Projektleder søges til enhed for erhvervssamarbejde på Det Kongelige Akademi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Projektleder søges til enhed for erhvervssamarbejde på Det Kongelige Akademi

Til Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konserverings enhed for erhvervssamarbejde, Erhverv & Innovation, søger vi en projektleder, som får ansvaret for at udvikle og lede projekter under det tværgående samarbejde LINKED (Laboratorium for Innovation og Kreativitet Danmark). LINKED er en del af Vækstplanen for de Kreative Erhverv og sætter fokus på to overordnede områder: Partnerskaber med erhvervslivet som det ene og Entreprenørskab på Campus som det andet.<br
LINKED er et partnerskab mellem Det Kongelige Akademi, Designskolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus, hvorfor der er en stor grad af samarbejde omkring projektet imellem de tre uddannelsesinstitutioner.

Stillingen som projektleder er en nyoprettet stilling og ønskes besat snarest muligt.

Om stillingen

Din opgave bliver at samskabe, tovholde og projektlede de indsatser, der ligger under LINKED. Samtidig skal du skabe en bro mellem de kreative kræfter på Det Kongelige Akademi, erhvervslivet og det offentlige Danmark. Der vil være fokus på at indtænke LINKED i Det Kongelige Akademis overordnede strategi om bæredygtig og grøn omstilling, opdyrke nye samarbejder, få Det Kongelige Akademis viden i spil, skaffe ekstra finansiering til større events og projekter som en naturlig forlængelse af LINKED samt at sikre en god projektstyring.

Det Kongelige Akademi har som vision, at uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed skal være på højeste internationale niveau og bidrage til, at vi når FN's 17 verdensmål, herunder bidrage til samfundsmæssige forandringer, som understøtter et godt liv for alle og en bæredygtig planet. Dette kræver endnu højere grad af samarbejde med omverdenen. Dit arbejde vil medvirke til, at vi når disse mål.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil derfor blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af forslag til projekter under LINKED
  • Udførelse og koordinering af projekter under LINKED
  • Afsøgning af og kontakt til relevante samarbejdspartnere
  • Strategisk projektudvikling i samarbejde med institutterne og de studerende på Det Kongelige Akademi
  • Samarbejde med kolleger om fondsansøgninger og øvrig fundraising
  • Deltagelse i udviklingsprojekter på Det Kongelige Akademi

Du vil indtræde i en gruppe af projektledere, der hver har deres ansvarsområde og hvor samarbejde om de forskellige projekter foregår på tværs. Som projektleder for LINKED vil du have en stor berøringsflade med både dine nærmeste kollegaer samt de faglige miljøer og de studerende på Det Kongelige Akademi.

Stillingen er placeret i Erhverv & Innovation, som er en nyetableret enhed på det Kongelige Akademi med ansvar for at udvikle tværgående strategiske samarbejder og partnerskaber. Foruden at varetage en række udviklingsopgaver og projekter, herunder bl.a. LINKED, er Erhverv og Innovation ansvarlig for akademiets laboratorier og værksteder, for campusudvikling samt tværgående funktioner som udstillinger og efter- og videreuddannelsesvirksomhed. Du vil referere til Erhvervsdirektøren.<br
Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø, hvor der er udsyn til verden og høje ambitioner. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du i høj grad selv kunne sætte dit præg på den.

Kvalifikationskrav

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, kombineret med relevant erfaring inden for arkitektur eller design, da du skal formidle disses værdi til den bredere omverden. Kendskab til Det Kongelige Akademi er desuden en fordel.

Vi forventer endvidere, at du har en solid erfaring som projektleder, gerne inden for bæredygtighed, grøn omstilling og de kreative erhverv. Som projektleder falder det dig naturligt at matche partnernes behov og skabe værdi for alle parter. Du befinder dig godt med at være opsøgende, arbejder proaktivt og selvstændigt og evner at lede projekter fra idefase til implementering.

Du er god til at samarbejde med erhvervsliv, myndigheder m.fl. samt at indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker. Du har måske allerede prøvet at samarbejde med forskere og kreative vidensmedarbejdere fra tidligere stillinger. Du er god til at netværke og kommunikere, ligesom du kan formulere dig mundtligt og forståeligt på både dansk og engelsk.

Du skal have erfaring med at skabe samarbejde mellem eksterne partnere og studerende og/eller forskere.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen udløber uden yderligere varsel den 31. december 2022. Der vil evt. være mulighed for forlængelse.

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række AC organisationer. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansøgningen

Ansøgning bilagt CV og uddannelsesdiplom skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest torsdag den 20. maj 2021 kl. 12.00. Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler den 25. maj 2021.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Erhvervsdirektør Irene Lønne på tlf: 4170 1754 eller e-mail [email protected].

Oplysninger om ansøgningsproces og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-fuldmægtig Sine Kildevang Madsen på tlf. 4170 1815 eller mail [email protected]

Du kan desuden læse mere om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Torsdag den 20. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0