Produktionschef / Head of Production

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Norlax A/S søger en erfaren produktionschef med baggrund i procesindustriel produktion og produktionsledelse. Synlig og motiverende leder med fokus på effektiv produktionsafvikling og løbende optimering.



STILLINGEN
Med reference til virksomhedens CEO, og som central del af ledergruppen på 6 personer, får du ansvar for produktion, lagre, disponering, vedligehold mv. I direkte reference får du 9 kolleger med driftansvar for de forskellige funktioner under dine ansvarsområder.

Du bliver ansvarlig for den daglige produktionsafvikling og sikring af bl.a. maksimal kvalitet, leveringsevne, råvareudnyttelse og effektivitet. Du skal samtidig have fokus på at udvikle og optimere arbejdsgange og processer i produktionen samt sikre en løbende opkvalificering af din organisation.

Du skal i høj grad lede via synlighed, nærhed og dialog samt udvise motiverende lederskab gennem konkrete handlinger og ved at tage action, når der er behov for det.

Konkret får du bl.a. ansvar for:

  • Overordnet ledelse og planlægning af produktion, disponering, lagre samt maskinpark og vedligehold.
  • Indfrielse af høje mål for bl.a. leveringsevne og råvareudnyttelse.
  • Sikre overholdelse af høje kvalitets-, hygiejne- og sikkerhedsstandarder i tæt samarbejde med QA og ekstern rengøringsleverandør.
  • Tydelig og rammesættende ledelse i øjenhøjde og med fokus på kommunikation, motivation og samarbejde – herunder synlig ledelse i produktionen.
  • Skarpt fokus på planlægning, afstemning og samarbejde mellem de forskellige områder / afdelinger, og herigennem sikring af et effektivt flow i produktionen.
  • Udvikle arbejdsprocesser, systemer og organisation med henblik på løbende forbedringer af bl.a. effektivitet, sikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Løbende sikre et godt og sundt arbejdsmiljø præget af samarbejde og dialog.
  • Opfølgning på bl.a. timeforbrug, fravær og overtid samt rekruttering af nye medarbejdere.
  • Sikre, at medarbejderne får den nødvendige oplæring og træning, samt at alle er fuldt bevidste om egen rolle og ansvar.

Norlax er en virksomhed, hvor alle medarbejdere, inkl. den øverste ledelse, er synligt til stede i hverdagen og alle varetager operative opgaver. Det skaber en stor sammenhængskraft og et tæt dagligt samarbejde på tværs af organisationen, som alle ledere skal medvirke til at fastholde og udvikle.

KVALIFIKATIONER
Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende lederrolle i en procesindustriel virksomhed med høje krav til hygiejne, kvalitet og sikkerhed. Du er vant til at have stort fokus på den daglige produktionsafvikling og målopfyldelse i en hverdag præget af højt tempo, store ambitioner og en hands-on tilgang til opgaver og problemløsning.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med produktionsplanlægning, -afvikling og -optimering, ideelt set fra en fødevarevirksomhed, samt meget gerne kendskab til HACCP og BRC.
  • Er en motiverende og tydelig leder, som kender værdien af klar kommunikation og forventningsafstemning samt trives i en rolle, hvor du veksler mellem synlig ledelse i produktionen og administrative opgaver bag skærmen.
  • Har erfaring med at udvikle processer, arbejdsgange og metoder samt anvende relevante IT-systemer og data i dit arbejde.
  • Er direkte i din kommunikation og evner at stille krav på en motiverende og imødekommende måde.
  • Er er en løsningsorienteret og handlekraftig person, som tager hånd om problemer og udfordringer, når de opstår, og hurtigt iværksætter korrigerende handlinger.
  • Trives i en organisation med medarbejdere fra mange forskellige lande og kulturer.
  • Har en naturlig autoritet og kan skabe respekt uden at skabe konflikt.
  • Er vedholdende og tålmodig i dit arbejde med udvikling og forandring.
  • Er ambitiøs både for dine ansvarsområder og for din egen karriere.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og føler ejerskab samt har fokus resultatskabelse.

