Analytisk og struktureret ingeniør til udviklingsteamet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SØ

Er du passioneret omkring rejsen mod bæredygtige teknologier, og mestrer du processer og dokumentation? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi udvider vores hold, og leder efter en ny kollega til vores udviklingsteam. Vores team er fyldt med kreative kræfter, og vi søger nu en proaktiv og struktureret person med sans for detaljer, der kan supplere vores nuværende styrker og kompetencer.

Hvad ligger der i rollen?

Du bliver en del af et team, der arbejder med tværorganisatoriske udviklingsaktiviteter, og din vigtigste opgave bliver at skabe struktur omkring eksekveringen af udviklingsprojekterne. Du vil få ansvar for alle processer og dokumentation, og du skal sikre overholdelse af vores høje kvalitetsstandarder. Du skal derfor trives med mange grænseflader, herunder til flere eksterne samarbejdspartnere såsom godkendelsesmyndigheder, kunder og leverandører.

Du vil derudover, og i tæt samarbejde med moderselskabets Head of Quality, få det lokale ansvar for kvalitetsledelsessystemet (QMS), samt blive en del af ATEX-teamet som ATEX authoriseret person.

Konkret vil dine opgaver inkludere;

  • Deltagelse i udvikling og test af nye maskiner, systemer og komponenter
  • Ansvar for teknisk og kunderelevant dokumentation, inklusive FAT og SAT
  • Deltagelse i udvikling og vedligeholdelse af konfigurator og ERP masterdata
  • Teknisk support til projektledere, tekniske designere og administrativ ledelse
  • QMS og ATEX ansvar

Hvad forventer vi af dig?

Du har en relevant uddannelse som ingeniør eller lignende, og du har nogle års praktisk erfaring med lignende opgaver, herunder dokumentationsarbejde på et relevant niveau og vedligeholdelse af konfigurator/masterdata.

Erfaring indenfor QMS, ATEX og/eller FCM vil være en fordel. Har du desuden erfaring med 2D og 3D tegninger som konstruktør eller vedligeholder, er du allerede foran på point.

Derudover bør du være:

  • Superbruger af MS Office-pakken
  • Daglig bruger af et ERP-system, gerne Navision eller F&O
  • Erfaren med dokumentation
  • Flydende i engelsk (vores koncernsprog) og have gode danske sprogkundskaber, både mundtligt og skriftligt

Som person er du selvstændig, kvalitetsbevidst og omhyggelig. Du arbejder analytisk, har en struktureret tilgang til arbejdet, og du bevarer overblikket uden at miste fokus på detaljerne.

Du trives i et dynamisk miljø og er en dygtig kommunikator, der trives med tværorganisatorisk samarbejde.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder. Vores organisationsstruktur muliggør hurtige beslutninger, og vi værdsætter iværksætterånden og entreprenørskabet.

SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er en del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, og er specialiseret i spraytørringssystemer og avanceret varmebehandlingsudstyr til forskellige applikationer. Vi nærmer os en omsætning på tre cifre, og beskæftiger i øjeblikket 19 medarbejdere.

Fundamentet for vores arbejde er rettet mod en bæredygtig fremtid, hvor vores udstyr optimerer (rest)produkters anvendelse og øger fødevareproduktionen til både mennesker og dyr.

Lønpakken indeholder bl.a. en firmapensionsordning med 10% arbejdsgiverbidrag, virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, god kantineløsning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger omkring 640 medarbejdere globalt og servicerer kunder over hele verden. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet. Vi er en del af THORNICO A/S, ejet af Christian Stadil.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Director Thomas Rubæk på mobilnummer 61714220. Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor. Vi afholder løbende samtaler og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Odense SØ
  • Torsdag den 15. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Odense SØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Odense SØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Odense SØ over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3