Vil du koordinere VIAs it-arkitektur?
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Århus N
IT-arkitekt søges
Brænder du for at skabe overblik og sammenhæng mellem processer, data og it-systemer? Så har VIA en rigtig spændende stilling som forretningsorienteret it-arkitekt.
Sæt aftryk på VIAs digitale miljø
Som it-arkitekt medvirker du til at skabe sammenhæng i VIAs digitale miljø og binde it og forretning sammen, hvad enten det er i forbindelse med nyanskaffelser, udvikling, videreudvikling eller dokumentation af eksisterende digitale processer og systemer. Du formår at omsætte arkitekturarbejdet i relevante sammenhænge, så det bliver gennemskueligt og meningsfuldt for de medarbejdere, der er i berøring med VIAs digitale processer.
De centrale arbejdsopgaver er at
- videreudvikle og vedligeholde VIAs it-arkitekturarbejde, herunder sikre synergi og sammenhæng i it-arkitekturen på forskellige niveauer (fx enterprise, data, system).
- samarbejde med interessenter om indarbejdelse af arkitekturkomponenter både i digitaliseringsprojekter og i daglig drift.
- udarbejde arkitekturdokumenter såsom diagrammer, politikker, principper, retningslinjer mv.
- hjælpe med at sikre en god dokumentationspraksis og vidensdeling samt sikre løbende arkitekturdokumentation over hele linjen.
- varetage den overordnede administration og udvikling af systemejerskabsmodel i organisationen.
- kommunikere VIAs it-arkitektur i de sammenhænge, der er behov for, under hensyn til arkitektur-niveau og synsvinkler.
- planlægge og facilitere oplæg, workshops mm. med henblik på at sikre, at den nødvendige viden og kompetencer om arkitekturarbejdet er til stede hos relevante medarbejdere.
- indgå i planlægning og rådgivning i forbindelse med anskaffelse og review af nye it-systemer eller nye digitale arbejdsgange.
- rådgive og sparre ledelsen i arkitektur-spørgsmål.
- hjælpe med at sikre en god og fælles dokumentationsreol med blandt andet en kravbank til udbud og kravspecifikationer.
Erfaren og analytisk it-arkitekt med flair for at anvende data
Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende stilling, og har en velfunderet indsigt i og viden om arbejdet med it- og forretningsarkitektur. Du mestrer discipliner inden for både forretningsarkitektur og systemarkitektur, og har derudover en god dataforståelse samt stærke analytiske evner.
Din værktøjskasse skal blandt andet indeholde stærke evner i modellering og visualiseringer, eksempelvis ArchiMate, BPMN og UML, samt kendskab til værktøjer til udarbejdelse af kortlægninger og analyser på it-arkitekturområdet. Derudover skal du være i stand til at reducere kompleksitet, skabe overblik og sikre en struktureret, tydelig, kontekstbaseret og klar formidling af selv komplicerede arkitekturbudskaber. Du skal med andre ord formå at kommunikere fagligheden i it-arkitekturen til forskellige interessentgrupper, der ikke nødvendigvis har samme faglige indsigt i it-arkitekturen som dig selv. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med TOGAF og Den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA), da VIAs arkitekturarbejde tager afsæt heri.
Som person arbejder du selvstændigt og ansvarsbevidst. Du har høje standarder for kvalitet til dit eget arbejde, og du skal have lyst til at indgå i samarbejder med kolleger fra flere forskellige steder i organisationen. Det fordrer en god evne til, at du løbende strukturerer og dokumenterer dit arbejde i en grad, der styrker samarbejdet mellem alle interessenter på it-arkitekturområdet i VIA. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledere på alle niveauer. For den rette kandidat kan det komme på tale at aftale mere ledelsesansvar i stillingen.
Om VIA IT
VIA IT er ansvarlig for IT dels til VIAs egne uddannelser, og dels til en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i det midt- og nordjyske. Samlet set omkring 60.000 mennesker.
VIA IT har medarbejdere på ca. 45 adresser samt to centre i Aarhus og Holstebro. På den tekniske side råder VIA IT over et omfattende Microsoft Enterprise miljø med, MS SQL og AD, Exchange og Office 365 og SharePoint, som de centrale platforme. Vi forventer at dine kompetencer og interesser matcher dette.
Vi tilbyder blandt andet
- en dynamisk hverdag med mange forskelligartede opgaver.
- stor indflydelse på det daglige arbejde.
- god balance og fleksibilitet mellem arbejds- og privatliv.
- et arbejde, hvor dem du arbejder for er dine kollegaer eller studerende, som du ser i øjnene hver dag.
- løn der matcher dine kvalifikationer.
- personalegoder, herunder betalt frokostpause og relevante værktøjer.
- mulighed for løbende opkvalificering og kompetenceudvikling.
Praktisk information
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler på området.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Din arbejdsplads vil være hos VIA University College, Campus Aarhus N, Hedeager 2 i Skejby, men der kan forekomme opgaver på andre adresser.
VIA har mange adresser, og der kan forekomme arbejdskørsel, hvorfor det forudsættes at du er i besiddelse af kørekort samt indstillet på at bruge egen bil.
For yderligere information kontakt afdelingsleder Allan Nordestgaard - 87 55 12 17 ([email protected]).
Ansøgningsfrist: 19. oktober 2022.
Tiltrædelse: Forventeligt 1. december 2022 eller hurtigst muligt.
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.
Jobbet er oprettet på vores service den 21.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Projektleder
- Århus N
Lignende jobs
-
Projektleder i Århus C
Bliv en del af et dynamisk og energifyldt team – i en virksomhed med værdier, der tæller.På vegne af Brdr. Møller søger vi en engageret og dygtig projektleder til anlægsprojekter. .- Projektleder
- Århus C
-
Senior Projektleder (Ballerup)
- Projektleder
- Århus N
-
Projektleder
- Projektleder
- Århus N
-
Erfaren projektleder til vandforsyningsopgaver
- Projektleder
- Århus N
Statistik over udbudte jobs som projektledere i Århus N
Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Århus N over tid
Dato | Alle jobs som projektledere |
---|---|
26. december 2024 | 7 |
25. december 2024 | 7 |
24. december 2024 | 7 |
23. december 2024 | 7 |
22. december 2024 | 4 |
21. december 2024 | 4 |
20. december 2024 | 4 |
19. december 2024 | 4 |
18. december 2024 | 6 |
17. december 2024 | 6 |
16. december 2024 | 7 |
15. december 2024 | 7 |
14. december 2024 | 7 |
13. december 2024 | 7 |
12. december 2024 | 6 |
11. december 2024 | 5 |
10. december 2024 | 4 |
9. december 2024 | 3 |
8. december 2024 | 3 |
7. december 2024 | 3 |
6. december 2024 | 3 |
5. december 2024 | 3 |
4. december 2024 | 2 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 2 |
29. november 2024 | 2 |
28. november 2024 | 2 |
27. november 2024 | 2 |
26. november 2024 | 1 |