Rekrutteringsfirma

Digital Product Manager - Få en central rolle i introduceringen af fremtidens digitale løsninger hos verdens største ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Løgstør


I en fremtid med ambitiøse målsætninger for bæredygtig energi bliver fjernvarmeindustrien en vigtig del i sikringen af en effektiv energisektor. Fjernvarmeselskaber i hele verden står overfor en konverteringsbølge fra gas til grøn varme, og som førende leverandør af præisolerede rørsystemer er netop denne grønne agenda en vigtig grundsten i LOGSTOR’s vision og strategi.

En anden vigtig grundsten er den ambitiøse digitale strategi, der frem mod 2025, blandt andet indebærer introduktion af nye innovative digitale løsninger. Disse løsninger har til hensigt at løfte serviceniveauet ud mod LOGSTOR’s kunder og hjælpe dem med at træffe de mest hensigtsmæssige valg, både når det kommer til økonomi, men i særdeleshed også energieffektivitet.

Til at tage del i den grønne såvel som digitale agenda søger vi på vegne af LOGSTOR en servicemindet og nytænkende Digital Product Manager, der skal være med til at introducere de nye digitale løsninger til branchen. Som Digital Product Manager får du en central rolle i forhold til at sikre en vellykket implementering, onboarding og konfiguration af den digitale løsning ude hos kunden, ligesom det er dig, der står for den efterfølgende support. Den potentielle kundeportefølje vil bestå af små og mellemstore fjernvarmeselskaber primært i Europa.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Der er tale om en nyoprettet stilling i en stadig ung, men veletableret, digital afdeling. Du bliver den tredje person i en afdeling, der, på nuværende tidspunkt, består af lederen for afdelingen og en projektleder.

Som Digital Product Manager bliver din vigtigste rolle at bistå med at få færdigudviklede digitale produkter på markedet. Gennem din rolle i teamet udvikler du et stærkt kendskab til de udviklede løsninger, som du efterfølgende præsenterer for kunden. Som regel vil dette ske i samarbejde med en kollega fra salgsafdelingen. Med din tekniske forståelse bidrager du med dybdegående viden om løsningen og dens anvendelsesmuligheder, som du formår at formidle i øjenhøjde med kunden.

I din løbende dialog med kunderne vil du måske øje nye muligheder for forbedringer af eksisterende løsninger eller få idéer til nye digitale produkter. Du vil derfor også helt naturligt blive en del af udviklingsprocesserne i afdelingen, hvor du med dit kreative og nytænkende mindset kan bidrage med værdifulde inputs.

I kraft af dit kendskab til produktet, er det også dig, som er ansvarlig for den efterfølgende support samt vedligehold af løsningen hos kunden.

Hvem er du?

Du kan lide at forklare og beskrive noget for andre, og du evner at gøre det svære og komplekse let og enkelt. Du kan lide at få andre til at vokse gennem øget indsigt i dit speciale, og du trives i en udadvendt rolle med en bred berøringsflade.

Du er servicemindet og detaljeorienteret, følger altid dine projekter til dørs og sætter en ære i at levere løsninger af høj kvalitet, der lever op til kundens forventninger.

Du drives af at tænke nyt, og har et digitalt mindset, der gør, at du spotter muligheder for nye løsninger eller optimeringer af eksisterende løsninger.

Vi forestiller os, at du har en IT- eller ingeniørmæssig uddannelse, som har vakt din interesse for det digitale. Erhvervsmæssig erfaring er ikke et krav, så længe du er nysgerrig og klar på at gribe de muligheder, der opstår i stillingen.

Du er erfaren bruger af Office-pakken og skal derudover kunne begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale.

Det tilbyder LOGSTOR

  • Mulighed for at sætte eget præg på udviklingen af løsninger og support i en dynamisk og nytænkende afdeling.
  • Mulighed for faglig såvel som personlig udvikling fx via LOGSTOR’s egne interne kurser og kompetencegivende workshops.
  • En plads i en veldrevet organisation og et velfungerende og kompetent team, som står klar til at modtage en ny kollega.
  • Mulighed for fleksibilitet i form af hjemmearbejdsdage.

Om LOGSTOR

LOGSTOR har hovedsæde i Løgstør og beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere fordelt i 13 lande i Europa. Produktionen sker på koncernens 7 fabrikker i Danmark, Sverige, Finland og Polen. Udover hovedkontoret i Løgstør, har LOGSTOR også en afdeling i Fredericia, hvor der til dagligt sidder ca. 25 medarbejdere.

Om Kingspan

LOGSTOR er ejet af Kingspan Group, som er markedsleder inden for effektive isolerings- og bygningsløsninger. Kingspan har hovedkontor i Irland og beskæftiger 15.500 medarbejdere globalt.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Løgstør.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Løgstør

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Løgstør

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Løgstør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Løgstør over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0