Projektleder til fremtidens betalingsinfrastruktur
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København K
Projektleder til fremtidens betalingsinfrastruktur
Projektleder til fremtidens betalingsinfrastruktur
Motiveres du af at arbejde i spændingsfeltet mellem mange interessenter og politisk interessevaretagelse? Så skal du søge denne stilling.
Som projektleder i e-nettet får du mulighed for at udvikle dine evner og kompetencer som projektleder gennem de mange spændende og komplekse opgaver, som e-nettet har ansvaret for.
Du bliver en del af Team Consulting, som består af en fagligt stærke profiler med såvel dyb indsigt i finanssektoren som solid projekt- og programledelseserfaring. Vi står alle klar til at hjælpe dig godt i gang og involvere dig i vores projekter.
Hvad skal du lave?
Din første opgave som projektleder bliver at deltage i aktiviteterne i programmet Fremtidens Betalingsinfrastruktur. Programmet gennemføres i tæt samarbejde med Finans Danmark og P27 Nordic Payments og har som mål at understøtte de kommende års forandringer i clearingerne på vegne af den finansielle sektor.
De fleste dage i programmet starter ved tavlen, hvor vi deler status for de mange aktiviteter, vi har i gang og bruger tid på fælles drøftelse af udfordringer – fordi vi ved, at det gør os bedre at tænke og tale sammen. Og vi planlægger, så godt vi kan, så der også er tid til en kop kaffe og en sludder om livet udenfor kontoret.
Din arbejdsdag vil blandt andet bestå af at facilitere og dokumentere workshops med fagspecialister. Workshopsene kan både være forretningsfaglige og/eller tekniske. Du kommer også til at udarbejde oplæg og indstillinger til arbejdsgrupper og styregruppe. Og du bidrager gennem din fremsynethed og proaktivitet til programmets fremdrift på tværs af projekter og en bred interessentskare.
Konkret kommer du til at varetage en række forskellige opgaver, eksempelvis:
- Drive processer og arbejde med planer, så der sikres fremdrift
- Afdække forretningsmæssige behov og udarbejde indstillinger til styregruppen
- Facilitere dialoger med interessenterne, så vi effektivt og hurtigt kommer frem til løsninger, både forretningsmæssigt og teknisk
- Formidle og varetage finanssektorens interesser i dialog med fx Nationalbanken
- Bidrage med klar kommunikation til sektoren, så alle interessenter hele tiden har de fornødne informationer.
Programmets projekter har mange indbyrdes afhængigheder og lykkes kun gennem tæt samarbejde projekterne imellem. Som en del af teamet bag Fremtidens Betalingsinfrastruktur kan du foruden ovenstående opgaver forvente at skulle bidrage til arbejdet med forvaltning af de nuværende clearinger.
Hvad forventer vi af dig?
Vi leder efter en profil, som trives med en bred kontaktflade og er forberedt på en stejl læringskurve. Du er ikke bange for at tage fat på de foreliggende opgaver – om det er facilitering på chef-niveau eller interne projekt- og programopgaver. Du behøver ikke have flere års erfaring med dig. Det vigtigste er, at du motiveres af samarbejde, er god til at skabe relationer og trives blandt mange forskellige typer af mennesker. Så sørger vi for, at du får en grundig introduktion til programmet og dets mange aktører.
Vi har store forventninger til de resultater, vi skal skabe sammen, og derfor ønsker vi at få en kollega, der kan sige tjek til følgende:
- Du er motiveret af at skabe resultater gennem samarbejde
- Du er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder
- Du arbejder systematisk og struktureret
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Hvad kan du forvente af os?
Hos os bygger vi stærke relationer for at skabe gode vilkår for samarbejde, så vi kan imødekomme de forandringer, samfundet og sektoren fordrer – og så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger.
Opgaven med at sikre overgangen til fremtidens betalingsinfrastruktur betyder, at du får mulighed for at samarbejde tæt med og lære af nogle af de dygtigste og mest vidende kapaciteter i sektoren indenfor sektorsamarbejde og betalingsinfrastruktur.
Vi arbejder efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, en løbeklub og en strikkeklub. Og hver fredag starter vi med fælles morgenmad og slutter med at ønske god weekend over en øl, en vand eller et glas vin.
Du kommer primært til at arbejde i vores nyindrettede lokaler i København K., og du kan se frem til stor fleksibilitet i form af hjemmearbejdsdage og placering af arbejdstid.
Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du har derfor gode muligheder for at deltage i kurser, konferencer og uddannelsesforløb. Som medarbejder i e-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn, pension og nogle punkter i dit cv.
Vil du være en del af vores uimodståelige arbejdsplads?
Send din ansøgning og dit cv via ”Søg denne stilling”.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Program Manager, Future Payments Infrastructure Karen Helsbøl på tlf.nr.: +45 40153368 eller e-mail [email protected].
Ansøgningsfrist er den 2. oktober 2022. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om e-nettet
Hos e-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.
Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har e-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.
e-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem mere end 20 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.
Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i København K.
Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Projektleder
- København K
- Søndag den 02. oktober 2022
Lignende jobs
-
Projektleder med fokus på HVAC og bæredygtighed
Vi søger en engageret og erfaren projektleder med et stærkt fokus på HVAC (Heating, Ventilation, and Air Conditioning) til at lede og styre projekter inden for renovering og erhvervsindretninger. H..- Projektleder
- Valby
-
Vikarstilling: [xxxxx] søger projektleder med foku...
-- [xxxxx] søger projektleder med fokus på bæredygtige F&B-projekter til barselsvikariat i [xxxxx] Food-- Med et gastronomisk og bæredygtigt afsæt skal du som barselsvikar i [xxxxx] Food væ..- Projektleder
- København K
-
Senior Project Management Advisor
Do you want to be part of a global team of humanitarian professionals who help DRC Senior Management Teams to excel in project and programme management? Then this may be just the role for you! .- Projektleder
- København
-
Erfaren rådgiver/Projektleder til tværfaglige spil...
- Projektleder
- København S
Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K
Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid
Dato | Alle jobs som projektledere |
---|---|
26. december 2024 | 0 |
25. december 2024 | 0 |
24. december 2024 | 0 |
23. december 2024 | 0 |
22. december 2024 | 0 |
21. december 2024 | 0 |
20. december 2024 | 0 |
19. december 2024 | 0 |
18. december 2024 | 0 |
17. december 2024 | 0 |
16. december 2024 | 0 |
15. december 2024 | 0 |
14. december 2024 | 0 |
13. december 2024 | 0 |
12. december 2024 | 0 |
11. december 2024 | 0 |
10. december 2024 | 0 |
9. december 2024 | 0 |
8. december 2024 | 0 |
7. december 2024 | 0 |
6. december 2024 | 0 |
5. december 2024 | 0 |
4. december 2024 | 0 |
3. december 2024 | 0 |
2. december 2024 | 0 |
1. december 2024 | 0 |
30. november 2024 | 0 |
29. november 2024 | 0 |
28. november 2024 | 0 |
27. november 2024 | 0 |
26. november 2024 | 0 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Studieadministrativ koordinator og sagsbehandler (AC) søges til Samfundsvidenskabeligt Fa
ltet på Københavns Unive...
Se alle populære søgninger