Rekrutteringsfirma

Projektleder med vilje til at gøre en forskel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

BSI med base i Haderslev er en international førende, innovativ og vækstorienteret virksomhed med 75 medarbejdere. Virksomheden, der er 100% dansk ejet, er velindtjenende og velkonsolideret. BSI designer, udvikler og producerer komponenter i rustfrit stål, aluminium, titanium og fiber til cruising-, racing- og superyachter i alle størrelser. Virksomhedens mål er, og har altid været, klassens bedste produkter med styrken til at håndtere alt, hvad et rasende hav kan kaste på dem, uden at gå på kompromis med kontrol eller hastighed.

BSI er den førende aktør i yachtrigningsindustrien Worldwide, der leverer til OEM-værfter, superyachtkunder og førende masteproducenter. Man har selv designet og udviklet klassens bedste rigningsprodukter med styrken til at håndtere alt, hvad havet og elementerne har at byde på. BSI-produkterne bliver fremstillet på BSI egen maskinpark i Haderslev, hvilket giver en række fordele i forhold til bl.a. styring af kvalitet, udvikling og leveringssikkerhed.

Læs mere på:
www.bsidk.com

Som en naturlig følge af den stærke markedsposition og den meget positive udvikling, virksomheden er inde i, ønsker BSI nu at styrke organisationen med en kompetent og proaktiv projektleder. Du vil være med til at komplementere et i forvejen stærkt team samt at fastholde og yderligere styrke den positive udvikling indenfor virksomhedens forretningsområder.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Personlig udvikling og spændende karrieremulighed i dansk vækstvirksomhed
I et tæt samarbejde med dygtige og kompetente kollegaer bliver du en del af et erfarent og succesfuldt team, hvor du skal sørge for, at de solgte produkter og løsninger leveres som aftalt. Du bliver ansvarlig for flere projekter samtidig, og du holder løbende en tæt dialog med dine kollegaer i salg, konstruktion, produktion og mange gange også direkte med kunden. Her sørger du for teknisk afklaring og besvarer de spørgsmål der måtte opstå i løbet af projektet. Hvor det giver mening, kan du indgå i den sidste del af forhandlingerne og den endelig afklaring med kunden, og overtager derefter projektet frem til levering. Du bliver derfor det centrale bindeled imellem alle interne og eksterne interessenter i projektet. Efter hånden som de forskellige komponenter bliver produceret, vil du personlig overvåge kvaliteten og afprøve eller prøvemontere de forskellige komponenter der indgår i den færdige løsning. Her får du med andre ord muligheden for at mærke slutprodukterne i dine egne hænder, inden de færdige komponenter og løsninger bliver leveret til kunden.

Du vil få en interessant hverdag, da projekterne varierer i både størrelse og kompleksitet, lige som du kommer til at have dialog med personer på alle niveauer i organisationen, både interne og eksternt. Dette sikrer dig varierende og motiverende opgaver– hvor samarbejde er et nøgleord for at kunne give kunden den bedste oplevelse. BSI ønsker at fastholde nye og eksisterende kunder gennem en proaktiv indstilling til salg, service og rådgivning. Du får derfor en central rolle i virksomhedens videre udvikling, hvor du vil fungere som sparringspartner overfor både kunderne, kollegaerne og virksomhedens ledelse. Herigennem sikrer du, at kunderne får den optimale service, samtidig med at virksomheden bliver endnu bedre kendt som en kompetent leverandør af komponenter, udstyr og løsninger. Kulturen i virksomheden er kendetegnet af en direkte og hjertelig tone, klare målsætninger og viljen til at gøre en ekstraordinær indsats både internt og overfor kunderne.

Faglige, menneskelige og kommercielle kompetencer
Den ideelle kandidat har en teknisk teoretisk baggrund, gerne på ingeniørniveau, men en tekniker, maskinmester eller en faglig uddannelse kombineret med relevante erfaringer, vil også være interessant. Du vil modtage en grundig introduktion til de enkelte produkter og løsninger så du rent teknisk bliver godt klædt på. Det er dog projektledelse og det at være det samlende midtpunkt i en spændende hverdag der driver dig. Du har tidligere vist, at du er i stand til at holde mange bolde i luften, og sikkert når målene i den rigtige rækkefølge. Det vil være en fordel om du har erfaring med internationale kunder, og du behersker engelsk i både skrift og tale. Behersker du også dansk, vil dette være en fordel. Du skal arbejde med udgangspunkt i virksomhedens hovedkontor beliggende tæt på vandet i Haderslev, så din bopæl ligger i fornuftig køreafstand hertil.

Som person er du handlekraftig, fleksibel og vant til selv at holde dine projekter i gang. Du er en udadvendt teamplayer med et godt humør, og du brænder, for det du laver. Du opsøger selv viden og informationer, og du deler gerne viden og kompetencer med resten af teamet. Du forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs i organisationen, og gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver. Du kæmper for dine egne gode idéer og dine projekter, men er også åben, modtagelig og nysgerrig nok til at tænde på andres idéer og input. Du besidder empati og gennemslagskraft, som gør dig i stand til at agere på forskellige niveauer i organisationen samt med eksterne samarbejdspartnere. Din ansvarsbevidsthed samt professionelle indstilling sikrer, at det du lover, bliver overholdt.

Dansk kvalitet i topklasse - verdensledende indenfor området
Du tilbydes et inspirerende og udfordrende job i en virksomhed, der er den førende i branchen. Din personlige og faglige udvikling vil være sikret gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer. Du vil blive en del af en stabil medarbejderstab kendetegnet ved et højt fagligt niveau, en udpræget samarbejdskultur og en uhøjtidelig, humoristisk omgangstone.

Der tilbydes attraktiv løn efter kvalifikationer, god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon:
+45 29999043 eller på: odd@▶LyderJohnsen.dk.

◀ Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen i Almind.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Projektleder, BSI” til:
[email protected]

Husk at benytte den e-mail adresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Haderslev

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som projektledere
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2