Projektkonsulent til uddelingsafdelingen, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Projektkonsulent til uddelingsafdelingen
Nordea-fonden skruer op for aktiviteter og antallet af uddelinger til projekter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Fremover forventer vi at uddele 900 mio. kr. om året til gode liv. Fokus bliver på i endnu højere grad at understøtte det lokale engagement og de mange mindre foreninger. Samtidig øger vi støtten til større bygge- og anlægsprojekter med særligt blik for bæredygtighed. Dertil har vi brug for fem nye kolleger i hhv. vores uddelingsafdeling og sekretariat.

En af de fem stillinger er en projektkonsulent til Nordea-fondens uddelingsafdeling. I stillingen vil du få særligt ansvar for opfølgning på projekter støttet inden for tre fokusområder: ’Børn og unge godt på vej’, ’Lyst til at deltage’ og ’Ud i det fri’. Det kræver, at du er systematisk, har en struktureret tilgang og leverer effektive processer. Samtidig har du god erfaring med sagsbehandling, rådgivning og projektopfølgning. Lyder det som dig, så er Nordea-fonden måske det helt rigtige sted for dig.

Metodisk projektopfølgning
Fondens projektopfølgning er tredelt: For det første at monitorere, at det støttede projekt gennemføres som beskrevet i ansøgningen og at eventuelle betingelser for uddelingen opfyldes. For det andet at understøtte, at projektejerne efterstræber og opfylder de målsætninger, som projektets aktiviteter har til formål at nå. For det tredje at viden og erfaringer fra det støttede projekt deles med andre relevante aktører og formidles til samfundet.

Hovedvægten i stillingen vil være projektopfølgning, og en mindre del af stillingen vil være at arbejde med rådgivning af ansøgere og behandling af ansøgninger. Du kommer til at arbejde med et bredt felt af civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner, herunder større og mindre foreninger, kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du får således et stort og meningsfuldt kendskab, til mange af de danske aktører, som arbejde med udvikling af det gode liv i Danmark.

Systematisk og eksekverende
Vores nye kollega skal særligt bidrage til at løfte følgende opgaver i fællesskab med uddelingsafdelingen og øvrige afdelinger:
  • Følge op på en portefølje af projekter med afsæt i fondens strategi for projektopfølgning.Herunder: Løbende besvarelse af henvendelser fra støttemodtagere, afholdelse af statusmøder, og projektbesøg, håndtering af udbetalinger, justeringer, årlig afrapportering af projektstatus til fondens bestyrelse m.v.
  • Rådgive støttemodtagere om målopfyldelse, evaluering, forankring, bæredygtighed m.v. Fonden udvikler løbende guides, værktøjer m.v. der understøtter en konsistent og professionel rådgivning på tværs af projektporteføljen.
  • Bidrage til fondens systematiske arbejde med projektopfølgning, herunder koordinering mellem kolleger i og på tværs af afdelinger, opdatering af årshjul, journalisering i fondens administrationssystem m.v.
  • Øge kendskabet til fonden og projekter ved deltagelse i webinarer, projektåbninger og støttede begivenheder i hele landet.
  • Det er vigtigt, at du har stærke relationelle evner og mestrer den engagerende, mundtlige formidling og den præcise skriftlige fremstilling.


Vores forventninger til dine faglige og personlige kompetencer

Som kollega og repræsentant for fonden er du:
  • Struktureret, analytisk og vant til at arbejde med korte deadlines.
  • Planlæggende og proaktiv med fokus på at eksekvere og afslutte opgaver.
  • En holdspiller, som tager ansvar og bidrager til et tværfagligt og respektfuldt internt samarbejde.
  • En lyttende og empatisk rådgiver for støttemodtagere, som samtidig evner at stille relevante kritiske og konstruktive spørgsmål.
  • Præcis i din skriftlige fremstilling og mundtlige formidling.


Den rigtige profil
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau med mindst et par års relevant erhvervserfaring. Et bredt kendskab til civilsamfundet og en personlig gennemslagskraft er vigtige egenskaber, så du kan indgå i et tillidsfuldt og engageret samarbejde med kommende kolleger i hele administrationen og fondens ansøgere og støttemodtagere. Det er en fordel, hvis du har en interesse for og erfaring med ét eller flere af fondens støtteområder: sundhed, motion, natur og kultur.

Vær med til at skabe gode liv
Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Men vi gør mere end at dele penge ud. Vi tager også ansvar for at dele læring og viden fra projekterne for dermed at inspirere og understøtte ansøgere og støttemodtagere i at lykkes med deres projekter. Du vil blive en del af Nordea-fondens uddelingsafdeling, der består af ni medarbejdere og to studentermedhjælpere.

I det daglige arbejde lægger vi vægt på godt samarbejde, en uhøjtidelig tone, og at vores indsats giver værdi for modtageren. Vores kultur er båret af et stærkt fællesskab baseret på tre værdier som det fælles udgangspunkt i samspillet med omverdenen og hinanden:
  • Respekt – bygger bro mellem mennesker
  • Engagement – skaber muligheder
  • Ordentlighed – et grundlag for tillid.


I Nordea-fonden værner vi om vores fysiske arbejdsfællesskab som en kilde til at understøtte relationer og effektiv opgaveløsning på tværs. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage op til 1 dag om ugen.

Adresse
Heerings Gård, Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København

Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest 27. maj 2024 kl. 10.00.
Konsulentvirksomheden Genitor bistår i ansættelsesprocessen, og du skal derfor sende din ansøgning via knappen nedenfor.

Vi forventer at afholde første samtalerunde 4. og 6. juni og anden samtalerunde 27. juni. Kandidater, som går videre til anden samtalerunde, skal gennemføre et testforløb imellem de to samtalerunder.

Forventet tiltrædelse: 1. september 2024.

Yderligere information
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent i Genitor Berit Kjær Petersen på telefon 29494419 eller på mail [email protected] eller Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden på [email protected].

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Mandag den 27. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0