Forretningsvendt Business Process Manager - SAP PS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Forretningsvendt Business Process Manager - SAP PS


Vær med til at udvikle vores SAP PS-løsning til styring af projekter. Som vores nye Business Process Manager spiller du en nøglerolle i at sikre optimal understøttelse og videreudvikling af SAP i en koncern med en stor samfundsmæssig betydning. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia - tæt på motorvejsnettet og med under en times kørsel fra fx Aarhus, Esbjerg og Odense.

Forståelse for forretningens behov og krav

SAP udgør en væsentlig del af Energinets forretningsunderstøttelse, og vi har i dag en bred vifte af SAP-moduler implementeret. Vi har lige gennemført en re-implementering af vores SAP-løsning på SAP S/4 HANA og har samtidig udvidet vores brug af SAP PS-modulet væsentligt.

Energinet står for at etablere, drive og vedligeholde Danmarks overordnede el- og gasnet inklusive alle udlandsforbindelser. Både gas- og elnettet er som led i den grønne omstilling under væsentlig ud- og ombygning, og alle disse mere end 500 investeringsprojekter med en samlet investeringsvolumen på over 20 milliarder kroner håndteres i PS-modulet. Ikke mindst derfor er det ambitionen løbende at videreudvikle SAP PS-løsningen og få det optimale udbytte af de muligheder, som ligger i modulet.

Din primære opgave er at være i tæt dialog med forretningen om ideer til og behov for videreudvikling af den eksisterende løsning (forme requests og projekter til pipeline), og som procesejer har du ansvar for at prioritere opgaver inden for dit område og godkende nye processer, samtidig med at du fungerer som bindeled mellem it og brugerne. Konkret bidrager du til at afdække og analysere forretningens krav til projektstyring i SAP og med afsæt i din viden og erfaring med SAP PS-modulet være med til at omsætte disse til udvikling og modning af processer og systemunderstøttelse. Du indgår i arbejdet med implementering af requests og projekter, herunder at sikre forretningsparathed til løsningerne, som implementeres. Der er stort teamsamarbejde med de andre procesejere i afdelingen for at sikre, at SAP-løsningen fungerer end-to-end. Sideløbende er du ansvarlig for at definere og følge op på gevinsterne af nye løsninger – og uddanne og udvikle slutbrugerne i best practice.

”Din succes i jobbet måles i særdeleshed på, at du bidrager til at udvikle vores projektløsning med fokus på brugervenlighed og værdi for forretningen”, fortæller afdelingsleder Dorthe Hestbek Sørensen.

Du kan se frem til et selvstændigt og udviklingsorienteret job i snitfladen mellem it og forretningen. Du får en meget udadvendt rolle, hvor du bruger meget tid ude i forretningen for at opsøge indsigt i deres behov.

Erfaring med projektledelse og projektstyring i SAP PS

Du har en relevant baggrund som fx ingeniør eller projektleder og har arbejdet med systemunderstøttelse. Alternativt har du en baggrund inden for it og har erfaring med projektledelse. Du har ideelt 5-10 års erfaring og har et indgående kendskab til SAP PS samt erfaring med andre moduler i SAP og de forretningsprocesser, de indgår i - gerne FI, CO og MM. Du har erfaring med at arbejde tæt sammen med forretningen om at identificere processer, som kan implementeres i SAP. Du har ligeledes styr på ressourcestyring, kontraktstyring og indkøb i SAP PS.

Det er en fordel hvis:

  • Du har erfaring med end-to-end-processer i SAP og forretningsmæssigt og har kendskab til arbejdet med uddannelse og træning,
  • Du har stærke kommunikationsegenskaber, særligt evnen til at forklare tekniske problemstillinger til forretningen, så det fremgår, hvordan det virker i praksis.
  • Du har været projektleder i forretningsprojekter, fx inden for Asset Management. Alternativt som it-projektleder eller team lead for en SAP PS-projektleverance.

Da du kommer i tæt dialog med forretningen og it, er det vigtigt, at du trives med at arbejde tæt sammen med specialister og at du kan færdes på alle niveauer i organisationen. Du er god til at sælge dine ideer og stå fast på dine anbefalinger, ligesom du mestrer dialog med henblik på at sikre, at vi finder løsninger, som balancerer mellem forretningskrav og fastlagte designkriterier for SAP.

Som person er du hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du involverer relevante kolleger. Du er udadvendt og trives med at stå på scenen, når du faciliterer workshops eller underviser. Du skal være struktureret og kunne planlægge og håndtere mange opgaver med til tider uoverensstemmende deadlines. Du har analytisk sans, men er samtidig kendetegnet ved et holistisk syn, der gør dig i stand til at finde løsninger, som tilgodeser Energinets samlede behov for systemunderstøttelse.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning, så vi har den senest 13. februar 2020. Vi forventer at holde samtaler 20. februar 2020 (1. samtale) og 27. februar 2020 (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Hestbek Sørensen på telefon 30 67 46 86. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Fredericia
  • Torsdag den 13. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. december 2024 5
25. december 2024 4
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 5
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 3
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 6
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5