Erfaren projektleder til miljøforundersøgelser og miljøvurdering af store havvindsprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Erfaren projektleder til miljøforundersøgelser og miljøvurdering af store havvindsprojekter


Vil du prøve kræfter med projektledelse af store havvindsprojekter både i dansk og internationalt regi? Vi søger en projektleder til at indgå i et projektledelsesteam, der håndterer danske havvindsprojekter, som skal være med til at sikre, at Danmark når klimamålsætningen for 2030 - og er med til udvikling af det internationale energiø-projekt North Sea Wind Power Hub Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Vær med til at sætte fart på den grønne omstilling i Danmark og Europa

Afdelingen Miljø og Geoscience varetager alle opgaver vedrørende miljø- og myndighedsforhold. I afdelingen har vi ansvaret for miljøvurderingsprocesser både på havet og på land samt de tilhørende nødvendige myndighedstilladelser. Endelig har afdelingen ansvaret for alle geofysiske og geotekniske undersøgelser. Afdelingen indgår i tæt samarbejde med flere afdelinger på tværs af Energinet og har tæt kontakt med både myndigheder, borgere og andre eksterne interessenter.

For at nå klimamålsætningen for 2030 er der behov for at indpasse mere havvind i det danske el-system. I Klimaaftalen er det netop besluttet, at der inden 2030 skal etableres to energiøer i Nordsøen og ved Bornholm, samt at der skal etableres en selvstændig havvindmøllepark ved Hesselø i 2027. Desuden leder Energinet North Sea Wind Power Hub, som er et udviklingsprojekt af storskala-havvindsprojekter i energiøer i samarbejde med andre europæiske TSO’er (Transmission System Operators) og aktører.

Du bliver projektleder for natur- og miljøforundersøgelser samt miljøvurdering i havmølleprojekterne og får således et selvstændigt job med en bred kontaktflade både i og uden for organisationen. Som projektleder spiller du en central rolle i et dansk eller internationalt projekt, hvor du løser opgaven i tæt samarbejde med dit projektteam og den øvrige projektorganisation.

Du kan se frem til at arbejde i en organisation, som vægter din faglige og personlige udvikling højt. Samtidig indgår du i et stærkt fagmiljø med fokus på vidensdeling i et projekt- og udviklingsorienteret miljø i tæt samarbejde med tekniske, juridiske og kommunikative fagkompetencer

Samarbejdsvant projektleder med interesse for natur og miljø

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har sikkert en naturvidenskabelig uddannelse, fx som biolog eller ingeniør i miljøteknologi/miljøledelse. Derudover har du mindst 5 års erfaring fra en rådgivningsvirksomhed, en myndighed eller en anden virksomhed, hvor du har arbejdet med projektledelse eller sagsbehandling af miljøvurdering i forbindelse med anlægsprojekter. Ideelt har du erfaring i projektledelse af natur- og miljøforundersøgelser samt miljøvurderinger af offshore-projekter eller har kendskab til myndighedsprocesserne i Danmark og evt. andre europæiske lande som Tyskland, Holland og England.

Samtidig er du vant til en stor kontaktflade og befinder dig godt med at drøfte projektet, processerne og løsninger med styrelser og andre myndigheder - ligesom du er forhandlingsvant og har erfaring med at indgå og styre større rådgiverkontrakter. Arbejdet med såvel danske som internationale projekter kræver, at du som minimum kan begå dig på dansk og engelsk – i skrift og tale.

Du trives med at arbejde i et komplekst projekt, og er i stand til at bevare det store overblik og det gode humør i nye eller pressede situationer. Du får en bred snitflade både eksternt og internt og formår med dine stærke samarbejds- og koordineringsevner at sikre fremdrift af projektet.

Som person er du struktureret og systematisk, og du har en velovervejet tilgang i dit arbejde og formår at se en sag fra flere vinkler – og du er vant til og trives med de administrative processer som styring af aktiviteter, tidsplaner, leverancer og budgetter.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 10. december 2020. Vi forventer at holde samtaler 15. december (1. samtale) og 21. december (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bolette Ejsing Dahl på telefon 51 38 07 24. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Fredericia
  • Torsdag den 10. december 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. december 2024 5
25. december 2024 4
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 5
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 3
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 6
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5