Hovedprojektleder til gastekniske projekter
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Ballerup
Hovedprojektleder til gastekniske projekter
Kan du håndtere hovedprojektledelsen på både små og store projekter, der indeholder en god andel tekniske problemstillinger, og hvor behovet for intern og ekstern interessenthåndtering er helt centralt? Så er du måske vores nye kollega, hvor vi har brug for din hjælp til at sikre energiforsyningssikkerheden og omstillingen af energisystemet til vedvarende energi.
Vi skal inden 2030 have hele det danske gasforbrug dækket af grøn gas, opnå uafhængighed af russisk gas, nedbringe vores emissioner, opnå klimaneutralitet i 2050, sikre sektorkobling og potentielt også transportere brint og meget mere. Du bliver en helt central spiller i rejsen mod et grønnere Danmark.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på kontoret og hjemme. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup nær København eller Egtved nær Vejle, afhængig af din bopæl.
Projektledelse og interessenthåndtering
Du indgår i afdelingen Anlægsprojekter i selskabet Gastransmission. I afdelingen får du 16 dygtige og engagerede kolleger, som alle arbejder med projektledelse. Du får en stor berøringsflade i hele organisationen med afdelingerne/funktionerne engineering, indkøb, miljø og tilladelser, kontrolcenter, økonomi, drift og vedligehold, naboret m.fl. – alle vigtige interessenter i vores projekter. Blandt de eksterne interessenter kan nævnes Arbejdstilsynet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Banedanmark, kommuner, rådgivere, entreprenører m.fl.
I rollen som projektleder indgår du i modningen af projekterne og står efterfølgende for etableringen. Du har det overordnede ansvar for projektorganisationen og projekternes succesfulde fremdrift og eksekvering samt et fyldestgørende projektgrundlag i forhold til økonomi, tidsplaner, design, indkøb, tilladelser etc. Projektledelsen kræver tværdisciplinær koordinering i krydsfeltet mellem teknik, myndigheder, miljø m.m. og det er nødvendigt, at du tager ansvaret for at styre samarbejdet med alle de involverede parter og indgår i en tæt dialog med både interne og eksterne samarbejdsrelationer.
Variationen i arbejdet er stor, men konkret bliver din første opgave at indkøbe mobilkompressorer, til vores D&V afdelinger, som skal anvendes til driftsopgaver med det formål, at reducere vores emissioner yderligere. Fortvivl ikke hvis du ikke har erfaring med netop denne type anskaffelse - der er masser af gode kolleger til at sætte dig ind i opgaven og bistå med rådgivning og input i både modning og udførslen.
Struktureret projektleder med maskinteknisk erfaring
Du har minimum 5 års relevant erfaring som projektleder med en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller lignende. Erfaring med anlægsprojekter, gasteknik, design og etablering af stålrørledninger samt roterende udstyr vægtes alle positivt. Vi forventer du anvender og tilpasser brugen af projektledelsesmæssige styringsværktøjer afhængig af projekterne størrelse. Da en del af projektdokumentation lovmæssigt skal foreligge på dansk, er det et krav, at du er velformuleret og behersker dansk i skrift og tale.
Du er den fødte tovholder, som evner at styre økonomi såvel som tid, risici og kvalitet i dine projekter. Du kan begå dig i forhandlinger med entreprenører, andre ledningsejere infrastrukturforvaltere mv. Du kan være generalist eller specialist, men du skal kunne begå dig blandt dine fagligt dygtige kolleger i virksomheden, som tæller en bred vifte af ingeniører, teknikere, økonomer, jurister osv. Derfor har du også en stærk interesse i at tilegne dig og anvende ny viden. Du værdsætter og forstår nødvendigheden af gode kollegiale relationer, og at arbejdsglæde skaber motivation, trivsel og resultater. Endeligt skal du i høj grad være i stand til at arbejde selvstændigt, proaktivt og skabe retning, klarhed og opnå følgeskab under den velkendte variation af projekters udfordringer.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest d. 1. januar 2023. Vi forventer at holde samtaler 5. januar 2023 (1. samtale online) og 9. januar 2023 (2. samtale i Ballerup). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Mygind Andersen på telefon 30 92 31 14. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Gastransmission er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Selskabet driver, vedligeholder, udbygger og tilpasser det danske gastransmissionsnet nu og til fremtidens behov. Vi har en ambition om at være det tekniske omdrejningspunkt i omstillingen til ny grøn gasinfrastruktur. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.
Jobbet er oprettet på vores service den 5.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Projektleder
- Ballerup
- Søndag den 01. januar 2023
Lignende jobs
-
Project Leader Denmark
Drømmer du om en spændende og udfordrende projektlederrolle i en international virksomhed - og har du samtidig erfaring inden for el-teknik? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af team..- Projektleder
- Storkøbenhavn
-
Vikarstilling: [xxxxx] søger projektleder med foku...
-- [xxxxx] søger projektleder med fokus på bæredygtige F&B-projekter til barselsvikariat i [xxxxx] Food-- Med et gastronomisk og bæredygtigt afsæt skal du som barselsvikar i [xxxxx] Food væ..- Projektleder
- København K
-
Senior Project Management Advisor
Do you want to be part of a global team of humanitarian professionals who help DRC Senior Management Teams to excel in project and programme management? Then this may be just the role for you! .- Projektleder
- København
-
Erfaren rådgiver/Projektleder til tværfaglige spil...
- Projektleder
- København S
Statistik over udbudte jobs som projektledere i Ballerup
Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Ballerup over tid
Dato | Alle jobs som projektledere |
---|---|
25. december 2024 | 15 |
24. december 2024 | 15 |
23. december 2024 | 15 |
22. december 2024 | 15 |
21. december 2024 | 15 |
20. december 2024 | 15 |
19. december 2024 | 11 |
18. december 2024 | 11 |
17. december 2024 | 10 |
16. december 2024 | 9 |
15. december 2024 | 9 |
14. december 2024 | 9 |
13. december 2024 | 9 |
12. december 2024 | 9 |
11. december 2024 | 8 |
10. december 2024 | 8 |
9. december 2024 | 7 |
8. december 2024 | 8 |
7. december 2024 | 8 |
6. december 2024 | 7 |
5. december 2024 | 4 |
4. december 2024 | 4 |
3. december 2024 | 5 |
2. december 2024 | 6 |
1. december 2024 | 7 |
30. november 2024 | 7 |
29. november 2024 | 7 |
28. november 2024 | 7 |
27. november 2024 | 8 |
26. november 2024 | 8 |
25. november 2024 | 7 |