Projektleder med strategisk kommunikationserfaring søges til vores arbejde med ledelse i den offentlige sektor

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at vise, at god offentlig ledelse gør en forskel? Kan du synliggøre ledelsesambassadørernes stemme samt skabe debat om offentlig ledelse i Ledelsesugen og året rundt? Så bliv en del af vores Center for Ledelse og Rekruttering, hvor vi kan tilbyde høj faglighed, ambitioner i top og godt kollegaskab.

Om stillingen I Center for Ledelse og Rekruttering har vi, i samarbejde med KL og Danske Regioner, ansvar for den årlige fællesoffentlige Ledelsesuge og ledelsesambassadørinitiativet. Initiativerne sætter fokus på god offentlig ledelse og sikrer et forum for dialog og debat om ledelse på alle niveauer i den offentlige sektor. Initiativerne udmøntes i samarbejde med KL og Danske Regioner.

Som projektleder får du bl.a. ansvar for den strategiske og løbende planlægning af kommunikationsaktiviteter, et godt samarbejde med initiativernes mange interessenter samt udarbejdelse af beslutningsoplæg og evalueringer. I projektgruppen indgår en kommunikationsmedarbejder og medarbejdere med erfaring indenfor ledelsesudvikling.

Ledelsesugen er en årlig tilbagevendende uge, hvor der sættes ekstra fokus på god offentlig ledelse, som du kan læse mere om her. Arbejdet med Ledelsesugen omfatter bl.a. at planlægge et nationalt program med inspirerende debatter og arrangementer om offentlige ledelse i uge 44, at sikre en bred kommunikationsindsats året rundt, mobilisere lokale organisationer samt løbende videreudvikle initiativet.

I ledelsesambassadørinitiativet har vi ansvar for betjening af de tre udpegede ledelsesambassadører, som du kan læse mere om her. Formålet er at sikre, at ledelsesambassadørerne får en tydelig stemme i debatten og skaber dialog om offentlig ledelse. Opgaverne omfatter bl.a. at udarbejde ambassadørernes budskabspapirer, kommunikationsstrategi og -planer, planlægge og udføre kommunikationsaktiviteter samt koordinering på tværs.

Om dig Vi leder efter dig, der har:

  • en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, gerne indenfor kommunikation eller udbygget med en efteruddannelse indenfor kommunikation
  • solid erfaring med projektledelse, herunder med at interessenthåndtere, styre, engagere projektdeltagere, udvikle, sikre fremdrift og overholde deadlines
  • erfaring med at arbejde med strategisk kommunikation, som udarbejdelse og eksekvering af kommunikationsstrategi via forskellige kanaler som f.eks. LinkedIn, nyhedsbreve, netværk, presse og hjemmeside
  • et skarpt blik for formidling, både skriftligt og mundligt
  • en god dømmekraft og har sans for detaljer uden at miste blik for det væsentlige
  • gode samarbejdsevner og er udadvendt, samt kan bygge relationer og samskabe med andre

Derudover ser vi gerne, at du trives med en opgaveportefølje, som indeholder både udviklings- og driftsopgaver, og at du er en holdspiller, som er vant til at arbejde i teams, men også kan løbe med bolde selvstændigt.

Det er ydermere en fordel, hvis du har:

  • interesse for eller erfaring med at arbejde med ledelsesdagsordenen
  • forståelse for arbejdet og processerne i en politisk styret organisation

Om os I Center for Ledelse og Rekruttering er vi cirka 22 kollegaer, der arbejder med en bred portefølje af opgaver indenfor ledelse og rekruttering, herunder program for ledelsesudvikling i staten (PLUS), offentlig ledelse, policyudvikling, rekruttering og employer branding. Vi tilbyder en varieret hverdag, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din dag. Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø og vægter videndeling, sparring og godt humør højt.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er også værd at nævne, at vi i styrelsen har god kaffe, en frugtordning og en attraktiv kantineordning. Vi har til huse tæt på Kgs. Nytorv, og metroen ved Marmorkirken er lige om hjørnet. Og kan du lide at træne, har vi også et træningscenter.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen hører under Finansministeriet. Styrelsen varetager statens arbejdsgiverrolle og sikrer indgåelse samt implementering af overenskomstaftaler for det statslige arbejdsmarked. Styrelsen er desuden ansvarlig for fællesstatslige initiativer på arbejdsmiljø- kompetenceudviklings- og rekrutteringsområdet, udvikling af samarbejdsstrukturen i staten, samt for udvikling af ledelsesområdet, herunder opfølgning på ledelses- og kompetenceaftalen og udvikling af det statslige lederudviklingsprogram PLUS.

En nærmere præsentation af styrelsens opgaver og organisation findes på www.medst.dk.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Dit arbejdssted er Landgreven 4, 1301 København K.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christiane Stelling på 3527 1176 ([email protected]) eller nuværende projektleder Jeanne Egegaard Andersen på 3527 1102 ([email protected]).

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15.september 2023.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 38 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1.november 2023.

Der kan forekomme test eller caseopgave i ansættelsesprocessen.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Fredag den 15. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0