IT-proceskonsulent, der vil tage vores DevOps-modenhed til det næste niveau

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vil du udvikle løsninger til gavn for samfundet?
I Digital Solutions får vi velfærden til at fungere. Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til danskerne.

I Development-enheden arbejder vi agilt i faste, selvkørende teams, og står for alt inhouse-udvikling i tæt samarbejde med specialister fra andre områder i organisationen. Her er vi lige nu på udkig efter en ny IT-proceskonsulent til teamet Agile Acceleration.

Vi har etableret teamet, for at sikre et fokus på de tværgående processer, værktøjer og kompetencer, som vi bruger. Det gælder vores agile metode, udviklings- og testproces og vores tilgang til moderne ITIL-drift.

I jobbet bliver det dig, der er med til at drive den tværgående udviklings- og test-model i Development. Mere specifikt betyder det, at du får ansvaret for:

  • samarbejdet med udviklings- og centrale værktøjsteams om at implementere nye udviklings- og testværktøjer og automatisere CI/CD-processerne
  • løbende kompetenceudvikling af vores udviklingsorganisation inden for fx TDD, BDD, XP og moderne udviklingsprincipper
  • den løbende forbedring af vores udviklingsplatform og infrastruktur
  • at understøtte, at vores teams kan arbejde effektivt og med god kvalitet
  • sammenhæng mellem vores SAFe-baserede agile leverancemodel og vores ITIL-driftsprocesser i samarbejde med resten af teamet.

Kan du drive tværgående initiativer?
Der kan være flere veje til jobbet, men vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for IT.

Måske har du en baggrund som IT-udvikler, tester eller IT-proceskonsulent og flere års erfaring. Måske er du nyuddannet. Hvis det sidste er tilfældet, så kan vi udover ansættelsen tilbyde dig en plads på ATP’s næste graduateforløb, som du kan læse mere om her: https://www.ATP.dk/karriere/graduate-i-ATP

Det vigtigste er, at du har erfaring med udviklings- og/eller test-processer, værktøjer, metoder og mønstre. Afhængigt af din profil vil du komme til at arbejde med udviklingsprocessen eller testprocessen – eller begge dele.

Det vil være en fordel (men ikke et krav), at du har kendskab til SAFe og ITIL og nogle af de teknologier, vi benytter. Det gælder fx:

  • SAP (ABAP) og/eller Java, da meget af vores udvikling foregår her
  • Azure DevOps, herunder pipelines og repos
  • diverse automatiseringsværktøjer såsom SoapUI og Leapwork, men også gerne MS Power Platform eller RPA-værktøjer generativ AI-baserede værktøjer såsom CoPilot.

Du skal have lyst og vilje til at fungere som intern konsulent, der driver tværgående initiativer og arbejder som en del af udviklingsteams i kortere perioder for at hjælpe med implementering af nye værktøjer og processer.

Vil du være med til at løfte organisationen til et nyt niveau?
I Digital Solutions bliver du en del af noget større. Vi råder over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 IT-, data- og digitaliserings-specialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. Vi tester, udvikler og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet.

Som Danmarks største administrationshus har vi mange strenge at spille på, og meget kan lade sig gøre, når først vi sætter os noget for.

Du får en hverdag i Development, hvor vi arbejder for at løfte vores udviklingsorganisation til et nyt niveau. Vi udvikler nationalt kritiske løsninger, der får danskernes hverdag til at fungere ved blandt andet at sikre, at penge kan flyttes smidigt og præcist mellem virksomheder, borgere og stat.

I Agile Acceleration vil du indgå i et team, der vokser, men pt. består af seks kolleger. Til sammen dækker vi DevOps-processerne og samarbejder om at sikre, at vores krydsfunktionelle udviklingsteams kan arbejde effektivt. Du får en bred berøringsflade med kolleger i andre dele af forretningen.

I ATP går vi op i godt kollegaskab og insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

Vi sætter barren højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os en ansøgning og dit CV
Send os en ansøgning og dit CV, hvis jobbet er noget for dig.

Vi behandler henvendelser og afvikler samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anders Møller Janniche på tlf. 6025 8973 eller på [email protected].

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Hillerød

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0