It-projektleder til Center for IT og Digitalisering i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være en del af en organisation i rivende udvikling med dedikerede medarbejdere og ledere? Er du engageret og selvstændig med en god og dedikeret uddannelse inden for it-projektledelse og it-udvikling? Hvis svaret er ja, så er du måske vores nye it-projektleder til Udvikling og Forvalt-ning, der er en del af Center for IT og Digitalisering i Kriminalforsorgen.

Du kommer med på en digital transformationsrejse, hvor vi sammen skal opbygge en faglig stærk it-organisation, der i tæt dialog med forretningen skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af Kriminalforsorgens virksomhed og vores mange daglige brugere.

Dine opgaver
Kriminalforsorgen har en række it-projekter, heraf flere digitaliseringsprojekter, som skal bidra-ge til en øget digitalisering af Kriminalforsorgen. Som it-projektleder i Kriminalforsorgen kommer du til at drive egne projekter og opgaver i tæt samarbejde med vores kerneforretning og dine kolleger i Center for IT og Digitalisering. Vores udgangspunkt er, at vi arbejder efter agile udvik-lingsprincipper, men visse projekter styres plandrevet.

Du vil indgå i et lille team af projektledere og bl.a. have et tæt samarbejde med vores systemfor-valtere og arkitekturfunktion. Du vil skulle drive projekter fra ide- til gennemførelsesfase og over-dragelse til drift. Du vil skulle udarbejde projektgrundlag og –planer, afdække forretningsbehov, budgetoverslag samt følge projektet helt til dørs i forbindelse med overdragelse til systemforvalt-ning og den senere gevinstrealisering. Du får bl.a. ansvar for løbende udarbejdelse af beslutnings-oplæg, styregruppebetjening og styring af ressourcer mv. Desuden vil du få ansvar for leverandør-styring i de sammenhænge hvor projektleverancer leveres af vores eksterne leverandører og du vil få en central rolle i forbindelse med udarbejdelse af krav til it-udviklingsleverandører samt even-tuelt udbudsmateriale, hvis anskaffelsen kræver dette.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en it-uddannelse med fokus på it-projektledelse meget gerne med et minimum 5 års erfaring. Du må gerne have haft fokus på it-projekter i en offentlig organisation og meget gerne have kendskab til Statens it-projektmodel. Du er formentlig bekendt med nogle af de traditionelle projektledelsesmetoder eksempelvis Prince2 eller IPMA og har erfaring med agile udviklingsmetoder. Derudover ser vi gerne, at du har en certificering i en eller flere af de agile metoder f.eks. SAFe eller SCRUM.

Uanset din uddannelses- eller erfaringsmæssige baggrund har vi en forventning om, at du har god it-forståelse og er interesseret i it-arkitektur.

Du vil få en bred kontaktflade med forskellige faggrupper i Kriminalforsorgen og med vores it-leverandører. Det er derfor afgørende, at du mestrer interessenthåndtering og er god til at op-bygge og vedligeholde langtidsholdbare relationer med fokus på at skabe konkrete resultater med værdi for kerneforretningen.

Derudover forestiller vi os:

  • at det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, at prioritere og planlægge dine opgaver,
  • at du holder ord og leverer dine opgaver til tiden i god kvalitet,
  • at du har en skarp pen og er en dygtig formidler af løsningsforslag og beslutningsoplæg,
  • at du er en dygtig facilitator, der er i stand til holde fokus på processer og samtidig sikre, at vi leverer effektive og brugbare løsninger til gavn for kerneforretningen og,
  • at du er helhedstænkende og ikke bange for at tage fat.

Da kommunikation er vigtigt for at lykkes med opgaven, og da vores organisation stiller krav til skriftlige produkter, at det vigtigt, at du kan formulere dig flydende, klart og tydeligt på dansk.

Om os
Stillingerne er placeret i Udvikling og Forvaltning, som er en del af Center for IT og Digitalisering, der er et af fire centre i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering er vi ca. 75 medarbejdere, der er opdelt i flere enheder, herunder IT Service, Centerstaben, Udvikling og Forvaltning, Klientservices samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med it-udviklingsprojekter, drift, infrastruktur, it-sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligehold.

Center for IT og Digitalisering deltager som en vigtig aktør i de mange projekter, som indgår i det 4-årige udviklingsprogram under Kriminalforsorgens flerårsaftale 2018-21 og i den kommende flerårsaftale for 2022-2025.

Udvikling og Forvaltning består af en fagchef, to enhedsledere og ca. 20 medarbejdere. Enheden arbejder bl.a. med videreudvikling af Kriminalforsorgens systemportefølje, udviklingsprojekter og test.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et usædvanlig spændende job i en spændende og ambitiøs organisation i udvikling med en bred vifte af opgaver og projekter, et godt arbejdsmiljø og dygtige kolleger.

Center for IT og Digitalisering har for nyligt gennemført en omlægning af sin organisation, og står nu overfor at styrke it og digitaliseringen i Kriminalforsorgen.

Du får en afvekslende arbejdsdag med en blanding af planlagte opgaver og af og til akutte opga-ver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en god om-gangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, og hjælper hinan-den, til vi i fælleskab er i mål med opgaven.

Vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn tæt på metro og Inderhavnsbroen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten som enten fuldmægtig eller specialkonsulent. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til Finansministeriets overenskomst med HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomsten. Der vil herudover være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse faglig leder for projekt- og testledel-se Troels Ebbesen på telefon 72 55 94 22 eller til chef for Udvikling og Forvaltning Birgitte Probst på telefon 72 55 44 09 eller pr. mail [email protected].

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Ligeledes er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og opretholde din sikker-hedsgodkendelse gennem hele ansættelsen. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med sikkerheds-godkendelse er typisk 1-2 måneder.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Torsdag den 15. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0