Projektkoordinator til KOM MED
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Brænder du for at gøre en forskel gennem samarbejde med eksterne partnere, og har du erfaring med at omsætte forskning om til fysisk aktivitet til forståelig praksis?
Hjerteforeningen søger en barselsvikar til stillingen som projektkoordinator til KOM MED, et partnerskab mellem Hjerteforeningen og TrygFonden. Partnerskabet har til formål at udvikle og skalere frivilligbårne indsatser, der kan motivere flere danskere til at bevæge sig mere. I første omgang fokuserer partnerskabet på at få flere danskere ud at gå via indsatsen GÅ MED.
Du ansættes som projektkoordinator i Hjerteforeningen med reference til lederen af området Sundhed og Aktiviteter. Du vil blive del af team GÅ MED på fem personer, som udover dig består af en seniorprojektleder for indsatsen, endnu en projektkoordinator, en kampagneleder og en studentermedhjælper. Du vil også have et tæt samarbejde med repræsentanter fra TrygFonden.
Vi tilbyder et barselsvikariat med start den 1. april.
Lyder det lige som noget for dig? Så er du måske vores nye kollega i KOM MED/GÅ MED.
GÅ MED
GÅ MED er en forebyggelsesindsats i Hjerteforeningen, som fortsat skal udbredes til hele landet. Sammen med frivillige gå-værter vil Hjerteforeningen få alle danskere i bevægelse – med særlig fokus på dem, som i dag ikke har fundet ud på stisystemerne og til gå-grupperne. For at nå i mål med ambitionen om at få særligt inaktive danskere med ud at gå, har vi brug for en kollega, som kender til udfordringen i at måle fysisk aktivitet på befolkningsniveau og kan omsætte forskningsresultater til konkrete budskaber.
Indsatsen har fire spor, hvor rekruttering og organisering af frivillige er centralt. For at motivere og fastholde flere frivillige gå-værter og få flere deltagere i gå-grupperne, bliver konceptet udbredt gennem en bred kommunikationsindsats. Vi samarbejder med flere eksterne organisationer og interessenter om indsatsen, og vi har tilknyttet førende forskere på området, som bidrager til evalueringen af aktiviteterne. Indsatsen er en del af det strategiske partnerskab KOM MED mellem Hjerteforeningen og TrygFonden.
Ansvarsområde
Som projektkoordinator i KOM MED, vil du have ansvaret for at koordinere samarbejdet med partnere fra TrygFonden. Herunder planlægning af styregruppemøder og løbende dialog med arbejdsgruppen. I tæt samarbejde med projektlederen vil du udarbejde årlige handleplaner og afrapporteringer, etablere og fastholde samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, samt være ansvarlig for løbende evaluering af partnerskabets vision.
I stillingen indgår der også løbende mindre opgaver, herunder planlægning af kampagne-evalueringer, planlægning og udførelse af events i tæt samarbejde med resten af teamet og eksterne samarbejdspartnere samt håndtering af partnerskabets ekspertgruppe.
Kompetencer
Du indtræder i en stilling med minimum 2 års relevant erfaring som projektkoordinator eller projektmedarbejder, gerne med erfaring i partnerskabshåndtering og/eller tæt samarbejde med eksterne partnere. Du er vant til at styre processer, både internt og med eksterne samarbejdspartnere. Dine opgaver tilgår du både med et strategisk og praksisnært perspektiv, for at sikre at partnerskabets aktiviteter bidrager til det overordnede formål.
Du har viden om fysisk aktivitet og en forståelse for måling og evaluering af ændret fysisk aktivitetsniveau. Derudover er det er en fordel, hvis du har erfaring med formidling af sundhedsfaglig viden og er skarp på at omsætte forskning til forståelig praksis.
I stillingen forventes det, at du arbejder selvstændigt, struktureret og er en teamplayer. Du lægger en dyd i at følge dine opgaver til dørs og holder humøret højt, selvom der til tider vil være travlt.
For at blive en del af team GÅ MED, er det vigtigt at du kan lide at arbejde sammen på tværs af fagligheder og teams. Skal du lykkedes i en dialog- og samarbejdsbaseret kultur som vores, skal du være både åben, nysgerrig og have respekt for andres arbejde. Du sætter relationer højt i dit arbejdsliv og kan navigere i en tillidsbaseret tilgang i arbejdet.
Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse med viden om fysisk aktivitet på befolkningsniveau.
Vi tilbyder
I Hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler løbende på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder også, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid for at få en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Vi tilbyder en lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause, rabataftaler med udvalgte restauranter og fitnesscentre m.m. Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.
Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV senest den 11. februar 2024 på https://hjerteforeningen.dk/om-os/ledige-stillinger.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 19. februar og 2. samtale den 26. februar.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorprojektleder af GÅ MED Hanne Munk Scheller på tlf. 3065 1013 eller [email protected].
Eller leder af området Sundhed og Aktiviteter Louise Svarre Jakobsen på tlf. 4053 4094 eller [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.
Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 120 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har ca. 125.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Projektleder
- Søndag den 11. februar 2024
Statistik over udbudte jobs som projektledere
Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid
Dato | Alle jobs som projektledere |
---|---|
24. december 2024 | 516 |
23. december 2024 | 509 |
22. december 2024 | 508 |
21. december 2024 | 502 |
20. december 2024 | 498 |
19. december 2024 | 467 |
18. december 2024 | 444 |
17. december 2024 | 429 |
16. december 2024 | 426 |
15. december 2024 | 442 |
14. december 2024 | 440 |
13. december 2024 | 438 |
12. december 2024 | 428 |
11. december 2024 | 430 |
10. december 2024 | 423 |
9. december 2024 | 405 |
8. december 2024 | 426 |
7. december 2024 | 429 |
6. december 2024 | 426 |
5. december 2024 | 417 |
4. december 2024 | 427 |
3. december 2024 | 426 |
2. december 2024 | 423 |
1. december 2024 | 455 |
30. november 2024 | 461 |
29. november 2024 | 466 |
28. november 2024 | 480 |
27. november 2024 | 481 |
26. november 2024 | 476 |
25. november 2024 | 467 |
24. november 2024 | 509 |