Projektchef til unikt byggeri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Projektchef til unikt byggeri

Vil du være med til at flytte Danmark i en bæredygtig retning? Bliver du motiveret af at gå forrest og sammen med dit projektteam skabe ekstraordinære resultater? Vil du være en del af et samarbejde om byggeriet med bygherren for bordenden og projektet i centrum? Så er du muligvis vores nye projektchef.

Vi søger en dygtig projektchef til at stå i spidsen for et nyt spændende byggeri i Kalundborg, hvor du bliver en central person i opførelsen af et banebrydende og bæredygtigt, industrielt økosystem i tæt samarbejde med en international bygherre.

Føre den samlede byggeledelse den rette vej

For at lykkes skal du være i stand til at varetage byggepladsens daglige drift med en stor grad af faglighed og mange års erfaring i ryggen. Du ser dig selv som en del af holdet, og du smøger ærmerne op og hjælper teamet, når tiden bliver knap.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • være kulturbærer og skabe det gode og åbne samarbejde med vores bygherre
  • sikre at samarbejdet på tværs af projektet er stærkt
  • være ansvarlig for eksekvering af byggeopgaven og ledelse af projektmedarbejderne
  • sikre trivsel blandt medarbejderne, samt at vores høje krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterleves
  • deltage i udarbejdelse af PQ og skabe de bedste tilbud

Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Søborg, men din dagligdag er naturligvis på byggepladsen.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, gerne suppleret med en håndværkermæssig eller kommerciel uddannelse. Du bidrager med en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt.

Det konkrete projekt er stort, international og helt unikt, og du er med til at flytte Danmark i en bæredygtig retning. Vi forventer derfor som minimum, at du har 6-8 års erfaring med projektledelse og ubesværet kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale.
Du evner at skabe det gode samarbejde på tværs af organisationen og tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og vidensdeling. Derudover er det vigtigt, at du kan samle dit team, så det arbejder effektivt, at du har et godt overblik, og et stærkt drive. Sådan er det at være entreprenør og sådan er det i MT Højgaard Danmark

Vi tilbyder

I MT Højgaard Danmark vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, og dine kolleger er både ambitiøse og samarbejdsorienterede. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet, udvikle dig fagligt og stige i graderne, og du får en lønpakke, der afspejler de forventninger, vi stiller.

Ansøgning

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte projektdirektør Philip Rouvillain på telefon +45 2270 9067.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores website. Ansøgningsfristen er senest søndag den 5. november.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder

Statistik over udbudte jobs som projektledere

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
5. februar 2025 440
4. februar 2025 442
3. februar 2025 430
2. februar 2025 439
1. februar 2025 438
31. januar 2025 444
30. januar 2025 443
29. januar 2025 433
28. januar 2025 431
27. januar 2025 428
26. januar 2025 432
25. januar 2025 429
24. januar 2025 439
23. januar 2025 416
22. januar 2025 411
21. januar 2025 400
20. januar 2025 395
19. januar 2025 405
18. januar 2025 410
17. januar 2025 402
16. januar 2025 399
15. januar 2025 404
14. januar 2025 404
13. januar 2025 400
12. januar 2025 433
11. januar 2025 437
10. januar 2025 442
9. januar 2025 446
8. januar 2025 447
7. januar 2025 438
6. januar 2025 432