Frygtløs og skarp projektleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger en erfaren projektleder til at stå i spidsen for en ny samlet systemløsning, der skal understøtte arbejdet med at danne statsregnskabet og Finansloven.

I dag understøtter Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevillingslovssystem (SB) processerne omkring statsregnskab og finanslov og løser en række andre opgaver, der knytter sig til den centrale bevillings-og regnskabsstyring i staten. De to systemer skal over de kommende år udfases. Vi står derfor foran et stort og forretningskritisk projekt, der skal føre til etableringen af deres afløser.

De opgaver den nye løsning skal understøtte er helt vitale for den statslige bevillingsstyring og regnskabsaflæggelse. Derfor er det afgørende, at projektet styres dygtigt og med sikker hånd, så alle delleverancer når i mål rettidigt samtidig med, at der tages højde for de indbyrdes afhængigheder, der ligger i opgaven.

Om stillingen Som projektleder for det samlede projekt får du ansvar for fremdrift og koordinering af en række systemudviklingsaktiviteter og enkelte nyanskaffelser af delkomponenter, der skal danne en ny samlet løsning. Du kommer til at samarbejde med forretningsspecialister fra de systemer i Økonomistyrelsens eksisterende portefølje, som kommer til at indgå i den nye løsning.

Projektet har stor ledelsesmæssig opmærksomhed. I rollen som projektleder vil du jævnligt mødes med Økonomistyrelsens øverste ledelse og Finansministeriets departement, som er en helt central interessent.

Som vores nye projektleder vil du bl.a. få brug for følgende kompetencer:

  • Du er sikker i projektmetode, kan bevare overblik og sikre fremdrift
  • Har erfaring med at gennemføre større it-anskaffelser og udbud
  • Evner at sikre god kommunikation i et stort projekt, der går på tværs af organisation og faglighed
  • Har stor gennemslagskraft og evne til interessenthåndtering på alle niveauer
  • Kan koble forretningsbehov med systemkrav og omsætte det til konkrete løsninger
  • Er struktureret og evner at drive opgaverne i mål inden for de fastlagte rammer
  • Er fleksibel og indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves.

Vi arbejder i stigende grad efter agile principper. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til Scrum eller andre agile koncepter.

Læs mere om de nuværende løsninger:

SKS: https://oes.dk/systemer/koncernrapportering-til-statsregnskab/

SB: https://oes.dk/systemer/finanslovsbevilling/

Om dig Du er et stærkt projektmenneske med blik for den overordnede projektledelse, projektrisici og faldgruber. Du skal trives med dokumenterede processer og vil også selv kunne bidrage til at skabe de nødvendige rammer og governancerutiner omkring projektet.

Du drives af at skabe resultater i fællesskab men har også evnen til at bevare fokus og skære igennem for at sikre fremdrift. Du har godt blik for de forskellige interessenters varierede behov for information og inddragelse.

Det ligger helt naturligt for dig at skabe struktur i et projekt, der fra start bliver komplekst og hvor vi kun lykkes, hvis vi har fokus på rettidighed, håndtering af en række afhængigheder og respekt for, at slutproduktet skal fungere i en kritisk og til tider særdeles presset proces. Derfor er det også vigtigt, at du sammen med projektfokus også evner at indtænke driften af den kommende løsning, når projektet er færdigt.

Du skal kunne sparre med både analytikere, programmører, konsulenter, produktejere (PO) og projektdeltagere. Du arbejder helhedsorienteret og har blik for egne områders snitflader til hele organisationen. Du har selv skarpe analytiske kompetencer samt gode kommunikative egenskaber i skrift og tale, og formår at formidle komplekst og svært tilgængeligt stof på en overskuelig og let forståelig måde.

Det er en fordel, hvis du har et vist kendskab til processerne på området, eksempelvis gennem erfaring fra arbejde i en statslig økonomifunktion. Hvis du ikke har, skal du til gengæld have kapacitet til en stejl indlæringskurve for at komme ind på livet af et særligt fagområde.

Om os Du ansættes i kontoret Økonomisystemer, som varetager systemforvaltning og videreudvikling af en lang række systemer, der understøtter de økonomiadministrative processer hos statslige og selvejende statslige institutioner.

Kontoret indgår i Økonomistyrelsens Center for Systemer, som driver et sammenhængende sæt af digitale datadrevne services, der understøtter god ledelse og økonomistyring i staten.

Vores mission er at understøtte alle administrative hovedprocesser digitalt, så medarbejdere og ledere i de statslige institutioner kan løse deres opgaver enkelt, effektivt og værdiskabende.

I kontoret Økonomisystemer lægger vi vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi passer på hinanden og tror på, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at nå i mål. Læs mere om systemcentret og kontor for Økonomisystemer her: https://oes.dk/om-os/organisationen/center-for-systemer/.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer

Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1017 København K.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Sikkerhedsgodkendelse Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Yderligere oplysninger Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om Økonomistyrelsen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Carina Sørensen på telefon 20 69 30 40 eller e-mail [email protected].

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. marts 2021.

Vi forventer at holde samtaler fra uge 13.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Mandag den 15. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0