Rekrutteringsfirma
Enterprise projektleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Erfaren projektleder med el-teknisk baggrund søges til Electricon A/S


Electricon arbejder med systemer til lynbeskyttelse af bygninger og installationer. Vi er specialister indenfor området og oplever stigende efterspørgsel på vores ydelser. Projekterne er teknisk interessante og vi søger en projektleder, som har lyst til at stå i spidsen for vores store entrepriser i Østdanmark. Vi lærer dig op i alt, hvad der er værd at vide om lynbeskyttelse, hvis du til gengæld vil tage dig godt af vores kunder, projekter og dygtige lynteknikere.


Jobbet


Du får direkte reference til CEO og får base dels på projekterne og dels på vores kontor i Taastrup. Du bliver ansvarlig for flere større projekter og råder over administrativ support og lynteknikere/montører til hvert projekt. Vi forventer vækst og du bliver en del af at udbygge organisationen i Østdanmark.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sikre solid styring af projektøkonomien med blandt andet fokus på fakturering og stadeopgørelser
  • Være i tæt dialog med kunden og andre samarbejdspartnere under hele projektet
  • Planlægge projekter og holde styr på aftaler og processer under udførelsen, herunder ekstraarbejder
  • Udarbejde og følge op på budgetter og tidsplaner
  • Være ansvarlig for risikostyring, rapportering og dokumentation på projekterne
  • Koordinere, ressourceplanlægge og tilvejebringe ressourcer (montører) til projekterne
  • Sørge for at være på forkant med eventuelle ændringer i projekterne
  • Levere efterkalkulation og projektevaluering

Kvalifikationer
Er du den rette kandidat, så har du evnen til at have det fulde overblik over store projekter fra start til slut.
Du er god til at planlægge og du ved af erfaring, at planen ofte må laves om, uden at det ødelægger humøret. Du holder fokus på samarbejde, trivsel, fremdrift, tid, kvalitet og økonomi i en fin balance.

Vi forestiller os, at du har:

  • håndværksmæssig baggrund f.eks. som el-installatør, elektriker eller lignende
  • flere års erfaring som projektleder på byggepladser, hvor du har haft ansvar for projektets økonomi, tilrettelæggelse og afrapportering
  • erfaring med at håndtere flere projekter på forskellige stadier
  • god juridisk forståelse og kontrakterfaring med AB18 eller erfaring med internationale kontrakter
  • en god og solid ”projektleder-værktøjskasse” - måske en projektleder uddannelse
  • gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale - både på dansk og engelsk

Du finder det spændende med tekniske løsninger og du forstår at udvikle samarbejdet med kunden og at bringe dig selv og virksomhedens høje faglige niveau i spil. Du er en god leder, du udviser handlekraft og du kan både reflektere, forhandle og beslutte. Du har en positiv tilgang til selv de mest krævende opgaver, og har et godt humør, der smitter af på dine omgivelser.

Du tilbydes


Du tilbydes en spændende stilling i en uformel og velfungerende vækstvirksomhed med et godt ry på markedet og med kort vej fra idé til handling. Vi har en kultur præget af samarbejde og lyst til at hjælpe hinanden.

Jobbet giver en stor grad af medindflydelse. Løn- og pensionsforhold aftales på et konkurrencedygtigt niveau, der modsvarer dine kompetencer.

Om virksomheden


Electricon A/S er en privatejet virksomhed med hovedkontor i Ikast v/Herning. Virksomheden har projektkontorer ifm. projekter rundt omkring i Danmark, og et kontor med lager i Taastrup til servicering af projekter i Københavnsområdet og på Sjælland. Vi er knapt 35 medarbejdere fordelt på projekter over hele Danmark.

Electricon A/S arbejder med systemer til lynbeskyttelse af bygninger og installationer, hvor personsikkerhed, drifts- og forsyningssikkerhed eller bevaringsværdighed er væsentlig. Vi oplever en markant stigende efterspørgsel efter virksomhedens ydelser grundet stigende hyppighed af lynnedslag og øget fokus på risikoafdækning og sikkerhed i moderne byggeri. Vi har monteret lynbeskyttelse på de nye supersygehuse, store internationale datacentre, militære installationer, kritisk infrastruktur, bevaringsværdige bygninger og andet byggeri.

Læs mere om Electricon her.

Rekrutteringsprocessen


Send en motiveret ansøgning og dit CV til HR Navigator via linket.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Partner Lars Hovgaard, HR Navigator på telefon 5214 1200 eller via e-mail på [email protected]. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgerfeltet løbende og arbejder hurtigt i denne sag. Når den rette kandidat er fundet, bliver stillinger fjernet fra vores hjemmeside. Tiltrædelse snarest men vi venter gerne på den rette kandidat.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 9.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder

Statistik over udbudte jobs som projektledere

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 476
25. november 2024 467
24. november 2024 509
23. november 2024 513
22. november 2024 515
21. november 2024 517
20. november 2024 511
19. november 2024 497
18. november 2024 496
17. november 2024 506
16. november 2024 510
15. november 2024 514
14. november 2024 509
13. november 2024 505
12. november 2024 495
11. november 2024 498
10. november 2024 497
9. november 2024 507
8. november 2024 482
7. november 2024 473
6. november 2024 485
5. november 2024 481
4. november 2024 478
3. november 2024 494
2. november 2024 499
1. november 2024 490
31. oktober 2024 477
30. oktober 2024 465
29. oktober 2024 467
28. oktober 2024 450
27. oktober 2024 469