PROJEKTLEDER TIL KOORDINERING OG KOMMUNIKATION IFM. PRODUKTIONER PÅ SCENEKUNSTSKOLEN

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Scenekunstskolen søger en projektleder, der kan sikre god kommunikation, god projektplanlægning og god budgetstyring i og på tværs af de mange kunstneriske produktioner og projekter på skolens campus i København.

Som projektleder bliver du en del af produktionsenheden, der spiller en afgørende rolle i de studerendes uddannelsesforløb, hvor der er fokus på praksis og produktion af scenekunst i fuld skala.

Brænder du for at få scenekunstneriske produktioner til at lykkes igennem planlægning og formidling til både studerende og kollegaer? Er du interesseret i en udfordrende hverdag med variation i opgaver? Trives du med at arbejde med frihed under ansvar?

Så vil du være den rette kollega til vores produktionsenhed, hvor du vil få kompetente og dedikerede kollegaer.

OM STILLINGEN

Som projektleder er dine opgaver at:

  • sikre en tæt kommunikation mellem de ansvarlige for uddannelser og linjer på campus København, studiekoordinatorer, administrationen og produktionsenheden.
  • fastlægge rammer og resurser for projekterne i dialog med ledelse, kvalitetsteam, studiekoordinatorerne og produktionsenheden.
  • kommunikere om rammer og resurser med de studerende i samarbejde med de pædagogisk ansvarlige.
  • lægge tidsplaner for møder, afleveringer, konsulentvisninger og forestillinger i dialog med kvalitetsteam og studiekoordinatorerne.
  • være mødeleder for projektledermøder og stå for indkaldelse til dem.
  • kommunikere og koordinere med produktionsenheden.
  • have overordnet budgetansvar for projekterne.
  • forestå kommunikation med alle eksterne involverede, herunder konsulenter om f.eks. visningstidspunkter, billetbestilling til forestillinger m.m.
  • have ansvar for at organisere forhus til visninger i dialog med de studerende og studiekoordinatorerne.
  • løse situationer i spilleperiode omkring sygdom, aflysninger, forlængelse af spilleperiode m.m. i dialog med de studerende, studiekoordinatorerne og ledelsen.
  • varetage kommunikation om PR og billetsalg med kommunikationsafdelingen.
  • indkalde til alle relevante møder og afleveringer i samarbejde med studiekoordinatorerne.

OM DIG

Som projektleder får du en producentfunktion samt en central rolle som bindeled mellem mange forskellige faggrupper, studerende og produktioner. For at sikre den gode kommunikation, den gode projektplanlægning og gode budgetstyring forventer vi, at du har en god forståelse for, hvordan en teatervirksomhed fungerer og har erfaring med scenekunstneriske projekter fra anden ansættelse. Vi lægger vægt på, at du har gode pædagogiske evner samt fokus på et godt og højt kommunikationsniveau, at du har lyst til at arbejde med produktions- og projektledelse og vil være med til at skabe nogle gode rammer for de studerende og dine kollegaer.

Først og fremmest er det vigtigt, at du kan være med til at skabe overblik over skolens projekter og resurser. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at arbejde i et miljø, hvor det til tider går hurtigt, og der sker ændringer i sidste øjeblik.

Vi vægter, at du:

  • har erfaring med at arbejde inden for scenekunstbranchen
  • har gode kommunikationsevner
  • kan arbejde struktureret og effektivt og har et godt overblik
  • kan udarbejde og styre et budget
  • har en relevant uddannelse og arbejdserfaring
  • har erfaring med at arbejde i programmerne Word og Excel
  • har erfaring med Outlook
  • behersker engelsk i tale og på skrift

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Tiltrædelse er 8. august 2022 eller snarest muligt derefter.

Personaleansvarlig er produktionsleder Brian Kousgaard Kristensen.

Du får fast arbejdssted på Den Danske Scenekunstskoles campus i København, men der kan forekomme rejseaktivitet til skolens øvrige campusser i hhv. Aarhus, Odense og Fredericia.

ANSØGNING

Søg stillingen ved at klikke ”Søg stillingen” herunder og upload ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 30. maj 2022 klokken 10.

Ansøgninger, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Vi forventer, at første ansættelsessamtale finder sted d. 8. juni 2022 og evt. anden samtale finder sted d. 13. juni 2022.

Yderligere oplysninger om stillingen og ansøgningsproceduren kan fås ved henvendelse til produktionsleder Brian Kousgaard Kristensen, tlf. 4172 2046, mail [email protected].

DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.

Læs mere på ddsks.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Mandag den 30. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0