Aalborg Forsyning søger en Spildevandsoperatør til Aalborg Renseanlæg Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Interesserer du dig for betjening af maskiner og udstyr, vil du medvirke til udvikling og fornyelse, har du et godt humør, humor samt gode samarbejdsevner og vil du arbejde i en virksomhed, som bidrager til sundhed og et rent miljø?
Så har vi et job til dig i Aalborg Forsyning!
Vi søger en Spildevandsoperatør gerne med en håndværksmæssig baggrund indenfor det sorte fag.
Om jobbetPå Aalborg Renseanlæg Øst renser vi spildevand fra husstande og virksomheder i Aalborg Kommune samt nabokommunen Rebild og vores anlæg kan rense spildevand fra 120.000 personer. Renseprocessen omfatter mekanisk, kemisk og biologisk rensning.
Slammet fra renseprocessen omsættes i vores biogasanlæg, biogassen udnyttes i vores slamtørringsanlæg og restprodukterne afsættes til industrien.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • daglig drift af renseanlæg og slamtørringsanlæg med tilsyn, pasning og rengøring
  • betjene maskiner og udstyr i renseproces og slamtørring
  • deltage i fejlfinding og vedligehold af bl.a. motorer, gear, ventiler og maskinel med henblik på, at ekstern entreprenør/leverandør/servicepersonale kan rekvireres ved reparation eller fornyelse
  • forstå og deltage i procesoptimering indenfor både spildevandsrensning og slamtørring
  • medvirke til udvikling og fornyelse af renseprocesser, udstyr og teknik
  • betjene IT-værktøjer som f.eks. registrering af komponenter i anlægsregister
  • betjene SRO-system (IT-værktøj til styring, regulering og overvågning af anlæggene)
  • deltage i rådighedsvagt på både renseanlæg og slamtørringsanlæg
  • diverse forefaldende arbejde

Om digVi forventer, at du
  • har kendskab til/interesse indenfor spildevandsrensning
  • har kendskab til/interesse for maskinbetjening
  • kan betjene en pc og vil sætte dig ind i betjening af vores IT-værktøjer på anlægget
  • er fleksibel, effektiv, stabil, initiativrig og omhyggelig
  • er imødekommende, har et godt humør, humor og gode samarbejdsevner
  • kan lide et selvstændigt arbejde
  • har en relevant uddannelse og gerne en håndværksmæssig baggrund
  • har kendskab til arbejdsmiljø
  • har kørekort til personbil
  • kan møde på arbejdspladsen indenfor 1 time af hensyn til deltagelse i rådighedsvagtordningen

Om osDu vil indgå i et meget kvalificeret, velfungerende og uhøjtideligt team på 9 medarbejdere.
Teamet hører under Produktion, i divisionen for Vand og du vil derudover have 19 kolleger fordelt på henholdsvis Aalborg Renseanlæg Vest, samt i de 2 administrative teams - Miljø og Teknologi og Bygherre og Fornyelse.
Der er fokus på konstant videreudvikling af et godt arbejdsmiljø, og du vil kunne få støtte og hjælp fra dine kolleger i både Renseanlæg og Ressourcer og i Aalborg Forsyning i øvrigt.

Løn og ansættelsesforholdVi tilbyder en 37 timers stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsestidspunkt er den 1. august 2021, eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfristen er den 12.juni 2021.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23.juni 2021.

Interesseret?Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Alija Sejdijevic (telefon 4173 9225) eller Afsnitsleder Kim Wiese Nielsen (telefon 4173 9231).

Se også en af vores film om vores renseanlæg:
Spildevand og ressourceudnyttelse - Renseanlæg Øst - YouTube

Om Aalborg ForsyningGrøn omstilling og samfundsansvar er centrale omdrejningspunkter for Aalborg Forsyning, og vi er midt i en ambitiøs grøn udvikling. Med mere end 600 medarbejdere forsyner vi vores kunder med grøn og billig varme, gas, køling og rent vand. Og vi håndterer regnvand, spildevand, genbrug og sortering med bæredygtighed i højsædet – også på den lange bane. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Aalborg Forsyning er derfor også partner i Green Hub Denmark med ambitionen om at gøre Aalborg til et grønt testcenter inden for fremtidens grønne løsninger. Vi er organiseret i fire divisioner – nemlig Energi, Vand, Renovation og Service og er 100 % ejet af Aalborg Kommune. Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Hos os i Aalborg Forsynings division for Vand bidrager vi til et godt liv for nuværende og kommende generationer gennem bæredygtig og sikker forsyning af drikkevand og håndtering af spildevand - og dermed bidrager vi til, at vandmiljøet har en god tilstand, og Limfjorden kan anvendes rekreativt.
Vi spiller en stor rolle indenfor miljø, sundhed, cirkulær økonomi, industriel symbiose, grøn omstilling, bæredygtig tilpasning og klima. Restprodukter og ressourcer i spildevandet udnyttes og har medført, at Aalborg Forsynings vanddivision er energi- og CO2-neutral, og at restprodukter indgår i symbioser som byggematerialer, erstatning af fossilt brændstof hos industrien mv.
Læs mere om Aalborg Forsyning på www.aalborgforsyning.dk.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 600 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktionsteknolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktionsteknolog
  • Nørresundby
  • Lørdag den 12. juni 2021

Lignende jobs

  • PTA-medarbejder til et dynamisk og engageret team ...

    Er du klar til at blive en del af et team, hvor teknisk ekspertise og innovation går hånd i hånd? For et firma i Thy søger vi en PTA-medarbejder til deres dygtige team på seks teknikere. Her får du..
    • Produktionsteknolog
    • Snedsted
    Få mere info
  • FødevareNord søger tilsynsførende til fødevarekont...

    Er du fagligt stærk inden for fødevareproduktion, hygiejne og HACCP i fødevarevirksomheder, eller vil du gerne være det? Og vil du prøve det af i en balance mellem kontrol og vejledning i mødet med..
    • Produktionsteknolog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Produktionsleder

    Har du lyst til at arbejde mod en grønnere og mere bæredygtig verden? Som produktionsleder hos Priess A/S får du en vigtig rolle i forhold til at skabe god ledelse, der fremmer arbejdsglæde, udvikl..
    • Produktionsteknolog
    • Vinderup
    Få mere info
  • Produktionsplanlægger/Planner

    Kunne du tænke dig at blive del af et stærkt team, der sammen arbejder for at blive europamestre i at lave teknikhuse? Du udarbejder solide produktionsplaner, der skaber fundamentet for en effektiv..
    • Produktionsteknolog
    • Vinderup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktionsteknologer i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktionsteknolog i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktionsteknologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktionsteknologer i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som produktionsteknologer
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1