Projektledere til [xxxxx]s bygherreorganisation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at udvikle og styre en stor og spændende projektportefølje i både Danmark, Grønland og Færøerne? Så læs mere her.

kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år udvides markant med flere nye fængsler og arresthuse og nu har du muligheden for at arbejde med nogle af kriminalforsorgens komplekse og unikke byggeprojekter – med et team af dygtige og dedikerede medarbejdere i en fagligt ambitiøs organisation.

Om stillingen som projektleder
Som ny kollega kommer du til at fungere som projektleder, hvor du i projektteams vil varetage ejendoms- og byggesager. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Koncern Ejendomme og kriminalforsorgens øvrige områder og institutioner, men i høj grad også med rådgivere, sikkerhedsspecialister og entreprenører.

Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil bl.a. være:

  • At varetage bygherrerollen i alle byggeprojektets faser – fra projektudvikling gennem hovedprojektering til ibrugtagning, herunder koordinering af projektets aktiviteter evt. i samarbejde med bygherrerådgiver.
  • Sikre og fastholde interessenthåndtering herunder løbende brugerinddragelse i projektet.
  • Understøtte strukturering og effektivisering af ejendoms- og byggesager på kriminalforsorgens område.
  • Planlægge og styre projekter med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed.

Vores forventninger til dig
Vi leder efter en faglig stærk, analytisk og resultatskabende projektleder med solide samarbejdskompetencer, der kan udfoldes på tværs af komplekse organisatoriske skel og faglige grænser. Vi lægger endvidere vægt på indgående kendskab til projektledelse, økonomistyring og kommunikation i en større organisation, gerne fra en politisk ledet organisation.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og formår at opbygge relationer, der sikrer et konstruktivt og motiverende samarbejde blandt såvel interne som eksterne parter. Du medvirker til at skabe løsninger, der tilgodeser organisationen, samtidig med at projektets rammer og mål overholdes. Du trives med fleksibilitet og foranderlighed og evner at tilpasse dig komplekse processer i en omskiftelig hverdag.

Ikke mindst skal du beslutningsdygtigt kunne styre og tage ansvar for involveringen af de mange – til tider modsatrettede – hensyn, og med solid procesforståelse håndtere disse forhold på en konstruktiv og bæredygtig måde til overbevisende helhedsløsninger.

Herudover forventer vi, at du har erfaring med byggeriets regler, krav og aftalegrundlag samt kendskab til og interesse i den grønne omstilling i byggeriet. Det er en fordel, hvis du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør, maskinmester, arkitekt eller har anden relevant akademisk uddannelse.

Hvad vi kan tilbyde dig
Du bliver en del af Koncern Ejendomme, som består af 18 dedikerede og fagligt specialiserede medarbejdere, inden for byggeprojekter, drift, sikring og energi. Kontoret har ansvar for den tværgående koncernstyring af ejendomsområdet, og varetager kriminalforsorgens største byggeprojekter. Byggeprojekterne i kriminalforsorgen er komplekse og forudsætter omfattende interessenthåndtering og brugerinvolvering kombineret med særlige sikkerhedsmæssige hensyn.

Aktuelt planlægges en ny stor arrest i Slagelse, et nyt fængsel på Færørene samt en række kapacitetsudvidelser i eksisterende fængsler og arrester. Derudover skal forberedelserne til et nyt topsikret fængsel påbegyndes.

Koncern Ejendomme er præget af tværfaglighed, højt engagement og en seriøs, men humørfyldt tilgang til arbejdet. Der er en høj faglighed med lang erfaring, der kan understøtte nye medarbejdere i arbejdsopgaverne og introducere dem for organisationen. Samarbejdsformen er åben og inkluderende med fokus på sparring på tværs af projekter og fagligheder.

Vi kan i øvrigt tilbyde:

  • Selvstændige og varierende arbejdsopgaver, som vil give dig en bred berøringsflade i kriminalforsorgen, og hvor ansvar og kompetencer følges ad.
  • Spændende, indflydelsesrig og udviklende stilling i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for kriminalforsorgens ejendomsportefølje, som strækker sig over 80 matrikler fordelt på fængsler og arresthuse over hele landet samt i Grønland og på Færøerne.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer, som understøtter straffuldbyrdelsen og en effektiv virksomhedsdrift med fokus på både de indsattes og de ansattes sikkerhed og tryghed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Rejseaktivitet vil forekomme.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Du vil referere til enhedsleder i Koncern Ejendomme, Martin Danholt.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 5. marts 2024.
Vi forventer at indkalde til samtaler løbende og i uge 10-11.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Danholt på 7255 4005.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Tirsdag den 05. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0