Dygtig akademiker til udvikling af STUKs strategi for bestyrelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du sammen med engagerede og dygtige kolleger arbejde for, at danske ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner sikrer fagligt stærke uddannelser til deres elever og kursister? Motiveres du af at udvikle strategiske indsatser og skabe sammenhæng og fremdrift? Så er du måske vores nye projektleder for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUKs) program for bestyrelser.

Om stillingen

Vores dygtige projektleder af STUKs bestyrelsesprogram skal på barselsorlov, og vi har derfor brug for en ny projektleder, som kan overtage bestyrelsesprogrammet og bl.a. fortsætte udarbejdelsen af STUKs nye strategi for samarbejdet med bestyrelserne for landets gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsesinstitutioner.

STUKs bestyrelsesprogram består af en række initiativer, hvoraf det mest centrale er udviklingen af en ny bestyrelsesstrategi. Hertil kommer bl.a. udarbejdelse af sektoranalyser, som skal agere som ledelsesinformation for bestyrelserne. Målet med programmet er at sikre, at STUK har en helhedsorienteret, systematisk og effektfuld bestyrelsesindsats. Vi er netop i færd med at lægge sidste hånd på et situationsbillede, som afdækker tingenes tilstand blandt bestyrelserne i de danske ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. Næste skridt, som du skal stå i spidsen for, bliver på den baggrund at udvikle en egentlig ny strategi for STUKs samarbejde med bestyrelserne.

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet med 15 engagerede og dygtige kollegaer. Vi varetager en række funktioner, hvoraf de vigtigste er betjening af styrelsens direktion og ledelsesgruppe, økonomistyring, organisationsudvikling samt centrale, strategiske indsatsområder såsom styrelsens tilsynsarbejde og styrket samarbejde med bestyrelser. Du kommer således til at arbejde i enhed med en bred snitflade både internt i organisationen og eksternt i sektoren.

Du vil som projektleder for bestyrelsesprogrammet få mulighed for at arbejde med en varieret opgaveportefølje og udvikle dine kompetencer i samspil med kollegaer på tværs af organisationen og direktionen.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Være projektleder for STUKs programgruppe for bestyrelser, som ud over dig består af 3 andre dygtige kolleger.
  • Lede og understøtte implementering af strategiske indsatser og initiativer målrettet bestyrelser på selvejende ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner.
  • Bidrage til leverancer af strategiske indsatser og initiativer, herunder udarbejde rapporter og vejledningsmateriale til hele sektoren.
  • Udvikle koncept for evaluering af strategiske initiativer og indsatser under STUKs bestyrelsesstrategi.
  • Indgå i Ledelsessekretariatets øvrige arbejde med at sikre organisations-, ledelses- og forretningsudvikling, f.eks. når vi koordinerer arbejdet med styrelsens mål- og resultatplan, udarbejder beslutningsoplæg og taler til direktionen om organisationens strategiske indsatser, økonomidata eller understøtter tværgående netværk i styrelsen.


Om dig

Du har en relevant lang videregående uddannelse og har nogle års erfaring fra centraladministrationen eller fra en anden politisk ledet organisation. Det er vigtigt, at du er opsøgende og god til at opbygge og vedligeholde relationer, da meget af dit arbejde løses i samarbejde og dialog med styrelsens øvrige kontorer og centre, departementet og parterne i sektoren. Du skal være i stand til at bringe relevante fagligheder i spil og være god til at omsætte andres input til planer og leverancer.

Vi ser gerne, at du:

  • har stærke metodiske og analytiske evner og blik for, hvilken data det nødvendige vidensgrundlag kræver.
  • kan projektlede og proaktivt drive processer fremad med blik for, hvad opgaven kalder på.
  • er god til at formidle på skrift og visuelt både i notat- og Power Point-format.
  • har stærke relationelle kompetencer og motiveres af samarbejdet med dine kollegaer og gerne giver en hjælpende hånd - også når det går stærkt.
  • er løsningsorienteret og serviceminded, da du har meget direkte kontakt med direktionen, ledelsen og forskellige samarbejdsfora.
  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation, hvor der til tider kan være skiftende dagsordener og korte deadlines.


Vores arbejdsmiljø

Arbejdsopgaverne løses i tæt samspil med dine kollegaer i Ledelsessekretariatet og resten af STUK. Vi arbejder fokuseret, men lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, humor og gensidig respekt, og hvor resultater og samarbejde spiller en stor rolle. Proaktivitet og hjælpsomhed vægtes højt i kontoret, ligesom det er vigtigt for os at have en åben og ligefrem dialog med respekt for vores forskelligheder. Der er mulighed for hjemmearbejde, selvom vi trives ved at mødes om arbejdet og fællesskabet i styrelsen, fx når vi spiser frokost, fælles morgenmad om fredagen, holder ugentlige tavlemøder eller synger morgensang med resten af styrelsen.

Lyder det som noget for dig? Så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig, hvor du med din baggrund og erfaringer beskriver, hvorfor du gerne vil være en del af vores team, og hvordan du kan bidrage til arbejdet i Ledelsessekretariatet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter fællesoverenskomst for akademikere i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Der vil afhængigt af dine kvalifikationer og anciennitet være mulighed for ansættelse som konsulent.

Forventet tiltrædelse 1. december 2022.

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ask Lyno-Hansen på telefon 2084 9016 eller per mail [email protected]. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest søndag den 9. oktober 2022. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 41. Du kan i forbindelse med samtalen blive bedt om at løse en case.

Om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelserne og understøtter en effektiv institutionsdrift.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Søndag den 09. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
3. januar 2025 0
2. januar 2025 0
1. januar 2025 0
31. december 2024 0
30. december 2024 0
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0