Motiverende ledelse af det samlede projektteam i samarbejde med projektchefen
  • Deltage i byggemøder, opfølgningsmøder samt ledermøder
  • Løbende sparring med bygherre på projektet, Banedanmark herunder fastholde et tæt samarbejde

Din daglige base bliver på broprojektet ved Guldborgsund i Nykøbing Falster, hvor du vil få en absolut nøglerolle i forhold til projektets kontinuerlige fremdrift. Du får reference til senior projektchef, Peter Falk.

Motiverende produktionschef med solid viden indenfor bro- og anlægsarbejde

Da du skal stå i spidsen for et komplekst byggeri, er det altafgørende, at du har en bred viden indenfor bro- og anlægsarbejde og indgående kendskab til både betonarbejde samt andre anlægsdiscipliner. Du kommer med en baggrund som ingeniør, konstruktør eller lignende kombineret med solid erfaring fra større anlægsentrepriser. Derfor ved du lige akkurat, hvordan du skal sikre styring, koordinering og fremdrift – og du gør det med både overblik og gennemslagskraft.

Gennem dit arbejdsliv har du erfaret, at du har en særlig evne til at skabe langvarige og tillidsfulde relationer. I samspil med dine kommunikative evner formår du at etablere et konstruktivt samarbejde – både med kollegaer, Banedanmark og underentreprenører på projektet. Med din motiverende og anerkendende facon får du hurtigt etableret dig som en vellidt leder – og som resultat opnår du faglig respekt og følgeskab.

Sprogligt er du velformuleret på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt, og du er skarp hvad angår MS Office pakken særligt Excel.

Samarbejde er omdrejningspunktet

Som en del af den større koncern MT Højgaard Holding har MT Højgaard Danmark en god ballast, hvor vi drager nytte af hinandens kompetencer og erfaringer. Netop samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vi tror på dialog, respekt og videndeling og at et godt parløb med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere er vejen til de bedste resultater.

I MT Højgaard Danmark er vi omkring 1300 dygtige og dedikerede medarbejdere, og der er et kontinuerligt fokus på trivsel og udvikling – og på den enkelte medarbejders mulighed for at sætte sit eget aftryk på såvel projekter som virksomheden som helhed.

Rekrutteringsfirmaet HumanTrust assisterer os med denne stilling, og ansøgning bedes sendt via deres hjemmeside: www.humantrust.dk/p/job-karriere.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktchef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktchef

Statistik over udbudte jobs som produktchef

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktchef over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktchef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktchef over tid

Dato Alle jobs som produktchef
25. januar 2025 81
24. januar 2025 81
23. januar 2025 81
22. januar 2025 81
21. januar 2025 80
20. januar 2025 80
19. januar 2025 84
18. januar 2025 84
17. januar 2025 88
16. januar 2025 79
15. januar 2025 83
14. januar 2025 82
13. januar 2025 85
12. januar 2025 85
11. januar 2025 86
10. januar 2025 84
9. januar 2025 76
8. januar 2025 76
7. januar 2025 73
6. januar 2025 79
5. januar 2025 83
4. januar 2025 82
3. januar 2025 84
2. januar 2025 86
1. januar 2025 85
31. december 2024 90
30. december 2024 91
29. december 2024 94
28. december 2024 92
27. december 2024 94
26. december 2024 93