R&D ingeniør til R82 - Brænder du for innovation og godt design?
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Gedved
R&D ingeniør til R82 - Brænder du for innovation og godt design?
Ønsker du at bidrage til øget livskvalitet for handicappede børn og deres pårørende gennem udvikling af fremtidens løsninger inden for konstruktion af hjælpemidler? Motiveres du af muligheden for at følge en idé fra koncept til produktion? Er du idérig og løsningsorienteret, og har du stærke kompetencer inden for konstruktion, formgivning og plaststøbning?
Så er det måske dig, vi søger til et spændende job med rig mulighed for at tage et selvstændigt ansvar!
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af ét af fire teams i udviklingsafdelingen, Innovation. Du kommer til at arbejde sammen med dedikerede specialister, som sætter en ære i at opfinde og producere hjælpemidler til børn med særlige behov. Produkterne udvikles og optimeres løbende, og du vil derfor blive udfordret på din evne til at tænke i nye baner og at drive projekter og produktændringer fra koncept ind i løbende produktion.
R82 er præget af en struktureret innovationskultur med en uformel omgangstone og et godt socialt miljø. Du vil få en stor kontaktflade i virksomheden, og du vil igennem samarbejdet med øvrige afdelinger få mulighed for at påvirke både produkter og processer.
Du kommer til at referere direkte til virksomhedens Director of R&D.
Du kan se frem til at:
- Deltage i/drive udviklingsprojekter fra koncept til produktion i tæt samarbejde med vores projektledere
- Arbejde med konstruktion, formgivning/design, dimensionering, materialevalg m.v.
- Sikre overensstemmelse i forhold til den interne projektmodel (Stage Gate) og testprocedurer
- Planlægge og gennemføre interne/eksterne verifikationstests samt Field tests i vores hovedmarkeder
- Sikre opfølgning på kostpriser gennem hele udviklingsforløbet i samarbejde med strategisk indkøb
- Sørge for løbende kommunikation på tværs af organisationen, herunder tæt dialog med QA, produktion og sourcing
Forventet rejseaktivitet 5-10 dage årligt.
Faglige kvalifikationer
Du er sikkert uddannet maskiningeniør og har ideelt set 3-5 års erfaring fra et udviklingsmiljø med specialprodukter samt vedligehold af eksisterende produkter. Du er vant til at arbejde i 3D Cad, gerne i SolidWorks. Det er desuden en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund.
Du behersker dansk og engelsk mundtligt og skriftligt. Sproget i afdelingen er dansk, men meget af projektdokumentationen skal udarbejdes på engelsk.
Personlige kompetencer
Du har et højt drive, og du arbejder løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og innovativt. Du er inspirerende, nysgerrig og trives godt med at samarbejde med dine kolleger på tværs af organisationen. Derudover er du god til at koordinere, du har øje for detaljen, men du kan også se helheden.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anika Gormsen på tlf. +45 3085 1295.
Om R82 - en del af Etac Group
R82 er en del af Etac Group, der udvikler, producerer og leverer et bredt og dybt sortiment inden for produktområderne hygiejne, manuelle kørestole, forflytning, junior (børn og unge), individuelle løsninger, formstøbte sæder samt småhjælpemidler. Alle er produkter, der hjælper børn, unge og ældre i deres hverdag, uanset funktionsnedsættelse.
Med stærke og personlige produkter i høj kvalitet inden for hjælpemidler til børn og unge er R82 hele tiden på forkant med fremtiden og spiller en førende rolle på verdensplan.
R82/Etac er repræsenteret globalt med datterselskaber i både Sverige, Norge, England, USA, Tyskland, Italien og Holland. Herudover leverer eksportafdelingen til store dele af verden.
Etac Group har en omsætning på ca. SEK 1700 mio. og beskæftiger ca. 800 talentfulde medarbejdere over hele verden. Etac Group er ejet af en familiefond, hvor man tænker langsigtet og vil fortsætte med at investere i fremtiden og afsætte midler til forskning og udvikling samt etablering på nye markeder – læs om ejerne på www.nordstjernan.se/
Læs mere om R82 på www.r82.org.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Gedved.
Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Produktspecialist
- Gedved
- Tirsdag den 05. november 2019
Lignende jobs
-
Converter Control Engineer
Professional | Full-Time | Engineering Join our Converter Control development team at [xxxxx]! If the opportunity excites you, keep on reading. As an integral contributor to securing [xxxxx]’.- Produktspecialist
- Århus
-
Quality Specialist - Condair A/S
Quality Specialist - Condair A/S✔️ Vil du arbejde med kvalitetsstyring i en innovativ, international virksomhed?✔️ Brænder du for at arbejde med hele kvalitetspaletten?✔️ Er du teknis..- Produktspecialist
- Ry
-
Product Owner
Kan du se dig selv som nøglepersonen i en dynamisk sundheds-it-organisation, hvor du driver udviklingen af et centralt digitalt produkt med stor bevågenhed? Vil du være bindeleddet mellem IT og for..- Produktspecialist
- Århus
-
Projektorienteret Category Manager
Lyder indkøb og kategoristyring som noget for dig? Har du samtidig solide projektlederevner, der kan bidrage til udviklingen af vores udendørs byggematerialer? Så er du muligvis vores nye Category .- Produktspecialist
- Brabrand
Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Gedved
Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Gedved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Gedved over tid
Dato | Alle jobs som produktspecialister |
---|---|
31. oktober 2024 | 1 |
30. oktober 2024 | 1 |
29. oktober 2024 | 1 |
28. oktober 2024 | 1 |