Du kan have flere forskellige indgange til stillingen – f.eks. en fødevareteknisk, produktionsteknisk eller maskinteknisk baggrund, og konkret erfaring kan evt. gøre det ud for teoretisk uddannelse. Vi ser meget gerne kandidater, for hvem stillingen er et naturligt næste skridt i karrieren.

ØVRIGE FORHOLD
Arbejdstid: Du forventes de fleste dage at møde ind sammen med produktionen kl. 6:30. Produktionen kører kun i dagtimerne.
Løn: Fast løn på konkurrencedygtigt niveau + pension.
Sprog: Dansk i skrift og tale samt engelsk i tale.
IT: MSO (særligt Excel) samt brugererfaring med relevant ERP-system.
Bopæl: Max 50 min. kørsel fra virksomheden.
Location: Outrup.

VIRKSOMHEDEN
Norlax er specialiseret i produktion af røget og gravad laks og ørred. Produkterne tilbydes i en række forskellige varianter, størrelser og forpakninger for at imødekomme kundernes og forbrugernes ønsker og forventninger.

I over 100 år har Norlax bearbejdet fisk efter de traditionelle metoder, der er overleveret gennem generationer, og stadig anvendes på fabrikken i dag. Norlax er således en af Europas ældste og mest erfarne producenter af røgede kvalitetsfisk med en årlig produktion på ca. 4.000 ton færdigvarer, der både sælges under eget brand og som private label.

Norlax har ca. 200 ansatte, som har skabt grundlaget for en succesfuld international ekspansion, så virksomheden i dag har en eksportandel på over 90 %. Alle medarbejdere ved, at det kræver godt håndværk og fokus på detaljerne for konstant at levere kvalitetsprodukter af højeste markedstandard.

I 2021 trådte en af verdens største røgerivirksomheder, det New York-baserede Acme Smoked Fish, ind i ejerkredsen bag Norlax. Acme ejer i dag halvdelen af virksomheden, mens ledelsen ejer den anden halvdel. Denne alliance er en stærk driver for den fortsatte vækst og internationalisering.

Læs mere på norlax.dk og acmesmokedfish.com


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktchef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktchef

Lignende jobs

  • Category Lead, Service Material Procurement

    Are you an experienced procurement professional looking for a new and exciting opportunity? Are you a team-oriented person with a holistic and positive mindset and great stakeholder management skil..
    • Produktchef
    • Århus
    Få mere info
  • Engineering Manager

    Description As an Engineering Manager, you will lead a high-performing, distributed engineering team focused on enhancing our SaaS platform. Your leadership will drive the development of scalable..
    • Produktchef
    • København K
    Få mere info
  • Senior Consultant/Manager for Strategic Finance

    Are you passionate about the interplay between strategy and finance? Do you want to be part of a team whose primary tasks are to provide strategic and tactical advice to the management of Scandinav..
    • Produktchef
    • Ballerup
    Få mere info
  • Operationel Fabrikschef

    Evner du at kombinere en struktureret arbejdsindsats med et personligt drive og engagement? Er du en dygtig og passioneret leder, og har du lyst til at arbejde i en produktion, hvor evnen til at tu..
    • Produktchef
    • Vejle
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktchef i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktchef i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktchef i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktchef i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som produktchef
22. januar 2025 80
21. januar 2025 79
20. januar 2025 79
19. januar 2025 83
18. januar 2025 83
17. januar 2025 87
16. januar 2025 78
15. januar 2025 82
14. januar 2025 81
13. januar 2025 84
12. januar 2025 84
11. januar 2025 85
10. januar 2025 83
9. januar 2025 75
8. januar 2025 75
7. januar 2025 72
6. januar 2025 78
5. januar 2025 82
4. januar 2025 81
3. januar 2025 83
2. januar 2025 85
1. januar 2025 84
31. december 2024 89
30. december 2024 90
29. december 2024 93
28. december 2024 91
27. december 2024 93
26. december 2024 92
25. december 2024 93
24. december 2024 93
23. december 2024 93