Produktudvikler - Person privat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Produktudvikler - Person privat

Brænder du for forsikring på personområdet og alle de muligheder, vi som forsikringsselskab har for at hjælpe vores kunder med kvalitetsprodukter og løsninger, der skaber værdi? Ønsker du at være med til at sætte den fremtidige dagsorden i Topdanmark? En dagsorden, der både består af strømlining af eksisterende produkter, overgang til ny IT-platform og sikring af, at vi er foran på de digitale løsninger, der bliver en naturlig del af vores og kundernes fremtid. Har du et solidt forsikringsfagligt afsæt, er du god til at se muligheder, er du holdspiller og kan du lide at have mange forskellige interne interessenter?

Så har vi det perfekte job til dig, hvor du får både indflydelse og rig mulighed for at udvikle dig i et af Danmarks største forsikrings- og pensionsselskaber.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Produktudvikling i Business Development. Vores kerneopgave er, i samarbejde med vores interessenter, at udvikle og sikre, at vi tilbyder de produkter og services som skaber værdi for kunder, kolleger og Topdanmark. Lige så vigtigt er det, at vi lykkes med at implementere vores nye løsninger således, at vi realiserer Topdanmarks mål og strategi.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, så hjemmearbejdsdage er naturligt for os, COVID-19 eller ej. Dertil tilbydes løn efter kvalifikationer, god pensionsordning og omsorgsdage. Vi har en uformel og rar omgangstone.

Jobbet

Du kommer til at spille en central rolle i udviklingen af nye produkter og services til personområdet, primært til privatmarkedet.

Vi er ambitiøse på vores kunders vegne og ønsker at stille relevante muligheder til rådighed af høj kvalitet. Du vil få indflydelse på og medvirke til, at vi får udviklet de helt rigtige løsninger både proces-, datamæssigt og funktionelt, samt at vi bygger på et stærkt fundament af digital parathed og datakvalitet.

Du vil få en varieret hverdag og en stor berøringsflade på tværs af Topdanmark.

Dine primære opgaver vil være, at

  • Analysere, overvåge og idemodne produkter og services til personområdet på privatmarkedet
  • Indgå i og medvirke til at sikre et tæt samarbejde mellem Produktudvikling og vores vigtige interne interessenter. Alt hvad vi laver bliver til i tværgående samarbejde bredt i Topdanmark
  • Deltage i og drive vigtige indsatser i Business Development og på tværs af Topdanmark
  • Medvirke til at Topdanmarks overgang til nyt fælles IT platform bliver en succes, og at vi stiller de bedste og mest strømlinede produkter til rådighed for vores kunder
  • Understøtte implementering af nye produkter og løsninger samt at sikre fokus på gode intuitive end2end processer for vores kunder og kolleger

Jobbet er meget alsidigt - med et mix af både små og store udviklingsopgaver, hvor du vil få indflydelse på både din arbejdsdag, planlægning og egne opgaver.

Her er vores forventninger til dig

Vi lægger vægt på, at du har stor erfaring med personforsikringsområdet og meget gerne privatmarkedet. Du er god til at undersøge og tænke i nye muligheder og til at drive mindre udviklingsopgaver. Du er stærk i samarbejdet, og det falder dig naturligt at sætte en dagsorden samt at opsøge og håndtere interessenter.

Desuden skal du kunne genkende dig selv i nedenstående punker

  • Du er ambitiøs og motiveres af at arbejde med forandringer og nye tiltag
  • Du stortrives i et uformelt og ambitiøst miljø, hvor vi sammen sigter mod at lykkes for vores kunder, kolleger og aktionærer
  • Du har et højt aktivitetsniveau, arbejder selvstændigt og formår at holde dig motiveret
  • Du er analytisk, problemløsende og nytænkende og har et digitalt mindset
  • Du har sans for detaljen og lægger vægt på kvalitet
  • Du er udadvendt og kommunikerer letforståeligt til alle i organisationen

Måske kommer du fra en lignende stilling, eller måske ser du denne stilling som dit næste karrieretræk. Uanset hvad – så leder vi efter dig med masser af motivation, engagement og energi.

Har vi fanget din interesse?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktudviklingschef Trine Møller på 21535741. Vi glæder os til at høre fra dig.

Send venligst din ansøgning med CV via linket her på siden senest den 28. september 2020. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Et stærkere ståsted for vækst
I Topdanmark får du mulighed for at udfolde dig. Vi driver en sund forretning i den finansielle sektor, og vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job. Hos os er du med til at udvikle, og du har mandat til at løse dine opgaver. Du får lov til at tage ansvar af ledere, der anerkender dig og din professionalisme. Og så tager vi hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. Det gør Topdanmark til en anderledes finansiel arbejdsplads.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Ballerup
  • Mandag den 28. september 2020

Lignende jobs

  • Senior Category Manager

    Senior Category Manager Do you want to be responsible for developing our Sterilization and Water Filling services to new heights? Do you want to make a difference for patients undergoing surge..
    • Produktspecialist
    • Søborg
    Få mere info
  • Category Manager, Global Procurement

    Would you like to have a high impact on the [xxxxx] Sourcing Processes? Can you create value for our business in a corporate function? This is a unique opportunity for you to be part of the [xxxxx]
    • Produktspecialist
    • Ballerup
    Få mere info
  • Ocean Business Intelligence Product Owner

    Opportunity Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation we are redefining the boundaries of possibi..
    • Produktspecialist
    • København K
    Få mere info
  • Senior Product Owner Digital Workplace

    As Product Owner for Digital Workplace, you facilitate the transition from business needs and ideas to solutions, plans, and implementations in your area and across the entire system landscape.Th..
    • Produktspecialist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 4
19. december 2024 3
18. december 2024 2
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4